Kritik for journalføring af medicinering

Sygeplejerske får kritik for at have journalført medicinering, som var administreret af en anden sygeplejerske.

Sagsnummer:

21DNU06

Offentliggørelsesdato:

8. marts 2021

Speciale:

Lungesygdomme

Faggruppe:

Læger, Sygeplejersker

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Journalføring

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • sygeplejerske A () og sygeplejerske B (), Lungemedicinsk Afdeling, Hospital, for journalføringen.

Der gives ikke kritik til:

  • overlæge , Lungemedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen.
  • sygeplejerske A og sygeplejerske B, Lungemedicinsk Afdeling, Hospital, for behandlingen.

Det betyder, at sygeplejerske A og sygeplejerske B ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved journalføringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af overlæge og af sygeplejerskerne A og B på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital den 16. april 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev medicineret korrekt med Morfin og Stesolid
  • at s iltforsyning blev fjernet på et for tidligt tidspunkt

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

var kendt med KOL.

Den 16. april 2018 blev 78-årige sat i palliativ behandling på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital. Dette skete efter, at hun to dage tidligere var blevet indlagt på grund af svær lungebetændelse og stort iltbehov, hvor hun blandt andet havde været i behandling med morfinlignende præparater.

Overlæge vurderede, at ikke havde haft effekt af den antibiotikabehandling, der var blevet iværksat for hendes lungebetændelse. Derfor blev der afholdt samtale med og hendes pårørende om overgang til en palliativ behandling. Overlægen iværksatte pallierende behandling med Morfin i doseringen 10 mg til indgift subkutant hver fjerde time og Stesolid 5 mg ved behov, dog maksimalt seks gange dagligt. Yderligere besluttede overlægen, at monitorering af vitale værdier skulle ophøre, ligesom han ordinerede mundpleje, ilt på nasalkateter til om muligt en saturation på 80 % og enestue, hvor der var mulighed for, at de pårørende kunne være til stede.

Det fremgår af journalen, at kl. 05.16 fik 5 mg Morfin, at hun kl. 11 fik 5 mg Morfin direkte ind i blodåren og 5 mg Morfin subkutant, og at hun kl. 17.01 fik 10 mg Morfin. Yderligere fremgår det, at hun kl. 11 fik 5 mg Stesolid, og at hun kl. 17 fik 5 mg Stesolid.

Om aftenen afgik ved døden.

Det fremgår af klagen, at vågnede i løbet af perioden, samt at ilten blev slukket flere timer forud for s død, og at hun viste tydelige tegn på ubehag og ilthunger, efter ilten var blevet slukket. Videre fremgår det, at sygeplejerske A kyssede , som var i gang med at spise et rundstykke, hvorefter hun pressede noget hvidt ned i s fod, og at herefter faldt i søvn. Klager har endvidere oplyst, at vejede knap 40 kilo.

Det fremgår af udtalelser fra sygeplejerskerne A og B, at sygeplejerske B alene var på stuen meget kortvarigt, inden sygeplejerske A overtog det resterende palliative forløb, og at sygeplejerske A talte med de pårørende om forløbet, løbende reducerede i ilten og gav Morfin og Stesolid, herunder at hun gav sidste indgift af Morfin 20 minutter inden, afgik ved døden.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af en udtalelse fra sygeplejerske B, at sygeplejerske A havde taget ansvaret for .

Det fremgår af klagen samt fra udtalelser fra sygeplejerskerne A og B, at sygeplejerske B ikke gav medicin eller tilså efter 15.30

Disciplinærnævnet lægger herefter til grund, at medicinen blev administreret af sygeplejerske A.

Vedrørende vurderingen af overlæge

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at Morfin og Stesolid sædvanligvis benyttes i palliativ behandling. Foruden den smertestillende effekt har Morfin også virkning på fornemmelse af åndenød og angst. Derfor kan Morfin være indicieret ved andre tilfælde end smerter. Stesolid er et beroligende præparat. På baggrund heraf var det således relevant, at overlægen ordinerede Morfin og Stesolid.
  • at en ordination af Morfin på 10 mg hver fjerde time er en sædvanlig dosering af Morfin. Sammenholdt med, at havde været i behandling med morfinlignende præparater, og at hun vejede 40 kg, var den ordinerede dosis Morfin sundhedsfaglig forsvarlig. Behovet for Morfin varierer fra patient til patient. Patientens fysiske størrelse og symptomernes type og alvor har indvirkning, men det er særligt tidligere anvendelse af morfinlignende præparater, der har betydning. Hvis patienten tidligere har haft et stort forbrug af morfinlignende præparater, vil det betyde, at patienten har et større morfinbehov, mens en lav kropsvægt vil betyde et mindre morfinbehov.
  • at overlægen relevant ordinerede 5 mg Stesolid ved behov. Denne dosering af Stesolid er sædvanlig i en situation som s, hvor formålet er palliation.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. april 2018 på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende vurderingen af sygeplejerske A

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske A.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at den mængde Morfin og Stesolid, som fik, var under hendes sædvanlige samlede døgndosis.
  • at det som pårørende kan være overvældende at overvære, når en patient får Morfin og Stesolid direkte ind i åren, fordi det virker med det samme. Til gengæld virker det ikke så længe ad gangen og skal derfor gives oftere. Det er sædvanligt at blande, således at noget af medicinen gives direkte ind i åren for at opnå hurtig effekt, og at noget af medicinen gives intramuskulært eller subkutant for at opnå en længerevarende effekt.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det i et palliativt forløb er essentielt, at patienten ikke oplever smerte eller angst, og at det er vigtigt, at en patient, som i forvejen får meget smertestillende medicin, ikke bliver abstinent.

  • at med henvisning til ovenstående ikke fik for meget Morfin eller Stesolid den 16. april 2018, herunder hendes vægt, hendes sædvanlige døgndosis og hendes behov for smertestillende taget i betragtning.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at en patient i s situation får mere medicin, end en sund og rask patient ville have fået, fordi der sker en gradvis tilvænning. Kroppens smertereceptorer skal således have mere og mere for at opnå den samme effekt.

  • at sygeplejersken administrerede medicinen relevant, idet mange patienter i den sidste fase af livet er besværet af at indtage tabletter gennem munden som følge af bl.a. kvalme, opkastninger, mundtørhed, appetitløshed og træthed. Derfor gives den vigtige medicin på en anden måde. Medicin, der gives subkutant og intramuskulært, har en langsommere optagelse og virker i længere tid, mens medicin, der gives intravenøst, har en hurtig virkning og dermed en kort virkeperiode.
  • at det er vigtigt, at medicinen gives til tiden for at undgå, at patienten oplever smerter, eller angst. I s tilfælde var det desuden centralt at undgå, at der opstod abstinenser, idet hun var vant til et større forbrug af smertestillende medicin. Desuden medfører hensynet til en sygeplejerskers øvrige opgaver, at medicinen ind i mellem må gives på tidspunkter, som for de pårørende kan forekomme uhensigtsmæssige. På baggrund heraf var det således ikke under normen for almindelig anerkendt faglig standard, at sygeplejersken gav medicin, imens hun var i færd med at spise et rundstykke.
  • at sygeplejersken håndterede nedtrapningen af iltbehandlingen på relevant vis ved at fjerne ilten og samtidig give medicin mod eventuelt tilstødende ubehag. Det er sædvanligt at give ilt, indtil patienten bliver ukontaktbar.
  • at det var sundhedsfagligt forsvarligt, at sygeplejersken forestod den palliative behandling, idet det ofte giver en ekstra tryghed for patienten og de pårørende, at de ikke skal forholde sig til en måske ukendt sygeplejerske i de sidste timer af patientens liv.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. april 2018 på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende vurderingen af sygeplejerske B

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at det henset til, at sygeplejerske A var autoriseret og dermed skulle handle i henhold til sin autorisation, var sundhedsfagligt forsvarligt, at sygeplejerske B overlod behandlingen til sygeplejerske A.
  • at der med henvisning til ovenstående ikke var indikation for, at sygeplejersken løbende burde have ført opsyn med behandlingen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. april 2018 på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at sygeplejerske A og B ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital, den 16. april 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at journalføringen omkring s død, herunder medicineringen, behandlingen med ilt, samt hendes fysiske tilstand var mangelfuld og behæftet med fejl

SAGSFREMSTILLING

Den 16. april 2018 om aftenen afgik den 78-årige ved døden efter et forløb, hvor hun havde modtaget palliativ behandling fra sygeplejerske A.

Disciplinærnævnet bemærker, at sygeplejerske A ikke har dokumenteret sine handlinger og henviser i øvrigt til sagsfremstillingen under 1. klagepunkt.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

Autoriserede sundhedspersoner skal føre journal over deres virksomhed svarende til dagældende journalføringsbekendtgørelse § 5, stk. 1. Journalføringen skal ske i forbindelse med eller snarest muligt efter patientkontrakten svarende til bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Vedrørende vurderingen af sygeplejerske A

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere sygeplejerske A for journalføringen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at der ikke blev foretaget dokumentation efter kl. 9.30, hverken i journalnotater eller i vurderingsskemaer, ligesom der blev foretaget utilstrækkelig dokumentation i medicinskemaet.
  • at der ikke blev foretaget journalføring angående udtrapning af ilt, og at der ikke blev foretaget journalføring for så vidt angik s tilstand i øvrigt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske A handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin journalføring af s behandling den 16. april 2018 på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital.

Vedrørende vurderingen af sygeplejerske B

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere sygeplejerske B for journalføringen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at sygeplejeren ikke skulle have journalført administrationen af den medicin, der blev givet af sygeplejerske A. Der skal ikke journalføres i en anden sundhedspersons navn. Hvis det alligevel bliver gjort, skal det noteres under bemærkninger i medicinmodulet. Dette var ikke tilfældet her. Tilsvarende skulle sygeplejersken ikke have journalført den behandling, som blev udført af sygeplejerske A.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske B handlede under normen for almindelig anerkendt standard ved sin journalføring af s behandling den 16. april 2018 på Lungemedicinsk Afdeling, Hospital.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
  • § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 1090 af 28. juli 2016 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse, overdragelse, m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen)

  • 5, stk. 1, om autoriserede sundhedspersoners journalføringsligt
  • 9, stk. 3, om tidspunktet for journalføringen