Manglende billeddiagnostik ved traume mod rygsøjlen

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere <****> for hans behandling af <****> den 8. juni 2012 på 2, <****>, da <****> har overtrådt autorisationslovens § 17.

Der er klaget over følgende:

·         At ikke modtog en korrekt behandling på 1 og 2, , den 8. juni 2012.

Klager har blandt andet anført, at på grund af hans tidligere, svære traume burde have været sendt til skanning. Det er oplyst, at han den 13. juni 2012 blev indlagt af egen læge, og at en efterfølgende CT- og MR-skanning viste forskudte brud på C4, C5 og C6 med påvirkning af rygmarven på samme niveau.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 8. juni 2012 kl. 12.13 blev , der var kendt med en moderat hjerneskade efter et tidligere, svært traume, indbragt på 1, , under et såkaldt ”traumekald”. Han var på handicapknallert med cirka 20 km i timen kørt ned ad en skråning, var væltet og havde ramt en betonvæg. Han havde efterfølgende været oppe og gå og sidde på knallerten.

Ved ankomsten til sygehuset var ”spinet”.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en patient, der er ”spinet”, er placeret på et såkaldt spine-board, som er en ueftergivelig båre, med halskrave omkring nakken. Spine-board og halskrave har til formål at stabilisere rygsøjlen og minimere bevægelser i rygsøjlen under transport. Spine-board og halskrave anvendes af det præhospitale personale, når der ud fra skademekanismen og/eller patientens klager er en berettiget tvivl om, hvorvidt en patient kan have pådraget sig en beskadigelse af nakken eller rygsøjlen. I sådanne situationer anvendes spine-board og halskrave i et forebyggende øjemed, og det er da, ved patientens ankomst til en akutafdeling, det modtagende personales ansvar at af- eller bekræfte en beskadigelse af rygsøjlen.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at traumekald betyder, at de relevante lægelige specialer sammen med støttepersonale (typisk bioanalytiker og radiograf) er til stede ved modtagelsen af en muligvis svært tilskadekommen patient, således at der ikke spildes unødig tid, såfremt der er behov for at iværksætte omgående behandling.

I forbindelse med traumekaldet foretog en objektiv klinisk undersøgelse af , herunder for mistanke om skade på rygsøjlen. Ved undersøgelsen fandt let ømhed svarende til den paravertebrale muskulaturs tilhæftning proksimalt, hvilket vil sige ømhed af de lange rygmuskler omkring nakken, hvor disse muskler fæster sig til nakkenbenet og de øverste nakkehvirvler. konkluderede, at der ikke var tegn på akut behandlingskrævende skade.

blev herefter indlagt på 2 til observation.

Kl. 16.04 foretog en sekundær gennemgang af . noterede, at ikke havde været bevidstløs, men at han havde klaget over nakkesmerter.

Der blev heller ikke ved denne undersøgelse fundet andet end ømhed svarende til den paravertebrale muskulaturs tilhæftning proksimalt. Det blev noteret, at der var fri bevægelighed af hovedet i alle retninger, rygraden var uøm fra C1 til L5, bækkenet var stabilt og uømt, og bryst og mave var ligeledes uømt.

konkluderede, at der fortsat ikke var mistanke om en behandlingskrævende skade, og at bortset fra en mindre blodansamling ved en tå var objektivt upåfaldende.

blev herefter udskrevet.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det hos patienter, som har været udsat for ulykkestilfælde omfattende mere end én legemesregion og som muligvis har slået hoved eller hals, kan være vanskeligt alene ved en klinisk undersøgelse at udelukke et brud i nakken. Hos sådanne patienter bør der derfor være en skærpet opmærksomhed på nakke og rygsøjle, og der bør foretages røntgenundersøgelse eller CT-skanning af nakke og rygsøjle ved selv en beskeden mistanke om brud. En sådan mistanke kan være smerter i nakke eller ryg.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at burde have mistænkt brud eller ledskred i nakken, og at han burde have foranlediget en billeddiagnostisk undersøgelse af nakkeregionen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at havde klaget over nakkesmerter.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. juni 2012 på 2, .