Klage over manglende observation af fejllejret hjørnetand efter operation

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge A for hans behandling af <****> i perioden fra den 21. oktober 2004 til februar 2007 ved den kommunale tandpleje, jf. tandlægelovens § 12 og autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge B for hans behandling af <****> den 10. oktober og den 20. november 2007 ved den kommunale tandpleje, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere specialtandlæge-konsulent C for hans behandling af <****> den 22. maj, den 25. juni og den 16. august 2007 ved den kommunale tandpleje, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge D for hendes behandling af <****> den 19. februar 2007 ved den kommunale tandpleje, jf. autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere tandlæge E for hendes behandling af <****> den 16. november 2007 ved den kommunale tandpleje, jf. autorisationslovens § 17.

Hændelsesforløb

Den 23. oktober 2003 blev undersøgt af en specialtandlæge med henblik på tandreguleringsbehandling.

Tandreguleringsbehandling med en aftagelig ganeplade (Y-plade) blev påbegyndt af specialtandlæge A den 21. oktober 2004.

I behandlingsforløbet ved den kommunale tandpleje fra den 28. februar 2003 og frem blev tilset af ovennævnte specialtandlæge A, specialtandlæge B og specialtandlæge-konsulent C.

Den 22. maj 2007 afleverede specialtandlæge-konsulent C en ny Y-plade til .

I januar 2008 konstaterede specialtandlæge-konsulent C ved røntgenundersøgelse, at der var forkert frembrudsretning (ektopisk eruption) af 3+, der havde medført opløsning (resorption) af roden på 2+ (lille fortand i højre side af overkæben).

blev efterfølgende henvist til blotlægning af 3 + hos privatpraktiserende specialtandlæge i kirurgi med henblik på efterfølgende tandreguleringsbehandling med fast bøjle.

Klagen

Der er klaget over følgende:

• At man i forbindelse med tandreguleringsbehandling ikke opdagede, at en hjørnetand i overkæben havde forkert frembrudsretning, således at roden på den lille fortand i overkæben blev nedbrudt.

 

Nævnets afgørelse af klagen

Specialtandlæge A har overtrådt tandlægelovens § 12 og autorisationslovens § 17 ved sin behandling af .

Specialtandlæge B har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af .

 

Specialtandlæge-konsulent C har overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af .

Tandlæge D har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 19. februar 2007. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om hun ved sin undersøgelse af havde vurderet lejringen af +3.

Tandlæge E har ikke overtrådt autorisationslovens § 17 ved sin behandling af den 16. november 2007. Det havde dog været hensigtsmæssigt, om hun ved sin undersøgelse af havde vurderet lejringen af +3.

Begrundelse

Nævnet finder indledningsvis anledning til at bemærke, at det ikke har været muligt at få en udtalelse til sagen fra specialtandlæge B.

Patientklagenævnet kan oplyse, at tandlæger i den kommunale tandpleje ved deres vurdering af, om der for en patient foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinier herom.

Afgørelsen af, om der foreligger indikation for tandreguleringsbehandling, beror på et skøn.

Det fremgår af journalen, at blev visiteret med henblik på tandreguleringsbehandling den 23. oktober 2003. Der blev beskrevet en tand- og bidmæssig afvigelse i form af krydsbid, ligebid i RKP (tendens til underbid) samt moderat trangstilling regio +2. Samme dag blev der taget et panoramarøntgenbillede. Billedet viser, at 7+7,7-7 (bageste kindtænder) er anlagte samt, at +3 er eruptionshindring for +2 (mælkehjørnetanden i venstre side af overkæben blokerer for normalt frembrud af den lille fortand på grund af pladsmangel i området). Det blev besluttet, at +3 skulle trækkes ud (ekstraheres), og at skulle ses igen i januar 2004, hvor der skulle tages stilling til behandling.

Videre blev det planlagt, at frembrud af +2 skulle afventes, således at den påtænkte ganebøjle kunne sidde stabilt og +2 indgå i korrektionen af sammenbiddet.

Den 24. september 2004 blev det aftalt og hans mor, at behandling med ganebøjle skulle påbegyndes. fik udleveret ganebøjlen (Y-plade) den 4. november 2004 med instruktion i at bruge den 24 timer i døgnet og skrue på de to skruer, som anvist på klinikken.

Flere gange gennem behandlingsforløbet blev bøjlen ifølge journalen udskiftet, idet skruen var skruet helt ud eller fordi bøjlen var itu.

Det blev den 8. maj 2006 noteret, at +4 var startet eruption, dvs. at tandskiftet var i gang.

Det blev videre noteret, at +4 i frembrud ikke sad i vejen for bøjlen. Ved behandlerskift den 22. maj 2007 blev det noteret, at bidhævning i siderne var kraftigt reduceret (bøjlens acryloverdækning blev justeret).

Den 16. august 2007 blev det ifølge journalen besluttet, at der næste gang skulle tages røntgen af 3+3. Ved behandlerskift igen den 10. oktober 2007 blev det noteret, at der var trangstilling ved 3+3 (blivende hjørnetænder, som ikke var brudt frem), men der blev ikke taget røntgen, som planlagt og ordineret af den forrige behandler.

Ved den efterfølgende kontrol den 20. november 2007 blev der ej heller taget røntgenbillede.

Den 16. januar 2007 skiftede behandler til den behandler, som den 16. august 2007 ordinerede røntgenbillederne af 3+3. Der blev herefter den 16. januar 2008 tages et panoramarøntgenbillede og to små røntgenbilleder, som viste, at 3+ havde en helt forkert frembrudsretning, og at den havde skadet nabotandens rod i alvorlig grad.

Af journalen vedrørende den efterfølgende behandling hos kirurg fremgår det, at den fejllejrede hjørnetand lå i ganen (palatinalt).

Nævnet kan oplyse, at lejringen af den normale hjørnetand er vertikal (lige op-ned, eventuel lidt skråt), og en rettesnor for normalt frembrud er, at den blivende hjørnetand mærkes (palperes) som en bule fortil på gummen. På røntgen ses under normale forhold den fysiologiske resorption af mælkehjørnetandens rod (opløsning af mælketandens rod fra spidsen af og ned mod kronen).

Videre kan nævnet oplyse, at det er vanskeligt på forhånd at fastlægge et tidspunkt for, hvornår hjørnetandsfrembruddet skal undersøges hos en given patient på grund af store individuelle variationer. Derfor indgår vurdering af hjørnetændernes lejring og frembrud rutinemæssigt som en del af den ortodontiske undersøgelse.

Det er nævnets vurdering, at tandlæger og specialtandlæger må forventes at have skærpet opmærksomhed på denne undersøgelse. Kan man ikke se eller mærke den omtalte bule, er der indikation for at tage et røntgenbillede og ud fra billedet vurdere individuelt, hvor ofte der skal følges op med yderligere røntgenundersøgelse.

Nævnet kan videre oplyse, at man i tilfælde med pladsmangel skal være særlig opmærksom på, hvordan hjørnetænderne er lejrede.

Videre kan nævnet oplyse, at en afvigende placering af en hjørnetand i overkæben (ektopisk lejring) er forholdsvis hyppigt forekommende. På et panoramarøntgen ses den fejllejrede hjørnetand som regel med kronen pegende skråt fremad. Det kræver nærmere røntgenundersøgelse at vurdere, om kronen ligger palatinalt (mod ganesiden) eller facialt (mod kind-/læbesiden). Hvis hjørnetanden har palatinal lejring, kan den selvsagt ikke palperes som den omtalte bule. Hvis det viser sig, at hjørnetanden ikke bryder frem til normal tid, er der mulighed for at føre den på plads ved hjælp af faste bøjler.

Tillige kan nævnet oplyse, at der i sjældne tilfælde med ektopisk lejring af hjørnetænder sker alvorlige skader på nabotændernes rødder (apikal resorption). Årsagen til, at disse skader opstår hos nogle mennesker, er endnu ukendt. Det er vigtigt at opdage en eventuel skade så tidligt som muligt, og med bøjler forsøge at føre hjørnetanden fri af den skadede fortand og på plads i tandrækken.

Det er nævnets vurdering, at det i det lange behandlingsforløb, hvor <*****> gentagne gange har fået sin ganebøjle kontrolleret, var specialtandlæge A, der havde ansvaret for at følge tandudviklingen. På grund af tandstillingens karakter med blandt andet pladsmangel i overkæben, måtte det forventes, at den ansvarlige specialtandlæge fulgte hjørnetændernes udvikling ved dels at palpere facialt, dels at følge op på det panoramarøntgen, som blev taget ved observationsperiodens start.

Nævnet finder således, at specialtandlæge A har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Specialtandlæge-konsulent C overtog behandlingen af , hvor han ved første besøg den 22. maj 2007 skulle aflevere en ny Y-plade til . Der blev foretaget en kraftig beslibning af bøjlen og instrueret i at skrue. I august vurderede specialtandlæge C, at der var grundlag for at lave en ny røntgenundersøgelse, og noterede dette i journalen, men fik ikke taget billedet den dag.

På denne baggrund finder nævnet, at specialtandlæge C har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Specialtandlæge B overtog ifølge journalen behandlingen af den 10. oktober 2007.

Det er nævnets vurdering, at det må forventes, at specialtandlægen ved overtagelsen af en ny patient sætter sig ind i behandlingsplanen og danner sig et overblik over behandlingen, herunder vurderer de foreliggende røntgenoptagelser.

Ifølge journalen var der ved s sidste besøg blevet noteret, at der skulle tages røntgen af 3+3 næste gang. Specialtandlæge B vurderede ifølge journalen, at der var pladsmangel ved hjørnetænderne, men noterede ikke, om +3 kunne palperes facialt.

Det er nævnets vurdering, at specialtandlæge B burde have sikret, at der blev foretaget røntgenundersøgelse.

Nævnet finder herefter, at specialtandlæge B har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af .

Tandlæge E har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ved sin behandling af den 21. februar 2006 af s mor fik oplyst, at der var en ortodontisk behandling i gang samt, at der var aftalt ny tid hos specialtandlægen.

Det er nævnets vurdering, at det ikke kan forventes, at de generelle tandlæger følger op på røntgenbillede, idet behandlingen blev forestået af en specialtandlæge, og panoramarøntgenbilledet fra den 23. oktober 2003 lå i specialtandlægens journal.

Der er dog videre nævnets vurdering, at de tandlæger, der har undersøgt på det tidspunkt, hvor hjørnetænderne i underkæben var brudt frem, og hvor første præmolar i overkæben var i frembrud, burde have skærpet opmærksomhed på hjørnetænderne i overkæben.

Ifølge journalen foretog tandlæge D den 19. februar 2007 undersøgelse af og den 16. november 2007 blev undersøgelse foretaget af tandlæge E.

Det er nævnets vurdering, at der blev foretaget relevant undersøgelse og vurdering.

Det er videre nævnets vurdering, at det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge D ved sin undersøgelse af havde vurderet lejringen af +3, ligesom det havde været hensigtsmæssigt, om tandlæge E ved sin undersøgelse af havde vurderet lejringen af +3.

Nævnet finder samlet på baggrund af det foreliggende, at tandlæge D og tandlæge E ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af .