Klage over at læge udvider et indgrebs art uden samtykke

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 19. februar 2010 i hans klinik, da han har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge <****> for hans behandling af <****> den 19. februar 2010 i hans klinik, da han har overtrådt autorisationslovens § 17.

Patientklagenævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Patientklagenævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1. At ikke havde givet informeret samtykke til den behandling, hun modtog hos speciallæge den 19. februar 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at fik foretaget en sigmoideoskopi, og at hun havde stærke smerter undervejs, men at speciallæge gennemførte undersøgelsen mod hendes vilje, og at der var tale om en langt mere omfattende undersøgelse, end hun havde indvilliget i. Det har videre anført, at undersøgelsen blev foretaget uden bedøvelse.

2. At ikke modtog en korrekt behandling hos speciallæge den 19. februar 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at havde stærke smerter undervejs, og at undersøgelsen blev foretaget uden bedøvelse.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Indledende oplysninger

havde i 2006 fået fjernet en del af tyktarmen på grund af polypper og havde siden fulgt et program med kikkertundersøgelser af tarmen hvert andet år senest den 18. september 2009, hvor undersøgelsen viste normale forhold.

 

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

Den 19. februar 2010 blev undersøgt af speciallæge efter henvisning fra egen læge på grund af uregelmæssig afføring, udtalt meget luft og fornemmelse af ’noget’ i endetarmen.

Speciallæge foretog en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Under undersøgelsen fik smerter.

Vedrørende samtykke til sigmoideoskopi eller koloskopi

Ifølge foretog speciallæge en undersøgelse, der var langt mere omfattende end den sigmoideoskopi, som hun havde indvilliget i.

Det fremgår af journalen den 19. februar 2009, at speciallæge foretog en koloskopi, hvor skopet blev ført til sammensyningen mellem tyndtarm og tyktarm (anastomosen) og neoterminale ileum. Der fremgår ikke noget i journalen om, hvad blev informeret om, eller hvilken undersøgelse, hun samtykkede til.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at der på forhånd var planlagt en sigmoideoskopi med undersøgelse af de nederste 60 cm af tyktarmen, og at var informeret om dette og havde fået udleveret skriftligt informationsmateriale herom. Endvidere fremgår det af udtalelsen fra speciallæge , at han ved den indledende samtale den 19. februar 2010 informerede om, at man hyppigt kan undersøge hele den resterende del af tyktarmen ved en sigmoideoskopi, når højre side af tyktarmen er fjernet, som det var tilfældet, og at undersøgelsen ikke væsentligt ville overskride udstrækningen af en sigmoideoskopi hos en patient med intakt tyktarm, selvom man undersøger hele den resterende tyktarm. Endelig fremgår det af udtalelsen, at det var speciallæge s klare opfattelse, at afgav samtykke hertil.

Det er oplyst til sagen, at der ved undersøgelsen af blev anvendt et skop på 160 cm, som både anvendes til alle sigmoideoskopier og koloskopier på klinikken.

Det fremgår af klagen samt af s partshøringssvar af 23. juli 2010, at hun ikke gav samtykke til, at undersøgelsen kunne udvides til også at omfatte hele den resterende del af tyktarmen, og at hun utvetydigt svarede nej på speciallæge s spørgsmål om, hvorvidt hun ville have foretaget undersøgelse af den resterende del af tarmen med det samme. Det fremgår endvidere, at s partshøringssvar af 23. juli 2010, at hun begrundede dette med, at hun var bange for en sådan undersøgelse, at hun på baggrund af tidligere erfaringer havde oplevet, at en sådan undersøgelse gjorde særdeles ondt på hende, og at hun ikke tålte alle slags bedøvelsesmidler. Endelig fremgår det, at derefter konstaterede, at hun havde fået foretaget en koloskopi et år forud, og at hun opfattede dette som udtryk for, at han heller ikke mente, at undersøgelsen var nødvendig.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at risikoen for komplikationer, herunder perforation/hul på tarmen er omkring 10 gange så stor ved en koloskopi som ved en sigmoideoskopi.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge ikke indhentede informeret samtykke til en koloskopi fra .

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at speciallæge forud for undersøgelsen havde aftalt med , at der skulle foretages en sigmoideoskopi, og at hun havde fået udleveret materiale herom. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at skopet blev ført op til sammensyningen mellem tyndtarm og tyktarm, og således var en koloskopi, idet skopet blev ført videre end til tyktarmens venstre sving ved milten ”ve.fleksur”. Nævnet har endelig lagt vægt på, at speciallæge s oplysning om, at han havde opfattet, at accepterede en koloskopi, ud fra sagens samlede oplysninger ikke godtgør, at han havde indhentet informeret samtykke til en koloskopi.

 

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra den 19. februar 2010 i hans klinik.

 

Vedrørende gennemførelse af undersøgelsen trods smerter

Ifølge gennemførte speciallæge undersøgelsen mod hendes vilje, idet hun har anført, at hun gentagne gange under undersøgelsen bad ham om at stoppe på grund af stærke smerter, men at han på trods heraf fortsatte undersøgelsen.

Det fremgår af journalen den 19. februar 2010, at der blev foretaget koloskopi, og at der blev fundet normale forhold. Der fremgår intet i journalen om komplikationer ved gennemførelsen af undersøgelsen eller om smerteklager fra .

Ifølge speciallæge s udtalelse til sagen oplyste han inden undersøgelsen om, at undersøgelsen nogle gange kunne give en del ubehag og i nogle tilfælde mavesmerter.

Det fremgår endvidere af speciallæge s udtalelse til sagen, at undersøgelsen teknisk set forløb uproblematisk, men at under undersøgelsen tydeligt gav udtryk for ubehag og smerter, og at han af den grund stoppede undersøgelsen flere gange for at spørge hende, om hun fortsat ønskede undersøgelsen gennemført, hvilket hun svarede samtykkende til.

Det fremgår af udtalelse til sagen fra den sygeplejerske, der assisterede speciallæge ved skopien, at under undersøgelsen tydeligt gav udtryk for ubehag ved undersøgelsen, og at hun flere gange bad speciallæge om at stoppe undersøgelsen. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at ved direkte forespørgsel fra lægen om, hvorvidt virkelig ønskede undersøgelsen afbrudt, svarede hun ikke, og at speciallæge derefter gennemførte undersøgelsen.

Det er disciplinærnævnets vurdering ud fra sagens samlede oplysninger, at det kan lægges til grund, at tydeligt gav udtryk for ubehag og smerter ved undersøgelsen. Der er dog samtidig efter nævnets vurdering ikke et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at speciallæge ikke havde s samtykke til at fortsætte undersøgelsen på trods af hendes smerteklager.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin indhentelse af informeret samtykke til gennemførelse af undersøgelsen i forhold til smerteklager ved undersøgelsen af den 19. februar 2010 i sin klinik.

 

Begrundelse for afgørelse af 2. klagepunkt

Ifølge klager burde hun være tilbudt bedøvelse forud for undersøgelsen.

Det fremgår af speciallæge s udtalelse til sagen, at fik foretaget hvad der svarer til en sigmoideoskopi hos en ikke-opereret patient, og at der til sådanne undersøgelser sjældent gives bedøvelse, uanset om det foregår i primærsektoren eller i hospitalsregi.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at man ved sigmoideoskopi sædvanligvis kun kan se den nederste tredjedel eller halvdel af tyktarmen. Nævnet kan endvidere oplyse, at undersøgelse af tyktarmen hos patienter, der har fået fjernet halvdelen af tyktarmen, sædvanligvis er mindre ubehagelig end hos patienter, der har en intakt tyktarm. Dog kan der være stor forskel i ubehaget ved gentagne undersøgelser hos den samme patient afhængig af, hvordan tarmen slynger sig.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det er længden af indføring af kikkerten der kan udløse smerter, og at der er øget risiko for perforation af tarmen, jo længere man indfører kikkerten. Nævnet kan endvidere oplyse, at det er sædvane her i landet, at sigmoideoskopi foretages uden overvåning, intravenøs adgang eller tilbud om bedøvelse (sedering). Derimod vil der ved plan om koloskopi, være enighed om at måle blodtryk, puls, respiration og eventuelt iltningen af blodet (saturationsmåling), have intravenøs adgang og give tilbud om bedøvelse (sedering), samt have observation under og efter undersøgelsen. Det er i den forbindelse underordnet, om man bruger langt eller kort skop, idet det afgørende er, hvor langt skopet indføres.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at speciallæge foretog kikkertundersøgelsen uden tilbud om bedøvelse og uden anden monitorering af værdier, idet dette burde have været foretaget, henset til at der reelt blev foretaget en koloskopi, som det også er anført i journalen.

Samlet finder disciplinærnævnet, at speciallæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 19. februar 2010 i sin klinik.