Klage over behandling i forbindelse med betjening af sonde

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker på afdeling 1, sygehus 1, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 23. august til den 2. september 2009, da de ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere afdelingssygeplejerske 1 for hendes behandling af <****> i perioden fra den 23. august til den 2. september 2009 på afdeling 1, sygehus 1, da hun ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere social- og sundhedsassistent <****> for hendes behandling af <****> den 24. august 2009 på afdeling 1, syge-hus 1, da hun ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere assisterende afdelingssygeplejerske 2 for hendes behandling af <****> den 25. august 2009 på afdeling 1, sygehus 1, da hun ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere 1. reservelæge A for hendes behandling af <****> den 27. og den 28. august 2009 på afdeling 1, sygehus 1, da hun ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere overlæge B for hendes behandling af <****> den 1. og 2. september 2009 på afdeling 1, sygehus 1, da hun ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på sygehus 1 i perioden fra den 23. august til den 2. september 2009.

Det er hertil blandt andet anført, at plejepersonalet ikke kunne finde ud af at betjene den type sonde, som havde fået anlagt, hvorfor slangen, som blev tilsluttet sondemaden, ikke virkede optimalt. Det er videre anført, at plejepersonalet ikke havde kendskab til behandling med ”sommerfugl” og præparatet Robinul, men på trods af dette behandlede ved at følge en brugsanvisning ved anlæggelsen. Det er videre anført, at hans sonde blev renset med vand fra vandhanen, hvilket er imod retningslinjerne. Det er videre anført, at man på afdelingen, hvor var indlagt, benyttede sig af gamle blodtryksapparater, som ikke havde nogen effekt. Det er videre anført, at han blev behandlet for svamp i munden med et præparat, der skal gives via sonde, men dette blev givet direkte i munden på trods af, at han hverken kunne synke, tale eller spise. Det er videre anført, at en reservelæge ikke reagerede, da s mave hævede, og der var rødt og varmt rundt om sonden. Først 2 dage efter kom der en mave-tarm kirurg og tilså ham. Det er endvidere anført, at s sonde blev tildækket med gaze, og da plejepersonalet havde fjernet dette, ville de rense sonden med en papirserviet, hvilket ikke er tilladt. Det er videre anført, at han selv skulle knuse sine piller med to spiseskeer og putte dem i sonden.

Begrundelse

Nævnet har med mindre andet er anført lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

var i 2001 blevet opereret for tungekræft, hvor halvdelen af tungen var fjernet. Han havde været i strålebehandling. I 2008 vendte kræften tilbage, og fik behandlet sine symptomer.

Begrundelse for afgørelse af klagen

Måling af blodtryk

s kræftsygdom var vendt tilbage, og han henvendte sig for at blive smertebehandlet. var uhelbredeligt syg og skulle have pleje og støtte.

fik målt blodtrykket ved ankomsten til sygehuset den 23. august 2009. Blodtrykket var 145/66 og dagen efter 140/60. Der blev i journalen ikke ordineret kontrol af blodtryk. Den 28. august blev blodtrykket målt igen, da havde fået feber. Blodtrykket var da faldet lidt til 120/60.

Den 2. september blev blodtrykket igen kontrolleret, fordi fik blødning fra tungeroden. Blodtrykket var da 130/60, og blodtrykket var 5 timer senere 100/50.

Patientklagenævnet kan oplyse, at patienterne, når de bliver indlagt, får kontrolleret blodtryk, puls og temperatur som basisobservationer de første par dage af indlæggelsen. Hvis man skønner, at værdierne er normale, bliver de ikke kontrolleret rutinemæssigt dagligt, med mindre der er grundlag for det, eller der opstår noget akut.

Det er nævnets vurdering, at det, i forbindelse med at udviklede feber, var relevant igen at kontrollere blodtryk, ligesom det var relevant, da begyndte at bløde, idet blodtrykket kan falde væsentlig ved blødning.

Det er videre nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard      , at sygeplejerskerne ikke kontrollerede s blodtryk hyppigere, end det blev gjort.

Nævnet finder på denne baggrund, at de sygeplejersker på afdeling 1, sygehus 1, der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 23. august til den 2. september 2009 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Skylning af mavesonde

havde en mavesonde, da han blev indlagt på afdeling 1, sygehus 1. Han havde indtil indlæggelsen selv kunnet passe sin sonde og kunne selv ernære sig via sonden. Da han blev indlagt, begyndte kræfterne og svinde, og det kneb for ham selv at passe og pleje sin sonde samt give sig selv ernæring. Plejepersonalet på måtte hjælpe til.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en mavesonde er en tynd slange, som er placeret gennem maven og direkte ind i mavesækken. Risikoen for forurening af sondeernæringen øges, jo flere gange den håndteres, og dermed er der en øget risiko for, at patienten får en mave-tarminfektion. Ved at anvende et lukket system og anvende sterilt vand i forbindelse med sondeernæring, kan man minimere denne risiko.

Nævnet har lagt vægt på, at plejepersonalet på afdeling 1, sygehus 1, efterskyllede sonden med vand fra vandhanen.

Det fremgår af den fremsendte instruks ”Perkutan Ultralydvejledt Gastrostomi” fra afdeling 2, at sonden for at undgå tillukning bør skylles igennem med 50 ml vand før og efter indgift af medicin, væske og ernæring. Der står intet i vejledningen om, at der skal efterskylles med sterilt vand.

Afdelingssygeplejerske 1 har i sin udtalelse til sagen anført, at man på rettede sig efter instruksen, og at det af denne instruks fremgår, hvordan man skal passe og pleje sonden. Personalet fulgte instruksen ved at skylle sonden med vand fra vandhanen frem for med steriliseret vand.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at afdelingssygeplejerske 1 instruerede sit personale i at følge instruksen for "Perkutan Ultralydvejledt Gastrostomi" i forbindelse med skylning af s sonde.

Nævnet finder på denne baggrund, at afdelingssygeplejerske 1 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 23. august til den 2. september 2009 på afdeling 1, sygehus 1.

Medicin i mavesonde

havde forud for indlæggelsen fået konstateret mundsvamp hos sin tandlæge, som havde ordineret lokal behandling.

Den 24. august 2009 fik ordineret systemisk svampebehandling, da en større udbredelse af svampeinfektion kunne være årsag til hans smerter. Denne behandling blev givet som pulver, der skulle opløses og gives i den sonde, som havde. Behandlingen skulle gives i 7 dage.

havde ved indlæggelsen en mavesonde, der var blevet anlagt i juni 2009 blandt andet på grund af synkebesvær, og måtte derfor ikke indtage væske og ernæring gennem munden.  varetog selv ernæring, medicin og pleje af sonden i hjemmet.

Social- og sundhedsassistent har i sin udtalelse til sagen anført, at den 24. august 2009 bad om at få udleveret to skeer, så han selv kunne knuse sin medicin. Hun fortalte ham, at hun nok skulle knuse hans medicin, men det afviste . Han fik så udleveret to skeer. Social- og sundhedsassistent sørgede for, at den knuste medicin blev opløst i vand og tilbød at hjælpe med at give dette i sonden, hvilket blev afslået af .

Social- og sundhedsassistent har videre anført i sin udtalelse, at i dagene fra den 24. til den 27. august 2009, hvor hun mødte ham, var klar og relevant, og at han med tålmodighed uden problemer kunne kommunikere, hvad han ønskede. Social- og sundhedsassistent havde af s familie fået oplyst, at inden indlæggelsen selv havde passet sin sonde, og at det havde han det bedst med at fortsætte med.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at det i forbindelse med enhver indlæggelse er vigtigt, at patienten fortsat bevarer de færdigheder, patienten vanligt udfører, for ikke at opleve, at ”alt bliver taget fra patienten”, og hindre tab af færdigheder, som blot sætter patienten længere tilbage i rollen som syg.  

Det er nævnets vurdering, at social- og sundhedsassistent var meget bevidst omkring vigtigheden af at formidle kommunikationen og opnå en god løsning på en hensigtsmæssig måde for .

Det er videre nævnets vurdering, at social- og sundhedsassistent respekterede s ønske om selv at ville hælde medicin i sonden, hvilket altid skal efterkommes.

Nævnet finder på denne baggrund, at social- og sundhedsassistent handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 24. august 2009 på afdeling 1, sygehus 1.

 

Anlæggelse af subkutan nål

fik inden indlæggelsen på sygehus 1 præparatet Robinul i en subkutan nål, det vil sige en nål anlagt lige under huden. Nålen kunne kun ligge i 5 dage, hvorefter den skulle skiftes.

Assisterende afdelingssygeplejerske 2 har i sin udtalelse til sagen anført, at hun ikke kendte den type nål, og at hun derfor læste vejledningen grundigt for at sikre sig, at nålen blev anlagt korrekt og kunne anvendes tilfredsstillende.

Det er Patientklagenævnets opfattelse, at alle sygeplejersker kender til anlæggelse af subkutane nåle, men at nålene kan være forskellige fra hospital til hospital.

Det er nævnets vurdering, at det var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard, at assisterende afdelingssygeplejerske 2 fulgte vejledningen, da hun anlagde den subkutane nål.

Nævnet finder på denne baggrund, at assisterende afdelingssygeplejerske 2 handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 25. august 2009 på afdeling 1, sygehus 1.

Rødme omkring sonden

havde siden anlæggelsen af mavesonden fået ernæring gennem denne i form af Fresubin Energi Fiber 200 ml x 6 dagligt.

Den 26. august 2009 var der nogen rødme omkring sonden med lidt betændelse. havde ikke feber. Der blev bestilt blodprøver.

Den 27. august 2009 konstaterede 1. reservelæge A, at huden omkring sonden fortsat var lidt rød, men at sonden i øvrigt var velfungerende. Bughulen var blød, og der var en uøm udfyldning ved sonden. På grund af manglende afføring i nogle dage fik afførende medicin. 1. reservelæge A kontaktede afdeling 3, sygehus 2, hvor sonden var anlagt. Man fandt ikke grund til overflytning.

Den 28. august 2009 havde temperaturforhøjelse, 38,2 grader. Vejtrækningen var påvirket med raslende respiration. 1. reservelæge A bestilte røntgenundersøgelse af lungerne. Undersøgelsen viste tegn på lungebetændelse, og blev den 31. august 2009 sat i penicillinbehandling herfor.

Den 1. september 2009 konstaterede overlæge B, at der var en rød hævet bræmme på cirka 5 cm omkring sonden. Hun kontaktede kirurgisk vagthavende læge, som anbefalede akut ultralydsundersøgelse af sondeområdet med henblik på, om der skulle være en byld.

Den 2. september 2009 anmodede overlæge B om tilsyn fra afdeling 4. Ultralydsundersøgelsen havde vist en betændelsesreaktion i vævet omkring sonden uden byldedannelse.

Den 2. september 2009 var en læge fra afdeling 4 på tilsyn. Lægen følte en udfyldning beliggende lige under huden og mente, at det var den indvendige fikseringsplade, som havde forskubbet sig. Sonden fungerede fortsat upåklageligt.

Patientklagenævnet kan oplyse, at mavesonder anlagt gennem bugvæggen har to fikseringsplader, den ene beliggende udvendig på bugvæggen, og den anden beliggende på mavesækkens inderside.

Det er nævnets vurdering, at der i s tilfælde var tegn på, at den indvendige plade havde forskubbet sig fra mavesækkens inderside til en position beliggende mellem mavesækkens yderside og bugvæggens inderside.

Nævnet kan oplyse, at et sådan tilfælde som regel vil give anledning til betændelsesreaktion i området, eventuel byldeudvikling. Behandlingen af dette vil som regel være anlæggelse af ny sonde.

Nævnet har lagt vægt på, at man i s tilfælde vurderede, at man kunne klare sig med lokalbehandling og antibiotika. Det må også bemærkes, at ikke havde symptomer på egentlig sondedisplacering.

Nævnet kan oplyse, at sonden ved sondedisplacering glider ud af mavesækken, hvorfor sondespidsen ligger frit i bughulen. Ved indgift af sondemad i denne situation udvikler patienten hurtigt tegn på bughindebetændelse.

Det er nævnets vurdering, at 1. reservelæge A var opmærksom på disse forhold ved sin undersøgelse af , som havde tegn på lokalreaktion svarende til sonden, men som ikke frembød tegn på alvorlige komplikationer.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at overlæge B var opmærksom på disse forhold, og at hun rekvirerede kirurgisk tilsyn og bestilte ultralydsundersøgelse i passende tid.

Nævnet finder på denne baggrund, at 1. reservelæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 27. og 28. august 2009 på afdeling 1, sygehus 1.

Nævnet finder videre på denne baggrund, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. og 2. september 2009 på afdeling 1, sygehus 1.