Ikke-kritik for udførte rodresektioner, hvor diagnosen senere blev ændret

Specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi får ikke kritik for udførte rodresektioner, der senere blev konstateret unødvendige, da der på behandlingstidspunktet var relevant indikation for behandlingen.

Sagsnummer:

21DNU08

Offentliggørelsesdato:

10. marts 2021

Speciale:

Tandpleje og -behandling

Faggruppe:

Tandlæger

Behandlingssted:

Tandlægeklinikker

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives ikke kritik til:

  • specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi , , for behandlingen.

Det betyder, at specialtandlæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi , i perioden fra den 6. august til den 31. august 2018.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke modtog relevant og tilstrækkelig behandling for sine symptomer fra kæben
  • at de udførte rodspidsresektioner (operationer for rodbetændelse) ikke var nødvendige.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 6. august til den 31. august 2018 modtog 80-årige behandling af specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi . blev henvist til specialtandlæge fra sin privatpraktiserende tandlæge med symptomer fra tanden 2+ (højre lille fortand i overkæben) og mistanke om en betændelsestilstand.

Der blev foretaget rodspidsresektioner af +2 og 2+ efterfulgt af antibiotikabehandling. Der blev senere konstateret betydelig hævelse, rødme og misfarvning af højre kind. Der blev derfor foretaget yderligere antibiotikabehandling. Da dette ikke havde den ønskede effekt, blev der efterfølgende forsøgt at dræne pus fra området, men der kom ikke noget ud. Da yderligere varmebehandling og antibiotikabehandling fortsat ikke havde nogen effekt, blev henvist til behandling i sygehusregi.

På sygehuset fik konstateret en cancersygdom.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden og røntgenbilleder af 3. august 2018 og 19. november 2019.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere specialtandlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at s symptombillede ved henvendelsen til specialtandlæge indikerede, at det overvejende sandsynligt var en apikal parodontit (rodbetændelse). Både de subjektive symptomer samt de kliniske og radiologiske fund pegede i den retning
  • at det på baggrund af de udviste symptomer og radiologiske fund på daværende tidspunkt, vurderes at det var relevant at stille diagnosen rodbetændelse, og at der derfor var indikation for de udførte rodresektioner (operationer for rodbetændelse) som behandling for rodbetændelsen. De udførte rodresektioner vurderes at have været udført i overensstemmelse med sædvanlig faglig standard. 
  • at var kendt med diabetes, og at det ikke er uset, at infektioner hos diabetikere kan have et atypisk og længerevarende forløb end hos ikke-diabetikere. Det vurderes derfor at have været relevant at forsøge forskellige behandlingstiltag over en periode på 14 dage. Da behandlingstiltagene ikke havde den forventede effekt, reagerede specialtandlæge relevant ved at henvise til yderligere behandling i sygehusregi.

Nævnet kan oplyse, B-celle Lymfom, som senere diagnosticeres med, er en sygdom, som ofte opfører sig foranderligt og sjældent har et klassisk forløb. Diagnosticeringen er derfor ofte forsinket, da symptomerne ikke følger mere klassiske karakteristika for cancersygdomme.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at specialtandlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 6. august til den 31. august 2018 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

  • § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd