Klage over operation, der gik ud over, hvad der var givet samtykke til

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af den 12. august 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. autorisationslovens § 17.Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge for hans behandling af i perioden fra den 12. august til den 17. oktober 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, , jf. autorisationslovens § 17.

Sagsnummer:

1079917

Offentliggørelsesdato:

20. november 2010

Juridisk tema:

Information og samtykke

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 12. august 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 12. august til den 17. oktober 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, <****>, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb


blev i november 2007 opereret for en menisklæsion. Hun havde efterfølgende fortsat gener i knæet, hvorfor hun henvendte sig til . Hun blev undersøgt af speciallæge i ortopædkirurgi , som vurderede, at skulle tilbydes en kikkertundersøgelse, hvor det resterende af den beskadigede menisk skulle fjernes.

Speciallæge orienterede om indgrebet, og hun accepterede dette.

blev opereret af speciallæge den 12. august 2008. Ved indgrebet fjernede han det resterende af den beskadigede menisk og foretog en løsning af knæskallen.

Efter operationen rådede speciallæge til at løfte benet, isbehandle det og foretage venepumpeøvelser.

Den 18. og den 21. august 2008 telefonerede til og fortalte, at knæet hævede meget. blev rådet til at holde benet over hjertehøjde og foretage venepumpeøvelser og kuldebehandling.

Den 3. september 2008 var fortsat generet af hævelse og smerter samt indskrænket bevægelighed, og speciallæge henviste derfor til kommunal fysioterapi.

Klagen


Der er klaget over følgende:

1. At speciallæge ikke indhentede korrekt informeret samtykke fra forud for behandlingen den 12. august 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er hertil blandt andet anført, at var blevet informeret om, at hun skulle have fjernet noget af hendes menisk i det ene knæ, men at speciallæge efter operationen oplyste hende om, at han havde løsnet hendes knæskal på grund af såkaldt subluxation.

2. At ikke modtog en korrekt behandling af speciallæge i perioden fra den 12. august til den 17. oktober 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Det er hertil blandt andet anført, at speciallæge efter operationen ikke oplyste om risikoen for hævelse af knæet samt relevant genoptræning, idet den oplyste genoptræning ikke kunne gennemføres på grund af hævelse. Videre er det anført, at speciallæge ikke behandlede hende korrekt i forbindelse med hendes henvendelse med et meget hævet knæ, herunder at han ikke henviste hurtigt nok til relevant genoptræning.

Nævnets afgørelse af 1. klagepunkt


Speciallæge har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 12. august 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Ifølge journalen den 29. maj 2008 var til undersøgelse ved speciallæge . Hun var tidligere opereret for en menisklæssion i november 2007, og hun havde fortsat smerter i knæet. Undersøgelsen viste udtalt ømhed på den midterste ledlinie lidt bagtil. Der var ingen ømhed på lårbensknoglens knoglefremspring (femurkondyllen), og der var ingen ømhed ved knæskallen op mod låret (patellofemoral). På baggrund af undersøgelsen mistænkte speciallæge , at der var en restmenisklæsion, og han henviste derfor til en MR-scanning.

Ifølge journalen den 6. juni 2008 var til undersøgelse på , hvor hun fik foretaget en MR-scanning af venstre knæ. Fornyet undersøgelse gav fortsat mistanke om meniskskade, og denne mistanke blev bekræftet ved MR-scanningen.

Ifølge journalen den 20. juni 2008 blev undersøgt af speciallæge , som på baggrund af MR-scanningen og en klinisk undersøgelse fandt, at der var indikation for en ny kikkertundersøgelse (artroskopi) med fjernelse af det resterende af den beskadigede menisk.

Det fremgår videre af journalen den 20. juni 2008, at speciallæge informerede om prognose, procedure og risici ved indgrebet, hvilket accepterede.

Ifølge journalen den 12. august 2008 blev indgrebet udført af speciallæge . Ved indgrebet fandt han en læsion af indvendige menisk helt bagtil svarende til det sted, hvor både den kliniske undersøgelse og MR-scanningen havde givet mistanke om en beskadigelse af menisken. Den læderede meniskdel blev fjernet.

Det fremgår videre af journalen den 12. august 2008, at speciallæge under operationen fandt, at knæskallen (patella) var forskubbet til siden (lateralt) nærmest forskudt (sublukseret) helt ud over lårbensknoglens knoglefremspring (femurkondyl). Han fandt desuden bruskforandringer og stramme ledbånd (retinakel). Speciallæge valgte derefter at løsne knæskallen (lateral release).

Nævnet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 15, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.

Nævnet kan videre oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 § 3, at en patient skal give samtykke til konkret behandling i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Hvis der kommer nye oplysninger, eller der sker ændringer i behandlingsplanen, skal der indhentes fornyet samtykke.

Videre kan nævnet oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 161 af 16. september 1998 pkt. 2, at samtykkekravet understreger patientens selvbestemmelsesret. Et samtykke til behandling (undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, genoptræning, sundhedsfaglig pleje og sundhedsfaglige forebyggelsestiltag mv. over for den enkelte patient, jf. lovens § 3) er patientens frivillige accept af at ville modtage en bestemt behandling. Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information.

Det er nævnets opfattelse, at havde givet samtykke til en operation for beskadiget menisk.

Det er videre nævnets opfattelse, at speciallæge , da han konstaterede, at der var behov for at foretaget et andet operativt indgreb end det, der var givet samtykke til, burde have undladt at foretage yderligere, indtil der kunne indhentes et fornyet informeret samtykke fra .

Videre er det nævnets opfattelse, at der ikke forelå en situation, hvor der var tale om et øjeblikkeligt behandlingsbehov. Situationer, hvor der foreligger behov for øjeblikkelig behandling, kan være tilfælde, hvor behandlingen er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at forbedre patientens chance for at overleve eller for at opnå et væsentligt bedre resultat af behandlingen.

På baggrund af ovenstående finder nævnet, at speciallæge har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 12. august 2008 på .

Nævnets afgørelse af 2. klagepunkt


Speciallæge har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af i perioden fra den 12. august til den 17. oktober 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, .

Begrundelse


Ifølge journalen den 12. august 2008 blev efter operationen med fjernelse af beskadiget menisk i venstre knæ samt løsning af knæskallen informeret om, at hun skulle holde benet højt (elevation) samt foretage isbehandling og venepumpeøvelser. Hun blev desuden informeret om, at der kunne påbegyndes bevæge- og styrkeøvelser efterhånden som hævelsen og spændingen i knæet aftog. Hun måtte træne på motionscykel efter en uge og køre på almindelig cykel efter 2 uger.

Det fremgår af journalen den 18. august 2008, at kontaktede telefonisk, idet knæet hævede meget i løbet af dagen. blev informeret om at holde benet over hjertehøjde i løbet af dagen samt at lave venepumpeøvelser og kuldebehandling.

Ifølge journalen den 21. august 2008 kontaktede igen og snakkede med speciallæge , idet hun fortsat oplevede en del hævelse af knæleddet. Hun angav, at det hjalp med elevation, isbehandling og venepumpeøvelser, og speciallæge anbefalede hende at fortsætte med dette. Han informerede om, at knæet godt kunne hæve i længere tid efter en løsning af knæskallen, men at hævelsen nok skulle forsvinde igen.

Det fremgår af journalen den 3. september 2008, at var til undersøgelse ved speciallæge . Hun var fortsat generet af smerter og hævelse samt indskrænket bevægelighed i knæet. Han fandt på baggrund af undersøgelsen indikation for fysioterapibehandling, hvorfor hun blev henvist til fysioterapi i kommunalt regi.

Ifølge journalen blev henvisningen til fysioterapi sendt den 9. september 2008.

Nævnet kan oplyse, at det sædvanligvis er tilstrækkeligt med instruktion i styrkende øvelser som efterbehandling til fjernelse af beskadiget menisk samt løsning af knæskallen.

Det er herefter nævnets vurdering, at de givne råd om behandling af hævelsen af venstre knæ både på operationsdagen og ved de senere telefoniske konsultationer var relevante og tilstrækkelige.

Det er videre nævnets vurdering, at det var relevant, at speciallæge gav instruktion i øvelser, som kunne lave derhjemme.

Det er endvidere nævnets vurdering, at det var relevant, at speciallæge henviste til fysioterapi, da smerterne og hævelsen ikke aftog.

Nævnet finder herefter, at speciallæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 12. august til den 17. oktober 2008 på ortopædkirurgisk afdeling, .