Klage over at afrevet stykke fra skulderen ikke blev opdaget af røntgenlæge

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere ledende overlæge A for hans instruks af medicinske studenter i forbindelse med behandlingen af <****> den 2. november 2008 i skadestuen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> den 2. november 2008 på røntgenafdelingen, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 2. november 2008 snublede under træfældning og faldt ned på højre skulder. Han henvendte sig på skadestuen, , og blev undersøgt af en lægevikar (lægestuderende). Der blev bestilt røntgenbillede af skulderen.

Røntgenbilledet blev beskrevet samme dag, den 2. november 2008, af røntgenoverlæge B, røntgenafdelingen, , som værende uden tegn til skeletskade.

På denne baggrund valgte lægevikaren, at behandle med løs armslynge, og blev instrueret i at bruge armen mere og mere. Endvidere blev han rådet til at henvende sig til egen læge inden for en uge til ti dage, hvis der ikke var bedring i tilstanden. Der blev også givet råd om smertestillende behandling, såfremt det fandtes nødvendigt. Det er til journalen anført, at accepterede den skitserede behandling og plan.

Efterfølgende henvendte sig til et privathospital og fik den 27. november 2008 ved kikkertoperation påvist et afrevet stykke knogle fra forkanten af ledskålen (en såkaldt ossøs Bankart-læsion).

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling på den 2. november 2008.

Det er herved blandt andet anført, at der på skadestuen blev taget 3 røntgenbilleder af højre overarm og skulder, uden at der blev konstateret nogen skade, hvorfor blev sendt hjem med besked om at tage smertestillende piller, indtil smerten fortog sig. Efterfølgende fik på egen foranledning foretaget en ny undersøgelse på et andet hospital, hvor man konstaterede, at havde en Bankart læsion, og endvidere at labrum var løsrevet.

Nævnets afgørelse af klagen

Ledende overlæge A har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin instruks af medicinske studenter i forbindelse med behandlingen af den 2. november 2008 i skadestuen, .

Overlæge B har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 2. november 2008 på røntgenafdelingen, , jf. autorisationslovens § 17.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 2. november 2008, at henvendte sig på skadestuen efter, under træfældning, at være snublet og faldet ned på højre skulder. Han havde i relation hertil hørt et knæk i skulderen. På skadestuen blev der ikke set nogen hævelse eller misfarvning, men der var ømhed af overarmen, hvorfor blev henvist til en røntgenundersøgelse af højre overarm på mistanke om brud.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at røntgenundersøgelsen blev foretaget samme dag. Undersøgelsen omfattede hele højre overarm forfra og fra siden, hvor sideoptagelsen er delt i 2, således at der blev fokuseret på henholdsvis den øvre og nedre del af overarmen.

Nævnet har ved et gennemsyn af røntgenoptagelserne vurderet, at optagelsen af den øvre del af overarmen viser, at ledhoved på overarmen er på plads i forhold til ledskålen, mens forholdene i relation til selve ledskålen ikke kan vurderes på denne optagelse.

Det fremgår af røntgenbeskrivelsen, at undersøgelsen blev beskrevet, som værende uden skeletskade, hvilket er relevant.

Nævnet har tillige gennemset en røntgenundersøgelse fra en tidligere undersøgelse af højre skulder, dateret den 19. juni 2008 til sammenligning, og sammenholdt med denne undersøgelse ses der ikke nytilkomne forandringer. Der var fortsat normale forhold.

Nævnet kan oplyse, at en skade på skulderleddet omfattende et brud på ledskålen og ledlæben almindeligvis kræver, at skulderleddet har været ude af led, hvilket aktuelle hændelsesforløb ikke refererer til. I relation til dette kan man eventuelt se et mindre brud af den nederste kant på ledskålen, hvilket oftest kan ses på en almindelig røntgenundersøgelse af skulderen, mens en læsion af ledlæben ikke kan ses på en røntgenundersøgelse. For at kunne stille denne diagnose radiologisk, kræves en MR-artrografi af skulderleddet, og selv ved denne undersøgelse er det en vanskelig diagnose at stille radiologisk.

Patientklagenævnet finder herefter, at overlæge B, røntgenafdelingen, , har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard i forbindelse med beskrivelsen af røntgenundersøgelsen af s højre overarm foretaget den 2. november 2008 på .

Det fremgår af skadejournalen den 2. november 2008, at blev undersøgt af en lægevikar (lægestuderende). Det blev bemærket ved undersøgelsen, at der ikke var hævelse eller misfarvning af skulderen eller overarmen. Armen kunne passivt bevæges i alle retninger, og dette kunne også gennemføres med smerter ved aktive bevægelser. Der var ømhed fra skulderen nedover overarmsmuskulaturen. Der var ikke tegn til kar eller nerveskader. Der blev bestilt røntgenbillede af skulderen.

Det fremgår desuden af skadejournalen den 2. november 2008, at der ved den efterfølgende røntgenundersøgelse af den højre overarm ikke var noget tegn på et knoglebrud eller et ledskred i skulderleddet, og at det resulterede i en behandling med en slynge på armen til aflastning samt information til om at kontakte egen læge ved manglende bedring inden for 7-10 dage.

Nævnet kan oplyse, at en nærmere udredning først kommer på tale, såfremt der efter 2-3 uger er vedvarende og uforandret besvær fra skulderen, tydende på en skade i skulderen, der ikke kan ses på en almindelig røntgenundersøgelse. Grunden til, at man venter med yderligere undersøgelse, er, at langt de fleste af denne type skader bliver spontant bedre uden nogen specifik behandling.

Det er på denne baggrund nævnets vurdering, at behandlingen af s skulderskade var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglige standard.

Det følger af bekendtgørelse nr. 544 af 14. juni 2001 om persongrupper, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Patientklagenævns virksomhed, at det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til en studerende.

Nævnet kan herefter alene tage stilling til, om den ledende overlæge ved sin udfærdigelse af den instruks, som var gældende på tidspunktet for behandlingen af handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Nævnet har ved en gennemgang af ”Retningslinjer for medicinske studenter der er ansat ved ortopædkirurgisk afdeling” fundet, at den relevant beskriver, hvilke begrænsninger den pågældende lægevikar har i forhold til at arbejde i afdelingen, set ud fra at lægevikaren ikke har en lægelig autorisation, samt at lægevikaren arbejdede under ansvar af den ledende overlæge.

Denne vejledning var således i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard for vejledning af en lægevikar i en klinisk afdeling på et sygehus.

Det er herefter nævnets vurdering, at ledende overlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved instruks af medicinske studenter ansat i ortopædkirurgisk afdeling, ved behandlingen af den 2. november 2008 i skadestuen, .