Klage over at praktiserende læge ikke opdagede underlivskræft

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 19. december 2007 til den 12. februar 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge B for hans behandling af <****> i perioden fra den 25. marts 2007 til den 10. april 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 19. december 2007 henvendte sig til sin praktiserende læge A, idet hun under samleje havde bemærket en ”ballon” i skeden. Der blev foretaget en gynækologisk undersøgelse, som viste normale forhold.

Den 15. januar 2008 fortalte ved en telefonkonsultation, at hun havde intervalblødning.

Den 12. februar 2008 henvendte sig til lægen med pletblødning, smerter ved vandladning og vanskelighed ved at holde på vandet. Læge A foretog en gynækologisk undersøgelse, hvor han fandt, at alt var normalt.

Den 25. marts 2008 henvendte sig til lægen og klagede over kraftig menstruation. Læge B tog en blodprøve, som viste normal blodprocent. Dagen efter foretog han en gynækologisk undersøgelse, som viste normale forhold, og blev opstartet i hormonbehandling.

Den 8. april 2008 ringede til klinikken, da hun blødte på trods af hormonbehandlingen, hvorfor hun den 9. april 2008 blev tilset af læge B, der øgede dosis af hormonbehandlingen.

Ved en konsultation den 10. april 2008 gav udtryk for at være bange for underlivskræft. Læge B anbefalede hende at fortsætte hormonbehandlingen.

kontaktede senere samme dag lægevagten og opsøgte skadestuen, hvorfra hun blev indlagt på gynækologisk afdeling, .

Den 12. maj 2008 fik på fjernet livmoderen, æggeledere og æggestokke, da en biopsi havde vist mistanke om kræft i livmoderen.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At ikke modtog en korrekt behandling hos lægerne B og A i december 2007.

Det er hertil blandet andet anført, at henvendte sig til sin læge 5 gange på grund af pletblødninger og var til kontrol af livmoder/slimhinde med mistanke om cancer, og at der alle gangene blev sagt, at der intet var galt. Det er videre anført, at hun i stedet fik piller mod overgangsalder og blødninger. Det er endelig anført, at hun efterfølgende fik udtaget prøve af slimhinden og fik konstateret cancer i denne.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge A har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 19. december 2007 til den 12. februar 2008 i sin klinik.

Læge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 25. marts 2007 til den 10. april 2008 i sin klinik.

Begrundelse

Ifølge journalen den 19. december 2007 kontaktede sin praktiserende læge og blev tilset af praksisreservelægen, idet hun havde mærket en "ballon" i skeden under samleje. Lægen anførte i journalen, at der kunne være tale om nedsænkning af blæren (cystocele). Det fremgår videre af journalen, at lægen under supervision af læge A foretog en gynækologisk undersøgelse (GU), som viste fremfald af skedens bagvæg (diskret cysto- samt rectocele), hvilket lægen ikke fandt behandlingskrævende. Der blev testet for klamydia.

Ifølge journalen den 15. januar 2008 henvendte sig telefonisk til sin læge, da hun havde blødt midt mellem to perioder i cyklus. Hun angav ifølge journalen, at det ikke generede hende, og lægen foretog sig ikke yderligere.

Det fremgår af journalen den 12. februar 2008, at blev tilset af læge A, da hun havde pletblødning, smerter ved vandladning (dysuri) og vanskelighed ved at holde på vandet (inkontinens). Læge A foretog en gynækologisk undersøgelse, som viste normale forhold. Livmoderen var bagoverbøjet (retroflekteret), og der var ingen udfyldninger til siderne.

Det fremgår af vagtlægenotat af 20. marts 2008, at kontaktede vagtlægen på grund af menstruationsforstyrrelser og havde en samtale med vagtlægen herom.

Ifølge journalen den 25. marts 2008 blev tilset af læge B på grund af kraftig menstruation (hypermenorrhagi). Der blev taget en blodprøve, som viste normal blodprocent (hb 7,8).

Det fremgår af journalen den 26. marts 2008, at blev undersøgt af læge B. Han anførte i journalen, at hun havde regelmæssige menstruationer, men at hun desuden havde intervalblødninger. Der blev foretaget en gynækologisk undersøgelse, og denne viste, at alt var normalt (intet abnormt). Livmoderen (uterus) var bagoverbøjet og uøm, og der var frit til siderne. Det fremgår videre af journalen, at læge B ordinerede hormon til blødningsregulering (Orgametril cyclisk).

Ifølge journalen den 8. april 2008 kontaktede lægen pr. telefon, da hun fortsat blødte, selvom hun fik blødningsregulerende medicin. Lægen valgte ifølge journalen at fastholde planen med 10 dages hormonbehandling (Gestagen). Lægen anførte desuden i journalen, at hun formentlig skulle tage hormoner de sidste 10 dage af hver periode de næste 3 måneder.

Det fremgår af journalen den 9. april 2008, at blev tilset af læge B, da hun havde det skidt med blødningerne. Han valgte at øge dosisen af Orgametril til 10 mg de sidste 4 dage. Han målte desuden hendes blodprocent, som var normal (hb 7,3).

Ifølge journalen den 10. april 2008 blev igen tilset af læge B, da hun var bange for, at der kunne være tale om underlivskræft. Han anførte i journalen, at den gynækologiske undersøgelse ikke gav mistanke om underlivskræft, men at han overvejede at henvise hende til en gynækologisk speciallæge.

Nævnet kan oplyse, at den kvindelige menstruationscyklus styres af et samspil mellem forskellige hormoners mængde. Forstyrres den, kan der optræde forskellige former for blødningsforstyrrelser, herunder plet- kontakt- og intervalblødninger, samt langvarige og kraftige blødninger. Eventuelle forstyrrelser kan konstateres ved hjælp af en hormonanalyse af blodet.

Nævnet kan videre oplyse, at der desuden kan opstå blødning udenfor menstruationstidspunktet på grund af kræftlidelse i enten livmoderhalsen eller i livmoderslimhinden inde i selve livmoderen. Forandringer i livmoderhalsen kan diagnosticeres ved prøvetagning fra livmodermunden i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse. Forandringer oppe i livmoderhulheden kan ikke opdages ved en almindelig gynækologisk undersøgelse, men kan konstateres ved ultralydsskanning eller udskrabning hos enten en speciallæge eller på et sygehus.

Det er nævnets vurdering, at læge B og læge A burde have henvist til en specialist, idet hun gennem 4 måneder henvendte sig med symptomer på kræftlidelse i livmoderhulheden.

Det er videre nævnets vurdering, at behandlingen med Gestagen som blødningsregulation præmenstruelt kun bør anvendes, hvis en kræftlidelse i livmoderhals og hulhed er udelukket ved udskrabning eller ultralydsskanning.

Nævnet finder herefter, at læge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. december 2007 til den 12. februar 2008 i sin klinik.

Nævnet finder desuden, at læge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 25. marts 2007 til den 10. april 2008 i sin klinik.