Klage over manglende medicinering med vanlig medicin

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de læger på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 14. til den 18. marts 2010, da lægerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere de sygeplejersker på <****>, der var involveret i behandlingen af <****> i perioden fra den 14. til den 18. marts og fra den 29. marts til den 3. april 2010, da sygeplejerskerne ikke har overtrådt autorisationslovens § 17.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.      At ikke modtog en korrekt behandling på , , i perioden fra den 14. til den 18. marts 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at har diabetes type II, men at hun alligevel fastede fra kl. 8 til kl. ca. 22. Kl. 22 fik hun alene tilbudt hvidt brød og saftevand med sukkerindhold, som hun følgeligt ikke kunne indtage, hvorfor hendes blodsukker var så højt den følgende dag, at hun måtte have insulinindsprøjtning. Det er videre anført, at det blev glemt, at der var aftalt re-operation, og at hun skulle røntgenfotograferes inden udskrivelserne, ligesom det også ved begge indlæggelser blev glemt, at hun skulle have sin sædvanlige medicin for højt blodtryk og forhøjet kolesterol. Det er ydermere anført, at to skruer blev isat forkert, og det ikke blev opdaget, at hendes ledbånd var beskadiget.

2.      At ikke modtog en korrekt pleje på , i perioden fra den 14. til den 18. marts og fra den 29. marts til den 3. april 2010.

Det er hertil blandt andet anført, at selvom afleverede sit medicinliste, så fastede hun uden sin sædvanlige medicin, og at det sædvanlige medicin ikke blev udleveret under begge indlæggelser. Efter fasten fik hun ikke tilbudt diabetiker relevant kost, og hun måtte selv gøre opmærksom på, at hun var diabetiker. Hun fik herefter tilbudt vand i stedet for saft, men hun blev ikke tilbudt anden ernæring end hvidt brød. Det er videre anført, at det blev glemt, at hun skulle have Zinacef.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

, som har type 1 diabetes, blev den 14. marts 2010 indlagt med et højresidigt håndledsbrud, som skulle opereres senere samme dag. Operationen blev imidlertid udsat til den følgende dag, og kl. 21 noterede en sygeplejerske, at måtte spise lidt og faste igen fra midnat. Afdelingslæge A noterede kl. 22.30, hvilket indgreb der skulle foretages, men ordinerede ikke særlig ernæring eller tog særlige hensyn i forbindelse med faste.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er standard at ordinere særlig ernæring til en diabetes patient, som få timer senere skal faste med henblik på operation næste dag. Nogle læger vælger at ordinere et særligt drop til fastende diabetes patienter (GIG drop), mens andre ikke gør det. Begge dele er dog inden for almindelig anerkendt faglig standard.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at afdelingslæge A foretog en relevant behandling.

Reservelæge B konstaterede den 15. marts 2010, at noget af s vanlige medicin ikke var ordineret, men at hendes mand kom med medicinlisten, hvorefter det skulle ordineres.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er usædvanligt, at man må afvente den endelige medicinordination, da patienter, som bliver indlagt akut, ikke altid kan huske præcist, hvad de får af medicin.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at reservelæge B foretog en relevant behandling ved at afvente medicinliste, som skulle ordineres efterfølgende.

Overlæge C gik stuegang ved den 16. marts 2010, men ordinerede ikke hendes vanlige medicin, som hun dog havde fået ved selvadministration, da medicinlisten var kommet den 15. marts 2010. Overlæge C foretog ikke en vurdering, at hvorvidt medicinen var blevet afstemt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er standard at afstemme medicin ved indlæggelse og udskrivelse.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det ikke er standard, at lægen vurderer om medicinen er afstemt i indlæggelsesforløbet, selvom medicinlisten ligger fremme.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge C foretog en relevant behandling.

Reservelæge B opererede den 15. marts 2010 superviseret af afdelingslæge A. Ved operationen åbnede hun på indersiden af håndleddet, satte bruddet på plads og fixerede det med en skinne samt 8 skruer (Via volar adgang intern fixation med DVR skinne, 6 låseskruer og 2 corticalisskruer). Bruddets stilling, placeringen af skruer og skinne blev flere gange kontrolleret ved hjælp af en røntgengennemlysning på operationsstuen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at trods en relevant operation viser det sig engang imellem efterfølgende, at en skrue er fejlplaceret, hvilket opdages, når der efter operationen tages regelrettet røntgenbilleder.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at en senior læge, som superviserer en yngre læge, har det endelige ansvar for resultatet.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at operationen blev udført på relevant vis.

Ved en røntgenundersøgelse efter operationen blev der rejst mistanke om, at en skrue var fejlplaceret. Der blev derfor bestilt en CT-scanning, som bekræftede mistanken. Overlæge D besluttede, at skulle reopereres den 30. marts 2010, og han bestilte ikke yderligere undersøgelser.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at der ikke er indikation for yderligere undersøgelser, når der er foretaget en røntgenundersøgelse og CT-scanning. Det er ikke usædvanligt at vente ca. 14 dage, inden man foretager re-operation, idet det primære operationssår på det tidspunkt vil være helet. Dette reducerer risikoen for infektion ved 2. operation.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at overlæge D foretog en relevant behandling.

Disciplinærnævnet finder herefter at de læger på , , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. til den 18. marts 2010, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at ved type 2 diabetes er det ikke altid nødvendigt at tilføre insulin ved indsprøjtninger, ofte kan behandlingen styres ved hjælp af motion, kost og til tider tabletter.

Sygeplejerske 2 har i sin udtalelse til sagen anført, at det på den akutte modtageafdeling kun var muligt at servere sandwichs til natmad, og at kunne få sukkerfrit saftevand, hvis ønsket.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at der i sengeafdelinger ikke opbevares et stort tilbud af kost udenfor de normale måltider, men at der til sent ankomne eller fastende patienter kan tilbydes sandwich.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerske 2 på relevant vis tilbød ernæring til , ud fra de tilbud der var.

Den 14. marts 2010 fik hjertemagnyl 150 mg, 1+0+0+0 og Simvastatin, der er et middel mod forhøjet kolesteroltal, 40 mg, 0+0+0+1, men at hun ikke huskede resten af sin medicinliste. Ægtefællen ville bringe denne til hospitalet.

Kl. 18.30 blev der i skadestuen givet Cefuroxim 1500 mg i venen (intravenøst), og der blev givet 1,5 g Cefuroxim kl. 0.30 den 15. marts 2010.

Sygeplejerske 3 gav den 15. marts 2010 om morgenen 1,5 g Zinacef, der er et antibiotikum med det virksomme stof Cefuroxim.

Sygeplejerske 4 gav den 15. marts 2010 om morgenen den vanlige medicin Amlodipin mod forhøjet blodtryk.

Efter operation den 15. marts 2010 blev sat i behandling med Cefuroxim 750 mg x 3 dagligt. Om eftermiddagen efter operationen blev blodsukkeret målt til 14,1 (normalværdi 4-8 mmol/l), og efter aftale med den lægelige bagvagt gav sygeplejerske 4 diabetesmedicin (Actrapid). Sygeplejerske 4 noterede videre, at medicinlisten lå på stuen, og at der manglede at blive ordineret diabetesmedicin.

Sygeplejerske 5 gør i journalen den 15. marts 2010 kl. 16.28 opmærksom på, at der ikke var ordineret diabetesmedicin, og at havde medicinlisten. Det blev samtidigt aftalt, at gerne måtte tage på orlov imellem tiderne for antibiotika.

Sygeplejerske 6 noterede den 15. marts 2010 kl. 22.47, at gik hjem for at komme næste dag kl. 6 til antibiotika.

Sygeplejerske 7 konstaterede den 17. marts 2010, at var informeret om at blive i afdelingen til næste dag, og at hun skulle have antibiotika i venen, til der var svar på scanning foretaget samme dag.

Den 18. marts 2010 gjorde sygeplejerske 1 opmærksom på, at s vanlige medicin ikke var ordineret.

udskrives senere samme dag. Inden udskrivelse noterede sygeplejerske 8, at gik hjem efter sidste antibiotika indgift kl. 14.

Sygeplejerske 9 modtog ved indlæggelse den 29. marts 2010 og videregav til mellemvagt, at der manglede journaloptagelse.

blev reopereret i hånden den 31. marts 2010 på grund af fejlstilling.

Sygeplejerske 10 noterede den 1. april 2010, at havde kvalme af den smertestillende medicin, hvorfor hun fik kvalmestillende medicin kl. 23.00.

Sygeplejerske 6 gav antibiotika kl. 14, hvorefter tog lidt hjem for at komme igen i løbet af aftenen.

Den 2. april 2010 noterede sygeplejerske 6, at blev hentet kl. 14 og ville komme igen til aften for at få antibiotika i venen. Der skulle bestilles infektionstal til følgende dag, da efter planen skulle afslutte behandling med antibiotika i venen, og at herefter formentlig kunne udskrives.

Sygeplejerske 8 noterede den 3. april 2010, at var taget hjem til morgen, at der efterfølgende blev ringet til hende om, at infektionstallene var fine, og at hun skulle tage resten af antibiotikakuren som tabletkur.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at sygeplejerskerne foretog en relevant administrering og håndtering af medicin til .

Disciplinærnævnet finder herefter, at de sygeplejersker på , , der var involveret i behandlingen af i perioden fra den 14. til den 18. marts og fra den 29. marts til den 3. april 2010, handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.