Klage over manglende udredning af blod i urinen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes behandling af <****> i perioden fra den 19. maj 2010 til den 30. december 2011 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hendes journalføring af behandlingen af <****> den 13. august 2009 i sin klinik, da lægen har overtrådt autorisationslovens § 21.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har. Disciplinærnævnet har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.    At ikke modtog en korrekt behandling hos praktiserende læge i perioden fra den 13. august 2009 til den 30. december 2011.

Klager har blandt andet anført, at lægen ikke behandlede tilstrækkeligt for hendes smerteklager, herunder gener ved vandladning, og at lægen burde have henvist hende til udredning herfor. Det er videre anført, at lægen fejlagtigt diagnosticerede med blærebetændelse, da det har vist sig at være kræft i urinblæren.

2.    At praktiserende læge ikke førte tilstrækkelig journal i sin klinik i perioden fra den 13. august 2009 til den 30. december 2011.

Klager har blandt andet anført, at lægen forkert har anført i journalen, at der var sket CT-skanning af nyrer og urinveje, idet der kun var foretaget skanning af nyrerne. Det er videre anført, at lægen ikke journalførte aftalen med om, at selv foretog urinprøver. Læge noterede videre ikke, at flere gange oplyste lægen, at der havde været blod i urinen, og at igennem 2011 dagligt havde drukket 2-3 liter væske om dagen med 15-18 vandladninger dagligt til følge. Det er endeligt anført, at behandlingerne med Sulfa og Ciprofloxacin ligeledes ikke blev journalført.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

 

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Den 13. august 2009 ankom til konsultation hos praktiserende læge . oplyste lægen, at hun havde vedvarende følelse af irritation omkring urinrøret, og at hun var gået i overgangsalderen fem år tidligere. Hun var dertil plaget af hedeture og tørre slimhinder i underlivet. Det blev noteret, at havde taget Selexid i tre dage, og at hendes symptomer på blærebetændelse næsten var forsvundet. Det blev videre noteret, at en urinundersøgelse for urinvejsinfektion taget måneden før var negativ. Lægen gav råd om vandladning, herunder om dobbelt voiding og regelmæssige toilettider, samt ordinerede Vagifem.

Det fremgår af bilag til journalkopi, indsendt af læge , at ved to urinundersøgelser foretaget i juli 2009, samt ved urinprøver foretaget den 13. august og den 17. og 27. oktober 2009, at der blev fundet blod i urinen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Selexid er et antibiotikum, som kan anvendes til behandling af infektioner med bakterier, som påvirkes af denne type penicillin. Vagifem er et østrogen-præparat til lokalbehandling i vagina, som kan anvendes mod tørhed opstået i overgangsalderen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at ved dobbelt voiding menes, at patienten ved vandladning skal presse en ekstra gang, efter at vandladningen i første omgang er afsluttet.

Den 6. oktober 2009 kontaktede sit lægehus på baggrund af fortsatte gener. Det blev vurderet, at igen havde symptomer på en urinvejsinfektion, og at der skulle foretages kontrol af urinen, samt ordineres behandling med Sulfametizol. oplyste, at hun var stoppet med at tage Vagifem, hvorfor det blev aftalt, at hun de næste to uger skulle tage en pille hver aften og efterfølgende to gange om ugen.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at Sulfametizol er et antibiotikum, som især anvendes til behandling for blærebetændelse.

Den 26. oktober 2009 blev tilset af læge . Lægen noterede, at havde haft udtalte symptomer på blærebetændelse siden dagen før. oplyste, at hun havde forsøgt dobbelt voiding og faste toiletbesøg. havde til konsultationen medtaget en urinstix, som viste blod i urinen, hvorfor det blev besluttet, at der skulle foretages en urinprøve som skulle sendes til yderligere undersøgelse. Læge ordinerede herefter Sulfametizol.

Samme dag foretog læge en gynækologisk undersøgelse af , som viste upåfaldende forhold ved de ydre kønsorganer, ved skeden og ved livmoderhalsen. Der var en rimelig knibefunktion og ingen tegn på, at blærevæggen var slap. På grund af den meget langvarige problematik med blærebetændelse henviste læge til ultralydsundersøgelse af nyre og urinveje, samt til vurdering af blæretømning.

Ultralydsundersøgelsen viste den 7. december 2009, at der var en cyste ved højre nyre og ellers normale forhold.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge relevant foretog en gynækologisk undersøgelse af samt relevant henviste hende til ultralydsundersøgelse af hendes nyrer og urinveje, da der havde været en længere periode med symptomer på blærebetændelse.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at lægen relevant satte i behandling med Vagifem for hendes tørre slimhinder, da det er velkendt at tørre slimhinder i vagina og urinrør, kan være medvirkende til svien ved urinrør og tendens til blærebetændelser.

Den 14. december 2009 blev der ordineret Nitrofurantoin, et middel mod blærebetændelse, som forebyggende behandling før sengetid.

Den 19. januar 2010 noterede læge , at havde haft god effekt af Nitrofurantoin. 

Den 8. april 2010 noterede læge , at der igen var opblussen af s blærebetændelse, samt at havde holdt pause med at tage Nitrofurantoin. Lægen ordinerede Sulfametizol, og det blev aftalt, at skulle til urinkontrol efter behandlingen med Sulfametizol, og inden behandlingen med Nitrofurantoin blev genoptaget.

Den 27. april 2010 henviste læge til CT-skanning af s nyrer og urinveje, og skanningen blev sat til den 8. juni 2010.

Den 19. maj 2010 aftalte med læge , at den forebyggende behandling for blærebetændelse skulle ophøre.

Den 8. juni 2010 viste CT-skanningen, at begge s nyrer var let forstørrede, og at der var en lille cyste i venstre nyre. Der var dertil ingen afløbshindring.

Den 4. januar 2011 havde fået blærebetændelse igen, og hun følte ikke nogen effekt af Sulfametizol, hvorfor der blev ordineret Selexid. Lægehuset noterede, at hun fik Nitrofurantoin forebyggende.

Den 11. januar 2011 kontaktede læge , da hun havde uændrede gener med tendens til blærebetændelse. Lægen noterede, at siden sommeren sidste år havde haft 4 tilfælde af blærebetændelse på trods af forebyggende behandling med Nitrofurantoin. oplyste, at hun af og til havde fornemmelsen af sandpapir nederst i urinrøret, men at generne kunne holdes nede ved at drikke 2-3 liter vand dagligt. Hun anvendte dertil Vagifem, men ikke regelmæssigt. oplyste videre, at hun havde hyppige vandladninger, og at hun følte, at hun tømte blæren hver gang.

Læge noterede, at der havde været en normal gynækologisk undersøgelse cirka et år tidligere, og at havde fået foretaget en ultralydsundersøgelse af både nyrer og urinveje, samt CT-skanning af nyrer og urinveje. Begge undersøgelser var normale fraset en lille cyste i den ene nyre, som ikke blev tillagt betydning. Det blev aftalt, at der skulle laves væske- og vandladningsskemaer.

Den 18. januar 2011, kom til opfølgning på sit væske- og vandladningsskema.

Læge noterede, at havde et dagligt væskeindtag på mellem 3-3,5 liter og omkring tre liter vandladning fordelt på 6-7 vandladninger. Det blev videre noteret, at igennem længere tid havde taget Nitrofurantoin, og at dette havde mindsket hyppigheden af blærebetændelse. Hun havde dertil haft en god effekt af Selexid. Lægen opfordrede til at fortsætte med at bruge Vagifem.

Der fremgår ikke af journalen, at i perioden fra den 19. januar til den 20. oktober 2011 kontaktede sit lægehus vedrørende symptomer på blærebetændelse eller gener fra underlivet.

Den 31. oktober 2011 kontaktede lægehuset telefonisk og bad om recept på Selexid, som herefter blev ordineret.

Den 16. december 2011 noterede lægehuset, at der var fundet blod i urinen mikroskopisk, hvorfor der senere blev henvist til en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), som gav mistanke om kræft i urinblæren.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have foranstaltet kikkertundersøgelse af s blære på et tidligere tidspunkt, eventuelt i maj 2010, da der på daværende tidspunkt havde været en længerevarende problematik med symptomer på blærebetændelse i dette område, samt at der flere gange var fundet blod i urinen, som kan være tegn på polypper eller kræft i blæren.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at læge på baggrund af de gentagne symptomer på blærebetændelse i behandlingsperioden, burde have udført en resistensbestemmelse, for at finde ud af hvilken antibiotika bakterierne var følsomme overfor, samt for at undgå behandlingssvigt og unødig resistensudvikling.

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 19. maj 2010 og til den 30. december 2011.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om blandt andre lægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) § 2, stk. 1, at enhver læge, der som led i sin virksomhed foretager behandling af patienter, har pligt til at føre journal. Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, litra b, at årsagen til en kontakt, beskrivelse af patientens sygehistorie og nuværende tilstand, og oplysninger om aktuel behandling og status skal fremgå af journalen. Laboratorie- og prøvesvar skal ligeledes journalføres, jf. § 8, stk. 3, litra e.

Den 11. januar 2011 noterede læge , at tidligere havde fået foretaget en CT-skanning af nyrer og urinveje (CT-urografi).

Det fremgår af klagen, at læge forkert anførte i journalen, at der var foretaget en CT-skanning af nyrer og urinveje, da der kun var foretaget skanning af nyrerne.

Det fremgår af journalen, at der den 8. juni 2010 blev foretaget en CT-urografi.

Det er derfor disciplinærnævnets vurdering, at læge den 11. januar 2011 relevant journalførte, at tidligere havde modtaget en CT-urografi.

Det fremgår videre af klagen, at behandlingerne med Sulfa og Ciprofloxacin ikke blev journalført.

Det fremgår af journalen, at Sulfametizol blev ordineret af læge den 26. oktober 2009, samt at præparatet ellers blev ordineret syv gange i perioden fra august 2009 til januar 2011, og at Ciprofloxacin blev ordineret den 13. og den 18. januar 2012.

Det fremgår ikke af medicinlisten, hvem der foretog de øvrige syv ordinationer af Sulfametizol.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at læge relevant journalførte ordinationen af Sulfametizol den 26. oktober 2009.

Hvad angår ordinationen af Ciprofloxacin, finder disciplinærnævnet på baggrund af journalen ikke grundlag for at fastslå, at præparatet blev ordineret af læge i perioden fra den 13. august 2009 til den 30. december 2011.

har yderligere anført, at aftalen mellem læge og om, at selv foretog urinprøve ved hjælp af urinstix, burde have være journalført.

Læge har anført i sin udtalelse, at der forelå en aftale med om, at selv stixede urinen. Lægen vidste dog ikke, hvor mange gange selv tog urinprøver, og på baggrund heraf fremgik ikke alle urinundersøgelserne af journalen.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at det ikke har haft betydning for s behandling, at det ikke fremgik af journalen, at der forelå en aftale mellem læge og om, at hun selv foretog stix af urinen.

Det fremgår endeligt af klagen, at læge ikke noterede, at flere gange havde oplyst lægen om, at der havde været blod i urinen, samt at igennem 2011 dagligt havde drukket 2-3 liter væske om dagen med 15-18 vandladninger dagligt til følge.

Det fremgår af bilag til journalkopi, at der blev fundet blod i urinen ved urinprøver foretaget den 13. august samt den 17. og 27. oktober 2009.

Det fremgår af journalen, at blev tilset af læge den 13. august 2009.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at læge burde have journalført fundene ved urinundersøgelsen af 13. august 2009, da de ville kunne få betydning for den videre udredning s symptomer.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at lægen relevant havde journalført oplysninger om s væskeindtag og vandladninger, og at det ikke var nødvendigt at foretage løbende journalføring herom.  

Disciplinærnævnet finder herefter, at læge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 13. august 2009.