Klage over videregivelse af oplysninger uden samtykke til patientens datter.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra september 2008 til den 29. december 2008 i sin klinik, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere, at praktiserende læge <****> har videregivet op-lysninger om <****> til dennes datter den 2. januar og den 6. januar 2009, jf. sundhedslovens § 40, jf. § 43, stk. 1.

Hændelsesforløb

Ultimo september 2008 var i konsultationen hos praktiserende læge , idet han havde det dårligt og lige havde haft influenzalignende symptomer. Han var fortsat træt. havde desuden hostet i flere måneder og havde ondt i venstre lyske og venstre ben.

Ultimo oktober 2008 var igen i konsultationen hos praktiserende læge , fordi han havde tabt sig lidt og ikke havde nogen appetit. Han oplyste, at han drak 3-4 genstande pr. uge. havde let trykken over den nedre del af sin mave. Han havde ikke kvalme, og afføringen var normal. Ved undersøgelse af blev hans maveregion fundet stor og lidt udspilet.

var på ny i konsultationen hos læge den 4. november 2008 med influenzalignende symptomer. Hans blodprocent var forholdsvis lav, og der blev aftalt blodprøvekontrol efter 3 uger.

Den 10. december 2008 blev undersøgt af læge . Hun henviste derfor til ultralydsunder-søgelse af maveregionen på grund af mistanke om en eventuel knude.

Den 20. december 2008 blev akut indlagt med højresidige mavesmerter. En ultralydsundersøgelse viste tegn på udsæd af kræft i leveren. Det viste sig senere, at havde kræft i sin tyktarm.

Den 2. januar 2009 rettede s datter henvendelse til læge i forbindelse med, at datteren skulle have en tid i konsultationen.

Den 6. januar 2009 ringede s datter igen til læge for at få svar på en undersøgelse. I den sam-menhæng spurgte læge datteren om, hvordan det gik med . I forbindelse med samtalen omtalte praktiserende læge nogle af s levertal.

afgik ved døden den 3. marts 2009.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra september 2008 til den 29. december 2008.

Det er hertil blandt andet anført, at blev kontrolleret en gang månedligt for forhøjet kolesteroltal samt ”irriteret lever”, men at læge var for længe om at sende ham til kontrol på sygehuset, selvom blodprø-vesvarene gennem fem måneder var forhøjet. Det er videre anført, at gjorde lægen opmærksom på, at han havde øget træthed, manglende energi samt havde haft et vægttab på cirka 15 kilo. Det er hertil op-lyst, at der ved undersøgelse på sygehuset blev konstateret kræft i leveren.

2. At praktiserende læge den 6. januar 2009 uden s samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt har videregivet oplysninger om ham til hans datter.

Det er hertil blandt andet anført, at læge i en telefonsamtale med s datter videregav oplysninger om hans levertal.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt

Praktiserende læge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra september 2008 til den 29. december 2008.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 24. september 2008 og laboratorieskemaet, at konsulterede læge og klagede over træthed og hoste i flere måneder. Læge tog blodprøver, som viste forhøjede levertal. På grund af myoser blev henvist til fysioterapeut.

Det fremgår af journalen den 29. oktober 2008 og laboratorieskemaet, at fortsat klagede over træthed og nu tillige vægttab. Læge spurgte til alkoholforbrug, som ikke var over Sundhedsstyrelsens anbefa-lede niveau. Der blev taget yderligere blodprøver, som fortsat viste for høje levertal samt blodmangel.

Det fremgår af journalen den 4. november og den 1. december 2008, at der var yderligere kontakt mellem læge og uden, at der blev taget initiativ til yderligere udredning.

Patientklagenævnet kan oplyse, at symptomer som træthed og vægttab kombineret med høje levertal og lav blodprocent bør betragtes som alarmsymptomer med deraf følgende hurtig videre udredning på mistanke om malign sygdom.

Det er nævnets opfattelse, at s alkoholforbrug ikke kunne forklare de påviste høje levertal.

Det er nævnets opfattelse, at allerede den 29. oktober 2008 havde flere alarmsymptomer, herunder træthed, vægttab, for høje levertal og blodmangel, der burde havde ført til yderligere udredning på mistanke om malign sygdom.

Det er herefter nævnets vurdering, at praktiserende læge på et tidligere tidspunkt burde have henvist til nærmere undersøgelse på et sygehus.

Nævnet finder derfor, at praktiserende læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra september 2008 til den 29. december 2008.

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt

Praktiserende læge har overtrådt sundhedslovens § 43, stk. 1 ved sin videregivelse af oplysninger om til dennes datter den 2. januar og den 6. januar 2009.

Begrundelse

Patientklagenævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en læge skal iagttage tavshed om, hvad hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. En læge kan dog i henhold til § 43, stk. 1, videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal være skriftligt, hvilket følger af § 44, stk. 1.

Det fremgår af klagen, at praktiserende læge ved telefonsamtaler den 2. januar og den 6. januar 2009 videregav oplysninger om til dennes datter. Oplysningerne omhandlede resultaterne af blodprøver taget på .

Det fremgår af læge s udtalelse til sagen, at datteren var velkendt i hendes lægepraksis, og at hun havde været med ved flere konsultationer sammen med . Datteren havde endvidere tidligere ringet op til læge , med sin far i baggrunden, for at få svar på blodprøver. Lægen havde derfor helt klart opfattel-sen af, at der var mundtligt tilsagn om at videregive oplysninger til datteren.

Som nævnt ovenfor skal et samtykke til videregivelse af oplysninger i en situation som denne være skriftligt.

Det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information, samtykke og videregivelse af hel-bredsoplysninger mv., at kravet om skriftlighed dog kan fraviges, når sagens karakter eller omstændigheder-ne i øvrigt taler derfor. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis videregivelse skal ske meget hurtigt, eller hvis patienten har svært ved at skrive.

Efter nævnets opfattelse var der ingen forhold, der talte for, at kravet om skriftligt samtykke kunne fraviges.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at undtagelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 43, stk. 2, hvorefter en læge under visse betingelser uden patientens kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Nævnet finder således, at praktiserende læge ikke var berettiget til den 2. januar og den 6. januar 2009 at videregive de pågældende oplysninger om til hans datter.