Klage over videregivelse af oplysninger til pårørende, efter at samtykket var trukket tilbage

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at Speciallæge <****> har videregivet oplysninger om <****> til hendes mor i perioden fra den 13. maj til den 23. august 2012, da speciallægen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder grundlag for at kritisere, at 1. reservelæge <****> har videregivet oplysninger om <****> til hendes mor den 11. juli 2012, da 1. reservelægen har overtrådt sundhedslovens § 40, jf. § 43. Sundhedsvæsenets Disciplinærnær finder ikke grundlag for at kritisere Overlæge 1 for hans behandling af <****> på Sygehus 1, i perioden fra den 14. maj til den 24. august 2012, da overlægen ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Overlæge 1 for hans journalføring af behandlingen af <****> den 4. og den 6. juni 2012 på Sygehus 1 da han ikke har overtrådt autorisationslovens § 21. Sundhedsvæsenets Disciplinærnær finder ikke grundlag for at kritisere Social- og sundhedsassistent 1 for hendes behandling af <****> på Sygehus 1, den 8. juni 2012, da social- og sundhedsassistenten ikke har overtrådt autorisationslovens § 17. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere autoriserede sundhedspersoner på Afsnit <****>, Sygehus 1, da det ikke findes godtgjort, at der er videregivet oplysninger om <****> til hendes mor i forbindelse med overflytningen den 16. maj 2012, jf. sundhedslovens § 40. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Sygeplejerske 1, Sygehus 1, for videregivelse den 10. juni 2012 af oplysninger til <****>s veninde, da sygeplejersken ikke har overtrådt sundhedslovens § 40. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Social- og sundhedsassistent 2, Sygehus 1, for videregivelse af oplysninger den 14. juni 2012 om <****> til hendes søster, da social- og sundhedsassistenten ikke har overtrådt sundhedslovens § 40. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn finder ikke grundlag for at kritisere Overlæge 1, Sygehus 1, da det ikke findes godtgjort, at han den 26. juli 2012 har videregivet oplysninger om <****> til hendes mor vedrørende hendes udskrivning, jf. sundhedslovens § 40.

Klagen

Der er klaget over følgende:

1.       At ikke modtog en korrekt behandling af Overlæge 1, Sygehus 1, i perioden fra den 13. maj til den 23. august 2012.

Det er hertil anført, at Overlæge 1 udviste manglende reaktion på og ikke foretog udredning af medicinforgiftning (Lithium), mavesmerter, smerter under brystet samt diarré. Det hertil anført, at overlægen fra den ene dag til den anden satte dosis af Lithium kraftigt op til 8 tabletter, og at dette var uden hensyn til forskrifterne ved forebyggelse af maniodepressiv sygdom og behandling af mani. Det er videre anført, at under indlæggelsen på Sygehus 1, blev behandlet for mavesår og flere gange dagligt modtog smertestillende medicin herfor, men en egentlig undersøgelse af, om der reelt var tale om mavesår fandt ikke sted. Det er videre anført, at fejlagtigt blev behandlet med Zyprexa, som hun er allergisk overfor, hvorfor hun den 15. juni 2012 fik en allergisk reaktion, som blev behandlet med antihistamin.

2.       At ikke modtog en korrekt behandling af Social- og sundhedsassistent 1 den 8. juni 2012.

Det er hertil anført, at der ikke blev sendt en prøve til laboratoriet af s diarré den 8. juni 2012.

3.       At en person på Afsnit , Sygehus 1, den 16. maj 2012, uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om til hendes mor.

Det er hertil anført, at s mor den 16. maj 2012 fik oplysninger om s overflytning til Afdeling 1, på trods af, at ved indlæggelsen den 13. maj 2012 specifikt havde påpeget, at pårørende ikke skulle informeres. Det er videre anført, at moren i perioden fra den 13. maj til den 13. juni 2012 fejlagtigt var blevet angivet som kontaktperson på afdelingens whiteboard, og at moren ikke var angivet som nærmeste pårørende.

4.       At Speciallæge i perioden fra den 13. maj til den 23. august 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om s medicin til hendes mor.

Det er hertil anført, at Speciallæge og s mor havde flere telefonsamtaler, hvor de talte om medicin, behandling m.v. Det er videre anført, at Speciallæge videregav fejlagtig information om, at ikke tog sine piller.

5.       At 1. reservelæge , Afdeling 1, den 29. maj samt den 12. juli 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om til hendes mor.

Det er hertil anført, at lægen og s mor den 29. maj 2012 havde en samtale, hvorefter fik frataget sin computer. Det er videre anført, at lægen den 12. juli 2012 oplyste hendes mor om et videre behandlingsforløb på Afdeling 2, på trods af, at hun på forhånd havde aftalt med lægen, at denne blot skulle forklare moren, at hun havde brug for fred og ro uden pårørendes intervention.

6.       At Sygeplejerske 1, Afdeling 1, i perioden fra den 13. maj til den 23. august 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om s medicin til hendes veninde.

Det er hertil anført, at Sygeplejerske 1 videregav oplysninger til s veninde, og at sygeplejersken efter samtalen refererede, at veninden ikke troede, at tog sin medicin, hvilket veninden siden har afkræftet, at skulle have sagt.

7.       At Sygeplejerske 2, Afdeling 1, den 26. maj 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten videregav oplysninger om til hendes mor.

Det er hertil anført, at Sygeplejerske 2 havde haft en længere samtale med s mor, hvor de havde drøftet, hvordan det gik med .

8.       At Social- og sundhedsassistent 2, Afdeling 1, den 14. juni 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten, videregav oplysninger om til dennes søster.

Det er hertil anført, at Social- og sundhedsassistent 2 tog imod besked og lykønskninger fra s søster, hvorved det blev bekræftet at var indlagt.

9.       At Overlæge 1, Afdeling 1, den 26. juli 2012 uden samtykke og under tilsidesættelse af tavshedspligten, videregav oplysninger om til hendes mor.

Det er hertil anført, at overlægen videregav oplysninger om, at var blevet udskrevet til hendes mor på trods af, at hun tidligere havde oplyst, at hun ønskede fuld diskretion.

10.   At Overlæge 1 ikke førte korrekt journal i forbindelse med behandlingen af den 4. juni 2012 og den 6. juni 2012.

Det er hertil anført, at overlægen havde en samtale med s ekskæreste og veninde, henholdsvis den 4. juni og den 6. juni 2012, hvor de begge fortalte, at var helt sig selv, og at hun altid havde været hurtig. Det er videre anført, at overlægen ikke noterede dette i journalen.

Begrundelse

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Indledende oplysninger

, som var 47 år, henvendte sig den 13. maj 2012 til Afsnit , Afdeling 2, hvor hun frivilligt lod sig indlægge samme dag til stabilisering af sin tilstand samt medicinsk opjustering. Det fremgår blandt andet af journalen, at havde svær manisk fremtoning og tidligere havde været indlagt med maniske episoder. Umiddelbart efter indlæggelsen indvilligede hun i at få en injektion med 10 mg Zyprexa med henblik på ro og adækvat søvn.

På grund af kortvarig effekt af medicinen modtog i tidsrummet fra 9.45 til 17.00 yderligere 20 mg Zyprexa, 15 mg Medazolam, samt endnu 20 mg Zyprexa, da det blev vurderet, at der var behov for yderligere medicin. Hun havde således siden indlæggelsen modtaget 50 mg Zyprexa.

Samme dag blev vurderet til at være tvangstilbageholdelig, hvis hun ønskede sig udskrevet. Sent på eftermiddagen ønskede hun sig udskrevet, men blev tvangstilbageholdt på behandlingsindikation. Hun blev vurderet som tydeligt psykotisk med behov for behandling. oplyste, at hun ikke kunne tåle Zyprexa, og at hun fik udslet af det. Det fremgår ikke af journalen, at hun ikke kunne tåle Zyprexa, men at man skulle være opmærksom på, hvorvidt hun skulle få en allergisk reaktion.

Den 14. maj 2012 blev informeret om, at hun havde modtaget 50 mg Zyprexa og ikke fremviste en allergisk reaktion, hvorefter hun accepterede, at en Zyprexa-allergi var afkræftet. Det blev endvidere aftalt, at den fremtidige medicinering skulle aftales mellem Afdeling 2, og Speciallæge , som havde behandlet gennem en årrække. oplyste, at hun nægtede at fortsætte med at tage Lithium og muligvis også Seroquel, da hun oplevede bivirkninger i form af sløvhed og osteklokkefornemmelse.

Det fremgår af journalen fra den 14. maj 2012, at fik foretaget et EKG, som viste tegn på iskæmiske forandringer, hvorefter der blev taget parakliniske prøver.

ønskede ikke aktuel kontakt til pårørende, men havde et stående tilbud om lægesamtale med pårørende.

Den 15. maj 2012 havde fortsat ingen symptomer fra hjertet. Der kunne ikke gives en forklaring på de iskæmiske forandringer, som EKG’et havde vist. Det blev vurderet, at der ikke var behov for videre udredning eller behandling heraf. Blodprøvesvaret viste, at hendes stofskifte lå i den lave ende, og at værdien af S-Lithium fra den 27. marts 2012 og den 7. maj 2012 var henholdsvis 0,5 og 0,4. forklarede blodprøvesvarene med, at hun havde haft opkast og diarre og derfor ikke kunne optage tabelletter. Der blev herefter ordineret Litarex 3 tabelletter 1 gang dagligt samt 125 mg Seroquel dagligt. Speciallæge anbefalede behandling med Zyprexa, hvis ikke ønskede behandling med Seroquel. afviste behandling med Zyprexa på grund af mistanke om allergisk udslet.

havde en del somatiske klager, og følte sig fortsat generet af diarre. Hun havde endvidere klager over smerter samt pletblødning efter opsættelse af en spiral. Det blev vurderet, at på daværende tidspunkt var for dårlig til at kunne deltage i en gynækologisk undersøgelse, men at en sådan skulle bestilles, hvis indlæggelsen trak ud.

Den 16. maj 2012 kl. 10.20 oplyste , at hun ikke kunne klare at forholde sig til familie og venner, og at hun derfor ønskede at få slettet sin samtykkeerklæring samt være indlagt under diskretion. Der var fortsat indikation for opretholdelse af tvangstilbageholdelsen, og samtykkede i at blive overflyttet til Afdeling 1. Hun ønskede ikke at hendes pårørende fik oplysning om overflytningen.

Det fremgår af journalen fra den 16. maj 2012, at tog både Seroquel og Lithium som foreskrevet. Samme dag blev der skrevet et oplæg til gynækologisk ambulatorium med henblik på en indkaldelse til gynækologisk undersøgelse ugen efter.

Den 16. maj 2012 blev overflyttet til Afdeling 1, hvor hun var tvangsindlagt til den 13. juli 2012. I perioden fra den 13. til den 18. juli 2012 forblev frivilligt indlagt på Afdeling 1. Hun blev herefter fulgt ambulant til den 16. august 2012, hvor hun atter blev frivilligt indlagt på Afdeling 1. Den 23. august 2012 blev hun udskrevet.

Begrundelse for afgørelsen af 1. klagepunkt

Mavesmerter

Den 18. maj 2012 blev tilset af den behandlingsansvarlige overlæge, Overlæge 1, som vurderede at hun fortsat var tvangstilbageholdelig. klagede over mavesmerter, hvorefter overlægen foretog en objektiv undersøgelse. Han fandt, at maven var blød og uøm med naturlige tarmlyde. Han ville herefter følge op på henvisningen til gynækologisk afdeling.

Den 22. maj 2012 var til gynækologisk undersøgelse på Sygehus 2, hvor hun fik fjernet sin spiral samt ordineret p-piller.

Den 30. maj 2012 klagede igen over periodevise mavesmerter.

Den 1. juni 2012 fik foretaget en objektiv undersøgelse, hvor maven blev fundet blød, flad og uøm. Der var ingen svie ved vandladning og ingen feber. klagede dog over ømhed i højre og venstre side af underlivet. Der var ingen slipømhed, indirekte ømhed eller ømme nyreloger. Der blev ikke fundet nogen mærkbare patologiske udfyldninger eller forstørrede organer. Der var mistanke om ægløsning, og der blev herefter ikke fundet indikation for akut behandling.

Den 11. juni 2012 klagede igen over mavesmerter, som indenfor de foregående to måneder havde været konstante og forbundet med en del opkastninger. Hun havde haft daglig vandig afføring, nogle gange med hvidligt indhold. Der blev herefter foretaget en objektiv undersøgelse, hvor maven fandtes uøm og blød, fraset hen over galdeblæren, hvor var palpabel øm. Der blev mistænkt galdesten med milde anfald, hvorfor der blev bestilt diverse blodprøver. Det fremgår af journalen, at man kunne overveje at foretage en ultralydsskanning af den øvre mave.

Det fremgår af journalen fra den 14. juni 2012, at Overlæge 1 vurderede, at s mavesmerter den 11. juni 2012 kunne skyldes, at hun den 14. juni 2012 fik menstruation. Endvidere, at der først skulle tages stilling til et eventuelt medicinsk tilsyn for yderligere udredning af mavesmerterne efter blodprøvesvarene, bestilt den 11. juni 2012, forelå.

Blodprøvesvaret viste den 15. juni 2012 let forhøjede leukocytter på 11,4 og let forhøjede neutrofilocytter på 8,89. havde fortsat ondt i maven, og mente ikke at det havde noget at gøre med hendes menstruation. Der blev herefter bestilt medicinsk tilsyn.

Den 17. juni 2012 blev undersøgt for sine mavesmerter, hvor det blev konkluderet, at der muligvis var tale om en influenza, idet blodprøverne havde vist forhøjede infektionstal. Der blev herefter bestilt nye blodprøver med henblik på vurdering af infektionstal.

Den 19. juni 2012 viste blodprøven faldende leukocytter, dog fortsat forhøjede på 10,3. Der blev herefter bestilt mave-/tarmkirurgisk tilsyn.

Den 22. juni 2012 viste en fornyet blodprøve vedvarende let forhøjede leukocytter, dog fortsat faldende på 9,9. Der blev rykket for mave-/tarmkirurgisk tilsyn.

Den 26. juni 2012 blev tilset i skadestuen, hvor der blev ordineret en gastroskopi.

Den 20. august 2012 klagede atter over mavesmerter. Hun havde tilfældigvis en tid på somatisk afdeling grundet mavesmerterne, samt en tid til gastroskopi den 21. august 2012. Senere på dagen klagede over vejrtrækningsbesvær, og ved en stetoskopi over luftrøret hørtes en pibende lyd ved udånding. Overlæge 1 vurderede, at der skulle bestilles akut medicinsk tilsyn, hvis s somatiske tilstand blev forværret.

Den 21. august 2012 klagede fortsat over smerter ved vejrtrækning, mest på højre side. Der blev herefter bestilt røntgenundersøgelse af brystet.

Den 23. august 2012 blev overflyttet til kardiologisk afdeling, da man mistænkte vand i lungerne samt mulig hjertehindebetændelse.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at Overlæge 1 i hele perioden, hvor havde mavesmerter, har taget hendes symptomer alvorligt og har foranlediget relevante undersøgelser heraf.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Overlæge 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af s mavesmerter i perioden fra den 18. maj til den 23. august 2012 på Sygehus 1.

Medicinering

Blodprøvesvar viste den 22. maj 2012, at værdien af S-Lithium var på 0,48, hvilket var i det lave område. Den 24. maj 2012 var værdien af S-Lithium på 0,50, hvilket ligeledes var for lavt.

Den 8. juni 2012 fik foretaget en plasma-lithium-undersøgelse, som viste en værdi på 1,52, hvilket blev vurderet som ”temmelig forhøjet”. Det blev herefter besluttet af pausere Litarex, således at ikke skulle have sin aftendosis. Hun fik på daværende tidspunkt 6 stk. Litarex. Det oplyses i journalen, at S-Lithium værdien den 29. maj 2012 var 0,63, og at på daværende tidspunkt fik 6 stk. Litarex. Der blev herefter bestilt nye blodprøver med henblik på måling af S-Lithium værdi.

Den 10. juni 2012 viste nye S-Lithium-prøver en lav værdi på 0,25. Det blev vurderet, at der formentlig havde været en vis grad af medicinsvigt ved de tidligere målte værdier, henset til at havde haft en lithiumværdi på 1,52 den 8. juni 2012. var indstillet på at få sin Lithium igen med en dosis på 5 stk. Litarex.

 

Den 12. juni 2012 fik 20 mg Zyprexa som akut beroligende medicin.

Den 13. juni 2012 fik atter 20 mg Zyprexa som akut beroligende medicin. Senere på dagen modtog hun atter 10 mg Zyprexa.

Den 14. juni 2012 fik en hævelse af halsen, som blev behandlet med Tavergyl. oplyste til personalet, at hun ikke kunne tåle Zyprexa. Det fremgår af journalen, at det af den tidligere journalforside fremgik, at ikke kunne tåle tabl. Zyprexa, men godt kunne tåle tabl. Zyprexa smelt. For en sikkerheds skyld blev s medicinering med Zyprexa indstillet, og hun blev sat i behandling med Abilify.

Den 19. juni 2012 viste en ny S-Lithium-måling en lav værdi på 0,29, hvilket blev tolket som mangel på medicinindtag.

Den 27. juni 2012 var værdien af S-Lithium 1,24, hvorfor der blev ordineret Litarex 4 tabl. en gang dagligt. S-Lithium-værdien var den 29. juni 2012 på 0,73, den 4. juli 2012 var værdien 0,63.

Den 10. juli 2012 var værdien af S-Lithium 0,8. De øvrige blodprøver var normale. Den 12. juli var værdien 0,76, og den 16. juli 0,62.

Den 16. august 2012 blev atter indlagt på Afdeling 1, på grund af psykisk forværring. havde aftrappet sin behandling med Seroquel og Litarex, da hun mente, at hun fik det dårligt af medicinen. Hun fik herefter tabl. Zyprexa smelt mod svært urolig tilstand, som hun tog efter eget ønske. Det fremgår af journalen, at tabletten blev givet trods en CAVE-advarsel, da beskrivelserne i CAVE-feltet ikke var anafylaksi, hvilket heller ikke var blevet observeret tidligere.

Senere den 16. august 2012 havde somatiske symptomer i form af mavepine, åndenød og svimmelhed. Ved objektiv undersøgelse fandtes ekspiratorisk bilyd i form af piben.

Det fremgår af journalen fra den 17. august 2012, at efter indtagelse af tabl. Zyprexa smelt havde fået lette vejrtrækningsgener, hvorefter det blev konkluderet, at hun havde en reel intolerans overfor Zyprexa. Behandlingen med Zyprexa blev herefter indstillet, og CAVE blev noteret i det elektroniske medicinsystem.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det er sædvanligt at behandle bipolar affektiv lidelse med en øget dosis af lithium. Man følger under denne behandling lithiumværdien ved blodprøver for at sikre, at den bliver så høj, at den vil have virkning på den maniske tilstand.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at Overlæge 1 sikrede en tilstrækkelig monitorering af koncentrationen af lithium i s blod og sikrede, at der blevet handlet – med dosisnedsættelse – da det viste sig, at behandlingen med lithium medførte en forhøjelse af enkelte andre værdier.

Det er videre disciplinærnævnets opfattelse, at det var fagligt forsvarligt, at Overlæge 1 besluttede, at der kunne forsøges behandling med tabl. Zyprexa smelt, da hun ikke havde haft en chokreaktion i forbindelse med behandlingen med tabl. Zyprexa. Overlægen sikrede relevant, at behandlingen med tabl. Zyprexa smelt blev indstillet, da fik lettere vejrtrækningsgener.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Overlæge 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin medicinering af i perioden fra den 22. maj til den 17. august 2012 på Sygehus 1.

Smerter under brystet

Den 14. maj 2012 fik foretaget et EKG, som viste tegn på iltmangel til hjertet, hvorefter der blev taget parakliniske prøver.

Den 29. maj 2012 fik foretaget et nyt EKG, som ikke viste tegn på akut åreforkalkning, blodprop eller forstørret hjerte. For en sikkerheds skyld blev der den 31. maj 2012 foretaget et langt EKG.

Det fremgår af journalen fra den 8. juni 2012, at det lange EKG viste enkelte, spredte forstyrrelser af hjerterytmen, men også lange perioder med normal frekvens, hvorfor der ikke var indikation var akut behandling.

Herefter fik foretaget EKG den 22. og den 24. august 2012.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at EKG (elektrokardiografi) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet. Hjertet er en stor muskel, der rytmisk trækker sig sammen for at pumpe blodet rundt i kroppen. Sammentrækningen af musklen styres af elektriske impulser. Disse elektriske impulser kan opfanges og bearbejdes via elektrokardiografi. I praksis betyder det, at man får sat små elektroder fast på brystkassen og eventuelt også på håndled og ben. På baggrund af de signaler, der kommer fra elektroderne, dannes karakteristiske kurver, som udskrives på computerskærm eller papirstrimmel. Kurverne, kaldet et EKG, viser hjertets rytme, og hvordan de elektriske impulser breder sig i hjertemusklen.

De fleste hjertesygdomme afspejles i ændringer i et EKG. Ligeledes kan det anvendes til at vurdere effekten af nogle behandlinger. Ved symptomer fra hjertet så som åndenød, brystsmerter, besvimelse eller hjertebanken kan det være en god idé at lave et EKG. Ved undersøgelsen kan man afsløre, om der er iltmangel i hjertet som udtryk for sygdom i hjertets kranspulsårer. Man kan også undersøge, om der er, eller har været en blodprop i hjertet. Man kan ligeledes se rytmeforstyrrelser.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at Overlæge 1 foretog relevant udredning af årsagen til s smerter under brystet og af årsagen til det lettere uregelmæssige EKG.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Overlæge 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin udredning af i perioden fra den 14. maj til den 24. august 2012 på Sygehus 1.

Begrundelse for afgørelsen af 2. klagepunkt

har anført i klagen, at hun den 8. juni 2012 havde haft diarre siden indlæggelsen den 13. maj 2012.

Det fremgår af journalen den 15. maj 2012, at fortsat følte sig generet af diarre og ønskede at få Paraghurttabletter, hvilket blev ordineret.

Der fremgår af sygeplejejournalen, at den 3. juni 2012 klagede over diarre og ønskede, at der blev taget en afføringsprøve.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen den 8. juni 2012, at Social- og sundhedsassistent 1 havde set s afføring, som var tynd, men uden blod, og at hun derfor ikke mente, at der skulle sendes en afføringsprøve. Social- og sundhedsassistenten serverede havregrød for .

Social- og sundhedsassistent 1 har i sin udtalelse anført, at hun ikke husker, at der var ordineret en afføringsprøve.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det ikke er en opgave for en social- og sundhedsassistent at ordinere en afføringsprøve. Ordination heraf skal ske af en læge.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det var relevant, at Social- og sundhedsassistent 1 den 8. juni 2012 serverede havregrød for , da havregrød kan medvirke til at normalisere tarmens funktion.

Endvidere er det disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke var påkrævet, at Social- og sundhedsassistent 1 foretog sig yderligere i anledning af s diarre, da ikke havde blod i afføringen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Social- og sundhedsassistent 1 har handlet i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 8. juni 2012 på Sygehus 1.

Sundhedslovens regler om tavshedspligt

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af sundhedsloven § 40, at en patient har krav på, at autoriserede sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Oplysninger til andre formål end behandling kan dog i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, videregives til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at samtykket skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal endvidere indføres i journalen. Dette fremgår af sundhedslovens § 44, stk. 1.

Disciplinærnævnet skal hertil oplyse, at oplysningerne, for at der kan være tale om fortrolige oplysninger, skal være fortrolige på grund af deres karakter, og desuden skal oplysningerne være fortrolige i den forstand, at omverdenen ikke allerede kender til dem.

Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at videregivelse af oplysninger til andre formål end behandling kan ske uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenvar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det er ifølge lovbemærkningerne og vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger en forudsætning for videregivelse af oplysninger uden samtykke, at sundhedspersonen ikke videregiver oplysninger i et videre omfang, end det er påkrævet efter formålet.

Disciplinærnævnet kan endelig oplyse, at det fremgår af ovennævnte vejledning, at reglen er en såkaldt værdispringsregel, hvorved forstås, at de hensyn, der begrunder videregivelse til andre formål end behandling, klart skal overstige hensynet til patienten eller andre.

Begrundelse for afgørelsen af 3. klagepunkt

har i sin klage anført, at hendes mor den 16. maj 2012 fik oplysninger om s overflytning til Afdeling 1, på trods af, at ved indlæggelsen den 13. maj 2012 specifikt havde påpeget, at pårørende ikke skulle informeres.

har videre anført, at hendes mor i perioden fra den 13. maj til den 13. juni 2012 fejlagtigt var blevet angivet som kontaktperson på afdelingens whiteboard, og at hendes mor ikke var angivet som nærmeste pårørende.

Det fremgår af almene oplysninger og anamnese, at både s mor og hendes søster på indlæggelsesdagen den 13. maj blev opgivet som pårørende. Det fremgår videre, at de begge ringede til afdelingen den 13. maj 2012, og at de angiveligt havde et tæt forhold til .

Det fremgår af sygeplejejournalen den 13. maj 2012, at havde underskrevet en samtykkeerklæring om videregivelse af oplysninger til egen læge og speciallæge. Det fremgår videre, at ikke havde givet samtykke til videregivelse af oplysninger til pårørende.

Det fremgår videre af sygeplejejournalen, at s mor ringede til afdelingen den 14. maj 2012, hvor hun oplyste, at igennem længere tid havde haft et alkoholmisbrug, og at hun ikke havde taget den ordinerede Seroquel siden jul. Det fremgår endvidere, at benægtede et alkoholmisbrug, og at hun af personalet ikke blev oplevet som abstinent.

Den 15. maj 2012 blev både s mor og søster slettet fra listen over pårørende, hvorefter var indlagt under diskretion, undtagen i forhold til sin ex-kæreste.

Det fremgår af journalen fra den 16. maj 2012, at ikke ønskede, at hendes pårørende blev oplyst om hendes overflytning til Afdeling 1.

Videre fremgår det af overflytningsnotatet den 16. maj 2012, at der er afkrydset i feltet ”Ønsker ikke pårørende informeret”.

Overlæge 2 har i sin udtalelse til sagen anført, at det ved en gennemgang af journalen samt sygeplejejournalen ikke kan fastslås, at personalet skulle have fremkommet med fortrolige oplysninger om til hendes mor. Overlægen understreger, at en sådan videregivelse strider mod reglerne om tavshedspligt samt mod afdelingens normale arbejdsgange. Overlægen beklager dog, hvis der skulle være sket en overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at den 16. maj 2012 specifikt påpegede, at pårørende ikke måtte informeres om hendes overflytning.

Endvidere har disciplinærnævnet lagt vægt på, at ikke afgav samtykke i henhold til sundhedslovens § 43, stk. 1, til videregivelse af oplysninger til hendes mor om hendes overflytning.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at videregivelse af oplysninger om s overflytning til Afdeling 1, til hendes mor ville være i  strid med sundhedslovens § 40.

Imidlertid fremgår det ikke af journalen eller sygeplejejournalen, at s mor havde kontakt til afdelingen i forbindelse med overflytningen den 16. maj 2012.

Det er hertil disciplinærnævnets opfattelse, at der på baggrund af journalen og sygeplejejournalen ikke er grundlag for at antage, at moren har fået oplysninger fra personalet på Afdeling 2, om s overflytning til Afdeling 1, den 16. maj 2012.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at det ikke er godtgjort, at autoriserede sundhedspersoner på Afsnit på Afdeling 2, har videregivet oplysninger om til hendes mor i forbindelse med overflytningen den 16. maj 2012, hvorfor der ikke blev handlet i strid med sundhedsloven.

Begrundelse for afgørelsen af 4. klagepunkt

har i sin klage anført, at Speciallæge og s mor havde flere telefonsamtaler, hvor de talte om hendes medicin, behandling m.v. Det er videre anført, at Speciallæge videregav fejlagtig information om, at ikke tog sine piller.

Den 15. maj 2012 oplyste Speciallæge til Afdeling 2, at hun flere gange op til indlæggelsen var blevet kontaktet af s pårørende, der var meget bekymrede. Overlægen oplyste endvidere den 29. maj 2012, at op til indlæggelsen formentlig havde haft medicinsvigt over længere tid.

Speciallæge har i sin udtalelse anført, at hun gennem en længere periode havde behandlet ambulant, hvor moren havde deltaget i samtaler. Det er videre anført, at der var en klar fælles aftale om, at hendes mor støttede op om den psykiatriske behandling, som fik tilbudt. Speciallægen anfører således, at videregivelse af oplysninger om medicinen til moren ikke var et brud på aftalen.

Disciplinærnævnet har herefter lagt til grund, at Speciallæge i perioden op til s indlæggelse havde kontakt med dennes mor, hvor hun videregav oplysninger om s medicin.

Det er efter gennemgang af journalen disciplinærnævnets vurdering, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, som indikerer, at var indforstået med, at hendes mor havde efterfølgende kontakt til Speciallæge , og at Speciallæge i den forbindelse kunne give oplysninger om s medicinindtag til moren.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at der ikke forelå et samtykke – hverken skriftligt eller mundtligt – til, at Speciallæge måtte videregive oplysninger om til moren ud over det, som der blev delt under samtalerne forud for indlæggelsen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at hensynet til at videregive oplysninger til s mor ikke oversteg hensynet til s ret til fortrolighed.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Speciallæge har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelse af oplysninger i maj 2012 til s mor om hendes medicinering.

Begrundelse for afgørelsen af 5. klagepunkt

har i sin klage anført, at 1. reservelæge den 29. maj 2012 havde en lang samtale med s mor, og at på baggrund af denne samtale efterfølgende fik frataget sin computer.

har videre i sin klage anført, at 1. reservelæge den 11. juli 2012 oplyste moren om det videre behandlingsforløb på Afdeling 2 på trods af, at på forhånd havde aftalt med lægen, at denne blot skulle forklare moren, at hun havde brug for fred og ro uden pårørendes intervention.

Den 29. maj 2012 blev 1. reservelæge ringet op af moren, som var meget bekymret for s adfærd over for familie og venner.

blev samme dag orienteret om telefonsamtalen. 

Den 11. juli 2012 blev der afholdt pårørendesamtale med s mor, hvor 1. reservelæge informerede hende om s diagnose og det uhensigtsmæssige i den store familiære involvering. 1. reservelægen orienterede endvidere moren om s henvisning til ambulant behandling på Afdeling 2.

Det fremgår af journalen fra den 10. juli 2012, at 1. reservelæge havde fået tilladelse af til at invitere hendes mor til samtalen.

blev den 12. juli 2012 orienteret om samtalen. Hun blev – ifølge journalens oplysninger – irriteret over, at 1. reservelæge havde orienteret moren om henvisning til ambulant behandling på Afdeling 2. 1. reservelæge redegjorde for, at hun havde fundet dette mest hensigtsmæssigt, hvilket hun havde indtryk af, at havde forståelse for.

I en udtalelse til sagen bestrider 1. reservelæge , at hun på noget tidspunkt har videregivet oplysninger til s mor. 1. reservelægen anfører, at hun udelukkende har lyttet til morens bekymringer. I en supplerende udtalelse fra Klinikchef på vegne af 1. reservelæge er det anført, at der blev handlet i fuld overensstemmelse med s interesser, og at der i forhold til pårørendeinvolvering ikke var tale om overskridelse af tavshedspligten.

Disciplinærnævnet henviser til det ovenfor anførte om sundhedslovens regler om tavshedspligt.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at s mor den 15. maj 2012 var blevet slettet fra listen over pårørende, hvorefter var indlagt under diskretion, undtagen i forhold til hendes ex-kæreste. havde den 13. maj 2012 underskrevet en samtykkeerklæring om videregivelse af oplysninger til egen læge og speciallæge, men ikke til pårørende.

Det er herefter disciplinærnævnets opfattelse, at videregivelse af fortrolige oplysninger om til hendes mor krævede et skriftligt samtykke fra . Et sådant skriftligt samtykke forelå ikke.

For så vidt angår den 29. maj 2012, er det disciplinærnævnets opfattelse, at det ikke kan lægges til grund, at 1. reservelæge gav s mor fortrolige oplysninger om , idet det fremgår af journalen, at det var moren, der ringede til 1. reservelæge , og at oplysningerne gik fra moren til lægen.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge ikke har handlet i strid med sundhedsloven den 29. maj 2012, da det ikke kan lægges til grund, at hun har videregivet fortrolige oplysninger om til dennes mor.

For så vidt angår den 11. juli 2012, finder disciplinærnævnet, at det kan lægges til grund, at 1. reservelæge gav oplysninger til s mor om s diagnose og om, at hun skulle henvises til ambulant behandling på Afdeling 2. Som ovenfor anført, forelå der ikke et gyldigt samtykke til videregivelse af disse oplysninger.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at hensynet til at videregive oplysninger til s mor ikke oversteg hensynet til s ret til fortrolighed.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at 1. reservelæge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger om til dennes mor den 11. juli 2012.

 

 

Begrundelse for afgørelsen af 6. klagepunkt

har i sin klage anført, at Sygeplejerske 1 videregav oplysninger til s veninde. har hertil anført, at Sygeplejerske 1 efter samtalen refererede, at veninden ikke troede, at tog sin medicin, hvilket veninden siden har afkræftet at skulle have sagt.

 

Det fremgår af sygeplejejournalen, at Sygeplejerske 1 den 10. juni 2012 havde en samtale med s veninde. Der blev henvist til løbende kontakt angående s indlæggelse.

Sygeplejerske 1 har i en udtalelse oplyst, at hun ikke husker den konkrete sag, og at hun beklager, hvis hun har overtrådt sin tavshedspligt, men at det er hendes fornemmelse, at hun ikke har brudt sin tavshedspligt. Hun har videre oplyst, at hun dog husker et forløb, hvor der var jævnlig kontakt til s pårørende om hendes tilstand, hvor personalet brugte resurser på at rumme og håndtere de pårørendes frustration over s indlæggelse, dog uden at bryde tavshedspligten og uden at videregive oplysninger, som ikke havde givet tilladelse til, idet man havde fokus på at være lyttende over for de pårørende.

Disciplinærnævnet henviser til det ovenfor anførte om sundhedslovens regler om tavshedspligt.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det kan lægges til grund, at s veninde ringede til Sygeplejerske 1 den 10. juni 2012, men at der ikke er holdepunkter for at antage, at sygeplejersken ved denne lejlighed gav veninden fortrolige oplysninger om .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Sygeplejerske 1 ikke har handlet i strid med sundhedsloven den 10. juni 2012, da det ikke kan lægges til grund, at hun har videregivet fortrolige oplysninger om til dennes veninde.

 

Begrundelse for afgørelsen af 7. klagepunkt

har i sin klage anført, at Sygeplejerske 2 den 26. maj 2012 drøftede med hendes mor, hvordan det gik med , hvilket var et brud på tavshedspligten.

Det fremgår af sygeplejejournalen den 26. maj 2012, at s mor ringede til Sygeplejerske 2. Moren var meget bekymret og oplyste, at var førtidspensionist og ikke var i arbejde, som hun selv havde påstået. Moren oplyste endvidere, at s børn var meget nervøse for, at deres mor skulle blive udskrevet for tidligt.

Sygeplejerske 2 har i en udtalelse anført, at hun efter 35 år i specialet er meget bevidst om sin tavshedspligt, og at hun ikke den 26. maj 2012 gav s mor oplysninger om s sygdom eller tilstand, da hun var indlagt under diskretion.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det kan lægges til grund, at s mor ringede til Sygeplejerske 2 den 26. maj 2012, men at der ikke er holdepunkter for at antage, at sygeplejersken ved denne lejlighed gav moren fortrolige oplysninger om .

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Sygeplejerske 2 ikke har handlet i strid med sundhedsloven den 26. maj 2012, da det ikke kan lægges til grund, at hun har videregivet fortrolige oplysninger om til dennes mor.

Begrundelse for afgørelsen af 8. klagepunkt

har i sin klage anført, at Social- og sundhedsassistent 2 den 14. juni 2012 tog imod besked og lykønskninger fra s søster, hvorved det blev bekræftet, at var indlagt.

Social- og sundhedsassistent 2 har i sin udtalelse til sagen anført, at hun modtog en opringning den 14. juni 2012 fra s søster. Hun har videre anført, at søsteren ikke spurgte, om var indlagt, men blot spurgte, om Social- og sundhedsassistent 2 ville viderebringe en lykønskning til , da søsteren havde formodning for, at ikke ønskede at tale med hende. Social- og sundhedsassistent 2 har endvidere anført, at hun gav lykønskningen videre, da hun ud fra samtalen med søsteren havde et klart indtryk af, at søsteren allerede var blevet informeret om indlæggelsen.

Som ovenfor nævnt er det en forudsætning for, at der kan være tale om fortrolige oplysninger, at oplysningerne er fortrolige på grund af deres karakter, og for det andet, at oplysningerne er fortrolige i den forstand, at omverdenen ikke allerede kender til dem.

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at s søster vidste, at var indlagt på Sygehus 1, eftersom søsteren selv ringede til afdelingen.

Det er således disciplinærnævnets opfattelse, at oplysningen om, at var indlagt, ikke var en fortrolig oplysning i forhold til s søster.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Social- og sundhedsassistent 2 ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger om til dennes søster den 14. juni 2012.

 

Begrundelse for afgørelsen af 9. klagepunkt

har i sin klage anført, at Overlæge 1 den 26. juli 2012 oplyste hende om, at han havde oplyst til hendes mor, at hun var blevet udskrevet. Dette på trods af, at tidligere havde oplyst, at hun ikke ønskede, at moderen fik oplysninger om hende.

Disciplinærnævnet har ved en gennemgang af journalen og sygeplejejournalen fra psykiatrisk afdeling ikke fundet notater vedrørende Overlæge 1s angivelige samtale med s mor i perioden omkring den 26. juli 2012.

Disciplinærnævnet finder det herefter ikke tilstrækkelig godtgjort, at Overlæge 1 i perioden omkring den 26. juli 2012 videregav oplysninger om til dennes mor.

På denne baggrund finder disciplinærnævnet, at Overlæge 1 ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger om til dennes mor i perioden omkring den 26. juli 2012.

 

Begrundelse for afgørelsen af 10. klagepunkt

har anført, at Overlæge 1 havde en samtale med s ekskæreste og veninde, henholdsvis den 4. juni og den 6. juni 2012, hvor de begge fortalte, at var helt sig selv, og at hun altid havde været hurtig. Det er videre anført, at overlægen ikke noterede dette i journalen.

Det fremgår af journalen, at der var pårørendesamtale med s ekskæreste den 4. juni 2012. Indholdet af samtalen fremgår ikke af journalen.

Den 6. juni 2012 havde Overlæge 1 en pårørendesamtale med s veninde, hvor overlægen fortalte om s medicin og hendes udgående mails og opringninger. Det fremgår af journalen, at ønskede opretholdelse af tavshedspligten overfor hendes pårørende, undtagen overfor ekskæresten, som afdelingen godt måtte drøfte med.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at journalføring skal ske i overensstemmelse med autorisationslovens § 21 samt bestemmelserne i dagældende bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.. Ifølge disse regler har en læge blandt andet pligt til at journalføre oplysninger om blandt andet årsagen til kontakten, beskrivelse af patientens nuværende tilstand og oplysninger om aktuel behandling, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 1, nr. 2, litra b.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at lægen ved sin journalføring skal anføre det, som lægen finder relevant, og skal gengive en samtale, således som lægen har forstået den. En journal over en samtale indeholder således i høj grad en gengivelse af lægens forståelse af samtalen.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at dette ligeledes gælder, hvor lægen har afholdt en samtale med patientens pårørende. Lægen skal således kun anføre det, som skønnes at være relevant.

Overlæge 1 har i sin udtalelse til sagen anført, at han den 4. juni 2012 vurderede, at det ikke var vigtigt for s behandling at referere samtalen med s veninde i journalen. Overlægen har videre anført, at en yderligere uddybning af samtalen med s ekskæreste den 6. juni 2012 heller ikke var nødvendig.

Disciplinærnævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte Overlæge 1 skøn vedrørende journalføring af indholdet af pårørendesamtalerne med s veninde og ekskæreste.

Disciplinærnævnet finder herefter, at Overlæge 1 ikke har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af på Afdeling 1, den 4. og den 6. juni 2012.

ooo00ooo

Kommentarer fra s  af 31. januar 2015, er indgået i disciplinærnævnets vurdering af sagen.