Kritik i forbindelse med mistanke om blodprop i underarm

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke imødekomme Lægeforeningens anmodning på vegne af vagtlæge <****> om genoptagelse af sagen, hvor Patientklagenævnet traf afgørelse den 26. november 2010.

Afgørelsen af 26. november 2010

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 26. november 2010 blandt andet grundlag for at kritisere vagtlæge for hendes behandling af den 21. marts 2009 i vagtlægekonsultationen i .

Patientklagenævnet vurderede, at vagtlæge på relevant vis overvejede, om der kunne være en blodprop i ´s underarm. Endvidere kontaktede hun afdeling , Sygehus , som dog afviste at tage imod patienten.

Patientklagenævnet lagde vægt på, at eftersom de beskrevne fund gav alvorlig mistanke om hel eller delvis tillukning af armens pulsårer, burde diagnosen være afklaret på specialistniveau, før en anden diagnose blev accepteret. Nævnet fandt herefter, at vagtlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved ikke at indlægge umiddelbart eller kontakte karkirurgisk afdeling. 

Anmodningen om genoptagelse

Ved brev af 28. juli 2011 har Lægeforeningen på vegne af vagtlæge bedt Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der med virkning fra 1. januar 2011 afløste Patientklagenævnet, om at genoptage sagen. Lægeforeningen har anført, at afgørelsen er truffet på et juridisk forkert grundlag, idet der henvises til en række tidligere afgørelser fra Patientklagenævnet, hvoraf det fremgår, at når en vagtlæge eller praktiserende læge sørger for at rådføre sig med en specialist eller en specialistafdeling, vil ansvaret for den givne rådgivning blive pålagt specialisten eller specialafdelingen. Der er praksis for, at vagtlægen eller den praktiserende læge ikke bliver pålagt ansvar, når rådet fra specialisten følges, ligesom der er praksis for, at vagtlægen eller den praktiserende læge ifalder ansvar, hvis denne i en given situation ikke har rådført sig med en specialist eller specialafdeling.

Begrundelse for afvisning af genoptagelse

Om der er grundlag for at genoptage en sag afhænger af, om der i forhold til den oprindelige behandling af sagen er kommet væsentlige nye oplysninger, som må antages at kunne medføre en ændret bedømmelse af sagen. Det skal forstås således, at der skal være tale om nye oplysninger, som ikke allerede forelå i udtalelser, journalnotater eller andre af sagens akter, da der blev truffet afgørelse i sagen. Disse nye oplysninger skal tillige være så væsentlige, at de måske kan føre til et andet resultat.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, idet det forhold, at en sundhedsperson er uenig i en afgørelse, ikke i sig selv kan begrunde genoptagelse.

Disciplinærnævnet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at afgørelsen ikke er truffet på et juridisk forkert grundlag. Nævnet kan oplyse, at efter nævnets praksis udelukker det ikke kritik af en vagtlæge, at denne konfererer med en specialist og følger specialistens råd. Det er vagtlægen, der har den direkte patientkontakt, og dermed har vagtlægen også et selvstændigt ansvar for behandlingen. Det er nævnets opfattelse, at ved alvorlig mistanke om akut arteriel insufficiens i armen tilsiger normen for almindelig anerkendt standard, enten at patienten indlægges akut på sygehus eller konfereres med en relevant specialafdeling, som in casu kunne have været en karkirurgisk afdeling.    

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at der ikke er fremkommet nye og for sagens afgørelse væsentlige oplysninger, der kan begrunde en fornyet realitetsbehandling i disciplinærnævnet.