Klage over utilstrækkelig information forud for ordination af benzodiazepin

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 9. august til den 24. oktober 2012 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere speciallæge i psykiatri <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> den 9. august 2012 i sin klinik, da speciallægen har overtrådt sundhedslovens § 15, jf. § 16.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling ved speciallæge i psykiatri i perioden fra den 9. august til 24. oktober 2012.

har blandt andet anført, at hun ikke blev korrekt undersøgt og behandlet for en depression, og at der ikke var afsat tilstrækkelig tid ved konsultationerne med speciallæge . Det er videre anført, at speciallæge iværksatte medicinsk behandling mod angst i form af præparatet Oxapax på trods af, at påpegede, at hun havde en depression.

2.       At ikke modtog tilstrækkelig information om præparatet Oxapax i forbindelse med iværksættelse af den medicinske behandling den 9. august 2012.

har blandt andet anført, at hun ikke blev tilstrækkelig informeret om præparatet Oxapax, herunder om baggrunden for præparatvalget samt præparatets virkning og bivirkninger.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Begrundelse for afgørelse af 1. klagepunkt

var af egen læge henvist til psykiatrisk udredning ved speciallæge på grund af mangeårig tristhed.

Den 9. august 2012 var til første samtale hos speciallæge . Det blev i forbindelse med konsultationen noteret, at havde medbragt en seddel, hvor hun havde nedskrevet sine symptomer i form af blandt andet hjertebanken, kvalme, dirren, rysten, sveden, uro, svimmelhed, mathed, træthed, vejrtræningsbesvær og trykken i hovedet.

Endvidere blev det noteret, at var diagnosticeret med polycytæmi og havde en stofskiftelidelse, som hun var i behandling for, ligesom hun tidligere havde været forsøgt behandlet med to typer antidepressiv medicin, som begge udløste angstanfald, hvorfor behandlingen var blevet afbrudt.

blev ved samtalen fundet nervøs ved situationen, undvigende og med et lavt selvværd samt et vist talepres. Speciallæge konkluderede, at der var tale om en forbigående stresstilstand og ordinerede herefter beroligende medicin i form af præparat Oxapax 15 mg i en dosering på en halv tablet efter behov.

Det fremgår af journalen, at den 14. august 2012 fremsendte en skrivelse til speciallæge omkring familiær disposition for psykiske symptomer.

Den 24. oktober 2012 var til en fornyet konsultation hos speciallæge . Det blev i forbindelse med samtalen noteret, at havde oplevet god effekt af behandlingen med Oxapax i doseringen en halv tablet. Endvidere blev det noteret, at hun havde oplevet et par angstanfald, hvor hun havde anvendt åndedrætsøvelser og musik til at kontrollere situationen.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende valgte at afslutte behandlingsforløbet ved speciallæge .

Disciplinærnævnet kan oplyse, at angsttilstande og depressionslidelser kan diagnosticeres ved et diagnostisk interview, hvor blandt andet dispositioner, legemlige sygdomme, sygdomshistorik, sociale problemstillinger, aktuelle sygdomme, og patientens egne oplysninger eventuelt suppleret af pårørendes oplysninger anvendes sammen med den kliniske vurdering. Behandlingen kan bestå af samtaleterapi, medicin eller en kombination af begge dele. Medikamentelt kan anvendes angstdæmpende medicin. Såfremt der anvendes benzodiazepin, skal der almindeligvis kun behandles i en kort periode på en til to uger.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at varigheden af en konsultation ikke i sig selv er afgørende for at kunne stille en tilstrækkelig diagnose og iværksætte en behandling, specielt ikke i de tilfælde, hvor patienten kan beskrive sine symptomer meget detaljeret. Inden for visse sygdomsgrupper tillægges enkelte symptomer så stor diagnostisk vægt, at såfremt disse præsenteres, medfører det, at en given diagnose kan stilles.

Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at præparatet Oxapax tilhører lægemiddelgruppen benzodiazepiner, der ifølge Sundhedsstyrelsens dagældende vejledning nr. 38 af den 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler ikke bør anvendes over længere tid, da alle benzodiazepiner er afhængighedsskabende og vil kunne føre til toleransudvikling og udvikling af abstinenssymptomer ved seponering, specielt efter længere tids brug af store doser.

Ved indledning af enhver behandling med benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler skal lægen i samråd med patienten udfærdige en behandlingsplan/behandlingsaftale, der beskriver formålet med behandlingen, forventet behandlingsvarighed, tidspunkt for seponering, dosis og kontrol.

Ordination af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler skal sædvanligvis kun ske ved personlig konsultation, således at læge og patient kan få mulighed for at drøfte behandlingsplanen.

Det disciplinærnævnets vurdering, at speciallæge på baggrund af s tilstand og beskrevne symptomer foretog en relevant diagnosticering og på relevant vis ordinerede beroligende medicin i form af Oxapax.

Disciplinærnævnet har bemærket, at det ikke fremgår af journalen, at der i forbindelse med ordinationen af Oxapax blev udfærdiget en egentlig behandlingsplan omkring formålet for behandlingen og forventet behandlingsvarighed samt tidspunktet for seponering, dosis og kontrol.

Speciallæge har i sit parthøringssvar af 9. juli 2014 til sagen anført, at han i forbindelse med konsultationen den 9. august 2012 informerede om, at hun havde en angstlidelse samt at behandlingen med præparatet Oxapax skulle stå på fra den 9. august til den 6. september 2012, og at det ville være relevant forsøgsvis at prøve med en halv tablet, idet hun tidligere havde haft vanskeligheder ved at indtage ”nervemedicin”.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at journalnotatet af 9. august 2012 sammen med den mundtlige information ikke er tilstrækkelig til at udgøre en egentlig behandlingsplan.

Det er herefter disciplinærnævnets vurdering, at der i forbindelse med ordinationen af benzodiapin ikke blev udfærdiget en behandlingsplan i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 38 af den 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 9. august til den 24. oktober 2012 i sin klinik.

 

Begrundelse for 2. klagepunkt

Patientombuddet kan oplyse, at det fremgår af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger. Det fremgår af § 16, stk. 4, i samme lov, at informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.

Vurderingen af, hvornår der herefter skal gives information, beror i første række på sundhedspersonens skøn.

 

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at det fremgår af vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om ordination af afhængighedsskabende lægemidler, at før lægen kan ordinere afhængighedsskabende medicin, skal patienten enten give et mundtligt eller skriftligt samtykke. For at et samtykke kan tillægges betydning, skal patienten forud for sin stillingtagen have modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information om behandlingsmuligheder, risici, bivirkninger med videre. Lovens krav til informationens indhold er et minimumskrav, og den enkelte patients særlige situation kan bevirke, at yderligere information er nødvendig.

Endvidere kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v, at informationen skal gives på en sådan måde og i et sådant omfang, at patienten i den nødvendige udstrækning forstår indholdet og betydningen af informationen.

Endelig kan disciplinærnævnet oplyse, at det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 vedrørende ordination af benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler, at patienten skal nøje informeres om bivirkninger ved behandlingen, især de langvarige med tilvænning, reboundfænomener, påvirkning af de kognitive funktioner, øget faldtendens og psykiske ændringer.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at information om virkning og bivirkninger til en behandling skal gives på ordinationstidspunktet og før behandlingen iværksættes.

Det fremgår af journalen, at speciallæge ved konsultationen den 9. august 2012 forsøgsvis ordinerede præparat Oxapax 15 mg, en halv tablet ved behov, og at der var planlagt konsultation igen den 6. september 2012.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der i journalen ikke foreligger oplysninger om, hvilken information, speciallæge gav i forbindelse med iværksættelse af den medicinske behandling med benzodiazepin.

Det er i speciallæge s udtalelse af 22. april 2014 til sagen anført, at han var af den opfattelse, at på baggrund af hendes opvækst og sundhedsfaglige uddannelse som social- og sundhedshjælper havde kendskab til effekt og bivirkninger ved behandling med benzodiazepin. Endvidere fremgår det af udtalelsen, at var informeret supplerende.

Disciplinærnævnet skal hertil bemærke, at speciallæge efterfølgende fik mulighed for at uddybe, hvilken information havde modtaget, men han kommenterede i første omgang ikke dette.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at s opvækst og uddannelsesmæssige baggrund ikke var tilstrækkeligt grundlag til at antage, at hun havde et egentligt kendskab til behandlingen med Oxapax.

Disciplinærnævnet skal videre bemærke, at speciallæge i sit efterfølgende parhøringssvar af den 9. juli 2014 har anført, at han i forbindelse med ordinationen af Oxapax den 9. august 2012 informerede om, at præparatet kunne medføre sløvhed, og at anvendelse over længere tid kunne give anledning til vanedannelse.

Det er imidlertid disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination af afhængighedsskabende medicin ikke informerede tilstrækkelig om virkning og bivirkninger forud for ordinationen af benzodiazepin.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at speciallæge i forbindelse med ordinationen burde have sikret sig, at var klar over baggrunden for og betydningen af valg af præparat.

Disciplinærnævnet finder på denne baggrund, at speciallæge ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved indhentelse af informeret samtykke fra den 9. august 2012.

ooo00ooo

Kommentarer fra af 25. oktober og fra speciallæge af 22. april og 9. juli 2014,  er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.