Klage over manglende diagnostik af nethindeløsning

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 19. februar 2008 samt den 26. marts og den 14. april 2009 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans journalføring af behandlingen af <****> den 19. februar 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 21.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge i øjensygdomme <****> for hans behandling af <****> den 22. januar 2009 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 19. februar 2008 blev undersøgt af speciallæge på grund af nyopdaget bevægelig plet for venstre øje.

Den 22. januar 2009 var til kontrol, hvor der alene blev målt et tryk, som var normalt.

Den 9. marts 2009 sendte en mail til speciallæge , fordi han havde været hos optiker, som havde konstateret, at hans syn var faldet til 40% og som opfordrede til at søge speciallæge hurtigst muligt.

Speciallæge var på ferie den 9. marts 2009, og da han kom tilbage den 21. marts 2009, fik en tid den 26. marts 2009.

Den 26. marts 2009 blev undersøgt hos speciallæge , der fandt grå stær på venstre øje, som kunne forklare det nedsatte syn. Han henviste derefter til operation for grå stær.

Den 13. april 2009 skrev en mail til speciallæge , hvor bad om en ny tid, idet hans syn var blevet yderligere forværret.

Den 14. april 2009 blev undersøgt af speciallæge , som konstaterede, at synet var betydeligt forværret, hvilket ikke kunne forklares af den grå stær.
Speciallæge sendte endnu en henvisning til og bad om, at blev undersøgt hurtigt.

Den 17. april 2009 tog på skadestuen, , fordi han ikke havde hørt noget fra afdelingen endnu. Her konstaterede man nethindeløsning på venstre øje, og blev indlagt med det samme med henblik på hurtig operation. Nethindeløsningen var så stor, at den havde påvirket læsesynet, som ikke kunne forventes at komme igen ved en operation.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge i øjensygdomme i januar 2008, i januar 2009, i marts 2009 samt den 14. april 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at i januar 2008 blev undersøgt af speciallæge på grund af synsforstyrrelser i venstre øje, samt igen i marts 2009 på grund af væsentligt nedsat syn på venstre øje. Ved disse tilfælde blev der ikke undersøgt for nethindeløsning, som havde forøget risiko for grundet stærk nærsynethed. Videre er det anført, at den 14. april 2009 atter blev undersøgt af speciallæge , på grund af yderligere synsnedsættelse, men at han ikke blev undersøgt for nethindeløsning eller modtog en akut henvisning til . Endeligt er det oplyst, at den 17. april 2009 fik konstateret nethindeløsning på øjenafdelingen, , hvorfor han blev opereret den 20. april 2009.

Nævnets afgørelse af klagen

Speciallæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 19. februar 2008 og den 26. marts samt den 14. april 2009 i sin klinik.

Speciallæge har overtrådt autorisationslovens § 21 ved sin journalføring af behandlingen af den 19. februar 2008 i sin klinik.

Speciallæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 22. januar 2009 i sin klinik.

Begrundelse

Ifølge journalen den 20. september 2007, blev første gang undersøgt af speciallæge på grund af grøn stær med synsfeltdefekt på begge sider. havde siden gået til kontrol for grøn stær.

Det fremgår af journalen den 19. februar 2008, at blev undersøgt af speciallæge på grund af nyopdaget bevægelig plet for venstre øje (o.s. = oculus sinistra). Der blev foretaget oftalmoskopi (oft.) og denne blev beskrevet som naturlig (nat.).

Patientklagenævnet kan oplyse, at nærsynethed medfører øget risiko for nethindeløsning sammenlignet med befolkningen uden nærsynethed. Nethindeløsning er en alvorlig synstruende tilstand, som skal opereres. Årsagen til nethindeløsning er oftest, at der er opstået en eller flere rifter i nethinden. Rift i nethinden opstår oftest i forbindelse med forandringer i øjets glaslegeme (corpus vitreum), som falder sammen og løsner sig fra nethinden. Når glaslegemet løsner sig fra nethinden, kan der opstå en rift i nethinden. Symptomer som ”bevægelig plet” (som beskrevet i journalen) for øjet kan være første tegn på rift (ruptur) i nethinden. Rift i nethinden kan udvikle sig til nethindeløsning (amotio retinae), idet væske fra øjets glaslegeme (corpus vitreum) trænger igennem riften til bagsiden af nethinden, som derved løsnes fra øjeæblets indervæg. Over timer til uger øges mængden af væske under nethinden, som på denne måde løsnes mere og mere. I samme takt, som nethindeløsningen udvikler sig, reduceres synet, idet synsevnen forsvinder fra den del af nethinden, som er løs.

Nævnet kan videre oplyse, at symptomer som for eksempel ”bevægelig plet” bør vække mistanke om sygdom i nethinden, specielt nethinderift og nethindeløsning, og bør udover synsmåling (visus) efterfølges af udvidelse af pupillen med øjendråber og en nøje undersøgelse af nethindens yderområder (periferi) med oftalmoskopi, optimalt med trespejl (kontaktglas). Fundene bør beskrives i journalen, idet disse er afgørende for eventuelt henvisning til behandling og for opfølgning. Ligeledes bør patienter informeres om symptomer på rift i nethinden og nethindeløsning. I tilfælde af disse symptomer, bør speciallægen informere patienten om at skulle kontakte speciallæge akut igen.

Nævnet kan ligeledes oplyse, at det i bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) fremgår, at læger er forpligtet til at føre ordnede optegnelser om behandling af patienter.


Det fremgår ikke af journalen den 19. februar 2008, om speciallæge undersøgte s venstre øje efter udvidelse af pupillen med øjendråber. Det fremgår heller ikke af journalen, hvordan nethindens tilstand var.

På ovenstående baggrund finder patientklagenævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 19. februar 2008 i sin klinik.

Nævnet har lagt vægt på, at da det ikke fremgår af journalen, om der blev anvendt pupiludvidende øjendråber og heller ikke fremgår om nethindens yderområder blev undersøgt, er det ikke muligt at vurdere om den objektive undersøgelse var i overensstemmelse med almindelig anerkendt lægefaglig standard.

Speciallæge anfører i sin udtalelse, at han udvidede (dilaterede) pupillen og oftalmoskoperede og fandt ingen nethindeløsning (amotio retinae) eller anden patologi (sygelige forandringer).

Nævnet har videre lagt vægt på, at uanset hvilke objektive fund der er ved undersøgelse med oftalmoskopi bør speciallægen informere om risiko for rift i nethinden samt nethindeløsning og symptomer herpå (for eksempel pludseligt opståede bevægelige uklarheder for øjet, skyggefornemmelse, aftagende syn over timer-dage).

Nævnet har ligeledes lagt vægt på, at speciallæge burde have informeret om risiko for rift i nethinden og nethindeløsning. Speciallæge handlede således under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved at undlade at informere om symptomer på rift i nethinden og nethindeløsning ved undersøgelsen den 19. februar 2008.

Det fremgår af journalen den 22. januar 2009, at var til kontrol hos speciallæge , hvor der alene blev målt et tryk, som var normalt (13 og 12).

Ifølge klagen havde på det tidspunkt flyvende sorte pletter i venstre øje, hvorfor han henvendte sig ekstraordinært.

Ifølge speciallæge s udtalelse fremgik det ikke, at henvendte sig ekstraordinært på grund af flyvende sorte pletter i venstre øje.

Det foreligger således modstridende oplysninger om hvorvidt henvendte sig ekstraordinært på grund af flyvende sorte pletter i venstre øje. Der foreligger ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.

Patientklagenævnet har ikke mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandling af sagen.

I et sådant tilfælde gælder et almindeligt retsprincip om, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

På dette grundlag finder nævnet ikke grundlag for at fastslå hvorvidt henvendte sig ekstraordinært på grund af flyvende sorte pletter i venstre øje den 22. januar 2009.

Nævnet finder der herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at speciallæge ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 22. januar 2009 i sin klinik.

Videre fremgår det af journalen den 9. marts 2009, at sendte en mail til speciallæge , fordi havde været hos optiker, som havde konstateret, at hans syn var faldet til 40 %. var blevet opfordret til at søge speciallæge hurtigst muligt. I mailen bad han om at få en tid hurtigst muligt.

Det fremgår af sagen, at speciallæge på det tidspunkt var på ferie, og da han kom tilbage den 21. marts 2009, fik en tid den 26. marts 2009.

Det fremgår ligeledes af journalen den 26. marts 2009, at speciallæge ved undersøgelsen fandt grå stær på venstre øje, som kunne forklare det nedsatte syn. Han henviste til operation for grå stær.

Nævnet kan oplyse, at uafklaret synsnedsættelse bør medføre undersøgelse af såvel øjets forreste som bagerste afsnit for at klarlægge årsagen til synsnedsættelsen. Dette gælder også selv om eventuel grå stær umiddelbart skønnes at kunne forklare synsnedsættelsen. Pupillen bør udvides til nøjere vurdering af grå stær og oftalmoskopi af øjets nethinde.

Det er nævnets opfattelse, at ved den akutte undersøgelse den 26. marts 2009 havde uafklaret synsnedsættelse. Speciallæge udvidede ikke pupillen for at vurdere grå stær nøjere eller oftalmoskopere øjets nethinde.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt lægefaglig standard, da han ikke udvidede pupillen på s venstre øje og ikke oftalmoskoperede øjet den 26. marts 2009.

Videre fremgår det af sagen, at da s syn blev yderligere forværret, skrev han en mail til speciallæge den 13. april 2009 og bad om en ny tid. Han havde yderligere modtaget en indkaldelse fra til den 21. april 2010.

Ifølge journalen den 14. april 2009 konstaterede speciallæge , at s syn var betydeligt forværret, hvilket ikke kunne forklares af den grå stær. Speciallæge var i tvivl om fejlede noget andet, men kunne ikke se noget unormalt på nethinden. Speciallæge sendte derfor endnu en henvisning til og bad om, at blev undersøgt hurtigt.

Det er noteret i journalen den 17. april 2009, at tog på skadestuen på , fordi han ikke havde hørt noget fra afdelingen endnu. Her konstaterede man nethindeløsning på venstre øje, og blev indlagt med det samme med henblik på hurtig operation. Nethindeløsningen var så stor, at den havde påvirket læsesynet, som det ikke kunne forventes ville komme igen ved en operation.

Nævnet kan oplyse, at ved uafklaret betydelig synsnedsættelse opstået over dage til uger, som tilfældet var for (synet var 0.15 på venstre øje, normalt syn er 1.0) den 14. april 2009 og hvor speciallægen ikke kan finde årsagen, bør speciallægen henvise til akut undersøgelse på sygehusets øjenafdeling.

Nævnet har lagt vægt på, at speciallæge undersøgte venstre øje med udvidelse af pupillen og oftalmoskopi, men ikke fandt årsagen til synsnedsættelsen.

Det er nævnets vurdering, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard den 14. april 2009, da han ikke diagnosticerede nethindeløsning på s venstre øje og ved at undlade at henvise til akut (indenfor 24 timer) undersøgelse på sygehusets øjenafdeling.

På ovenstående baggrund finder nævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. februar 2008 samt den 26. marts og den 14. april 2009 i sin klinik.