Klage over afslag på aktindsigt i afdød svigermors journal

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for hans håndtering af s anmodninger i maj og juni 2009 om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde , jf. sundhedslovens § 45.

Sagsnummer:

1079821

Offentliggørelsesdato:

20. september 2010

Juridisk tema:

Aktindsigt i helbredsoplysninger

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans håndtering af <****>s anmodninger i maj og juni 2009 om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde <****>, jf. sundhedslovens § 45.

Hændelsesforløb


afgik den 30. marts 2009 ved døden. Hun blev 96 år gammel. Hun var enke, og hendes søn var død i 2000.

, som var svigerdatter til , kontaktede læge telefonisk ugen inden, døde. Lægen var optaget, men ringede ikke tilbage, hvilket var aftalt med sekretæren.

Ved breve af 25. maj og 24. juni 2009 anmodede om kopi af s journal.

Klagen


Der er klaget over følgende:

• At læge ikke reagerede på s anmodning om aktindsigt i s journal.

Det er herved anført, at ved telefonisk henvendelse har anmodet om udlevering af s journal. Det er videre anført, at har sendt skrivelser den 25. maj og den 24. juni 2009, som stadig ikke er blevet besvaret.


Nævnets afgørelse af klagen


Læge har ikke overtrådt sundhedslovens § 45, ved sin håndtering af s anmodninger om at modtage helbredsoplysninger vedrørende afdøde i maj og juni 2009.

Begrundelse


Ifølge klagen anmodede både telefonisk og skriftligt om kopi af s journal. Ifølge var hun siden 1958 blevet præsenteret som svigerdatter, det sidste år levede, var hun behjælpelig med private anliggender fast én gang ugentligt. Endvidere har anført, at man i familien altid havde været meget åbne og holdt sammen.

Det fremgår af s brev af 25. maj 2009, at hun anmodede læge om at tilsende komplet kopi af s journal. Ønsket herom var arvelige forhold. underskrev sig som svigerdatter.

Det fremgår af journalen af den 28. maj 2009, at svigerdatteren havde bedt om journalmateriale, hvilket læge noterede, at han ikke måtte udlevere. Videre fremgår det, at svigerdatteren havde angivet ”arvelighed” som grund (det måtte være alder). I tilfælde af udlevering af journaloplysninger måtte lægen kontaktes af nærmeste slægtning, samt have begrundelse oplyst, alt skriftligt.

Det fremgår af s brev af 24. juni 2009, at hun atter anmodede læge om at tilsende journalen snarest.

Ifølge læge s udtalelse til sagen ringede til hans sekretær og angav sig som svigerdatter. Sekretæren meddelte, at lægen foretrak at blive kontaktet af efterlever i lige linje. Dette er ikke sket, og havde fået at vide, at lægen kunne træffes mellem kl. 8 og kl. 9, men hun havde ikke benyttet sig af denne mulighed. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at læge havde håbet, at havde taget telefonisk kontakt til ham efter hans ferie. Han kunne ikke ringe tilbage til hende, da hendes breve ikke var påført telefonnummer.

Nævnet kan oplyse, at helbredsoplysninger vedrørende afdøde patienter som udgangspunkt er omfattet af sundhedspersonens tavshedspligt efter sundhedslovens § 40. Denne tavshedspligt gælder også overfor patientens nærmeste pårørende.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det af sundhedsloven § 45, stk. 1 fremgår, at en læge kan videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, såfremt det ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod. Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.

Det er nævnets opfattelse, at den afdødes nærmeste pårørende har en egentlig ret til indsigt i oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, såfremt betingelserne i § 45 er opfyldt. Det er videre nævnets opfattelse, at denne ret modsvares af en pligt for vedkommende sundhedsperson til at give de omhandlede oplysninger.

Det fremgår af Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at personkredsen for de efterladte, der efter bestemmelsen kan modtage oplysninger om afdøde, ikke er præcist angivet i loven. Det vil således bero på et skøn ud fra den konkrete situation, hvilke personer der i hvert enkelt tilfælde må anses for nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest patientens samlevende ægtefælle eller samlever, slægtninge i lige linie, og alt efter de konkrete forhold, søskende. Det fremgår videre af vejledningen, at begrebet »nærmeste pårørende« afhængigt af den konkrete situation bør fortolkes udvidende. En nær ven, patientrådgiver m.fl., der er fortrolig med patienten, og som af patienten blev opfattet som »den nærmeste« falder ind under begrebet, hvis det er utvivlsomt, at pågældende er den nærmeste.

Nævnet har lagt vægt på, at var svigerdatter til og således ikke slægtning i lige linie.

Patientklagenævnet har til brug for vurderingen af sagen haft lejlighed til at gennemse s journal vedrørende perioden fra 1971 til 2009.

Patientklagenævnet finder efter en konkret gennemgang af sagens materiale at måtte lægge til grund, at s interesse i at modtage helbredsoplysninger om ikke overstiger hensynet til afdødes interesser. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at var enke, og at hun havde en søn, som i 2000 døde af cancer. For så vidt angår er der i journalen ikke oplysninger, som indikerer, at opfattede som fortrolig og som ”den nærmeste”.

Nævnet finder herefter, at betingelserne for udlevering af oplysninger i henhold til sundhedslovens § 45 ikke var opfyldt. Det er således ikke relevant at vurdere, om der kunne gives yderligere oplysninger i henhold til § 43, stk. 2, nr. 2.

For så vidt angår udlevering af kopi af s journal, kan nævnet oplyse, at bestemmelsen i § 45 er placeret i sundhedslovens kapitel 9 vedrørende tavshedspligt og videregivelse af helbredsoplysninger, hvorfor bestemmelsen giver pårørende en mulighed for at få meddelt de i bestemmelsen angivne helbredsoplysninger. Bestemmelsen giver derimod ikke de pårørende en ret til egentlig aktindsigt og skaber dermed heller ikke en pligt for sundhedspersonen til at give aktindsigt m.v.

Patientklagenævnet finder således ikke grundlag for at kritisere læge s håndtering af s anmodninger om aktindsigt i s journal i maj og juni 2009.