Oplysninger lovligt givet til tilsynsmyndighed

Der gives ikke kritik til:

• sygeplejerske for brud på sin tavshedspligt.

Det betyder, at sygeplejerske ikke har handlet i strid med sundhedsloven.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over:

• at sygeplejerske har brudt sin tavshedspligt i perioden fra den 3. juni 2019 til den 1. februar 2020.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i journalen, medmindre andet fremgår.

Den 3. juni 2019 blev visiteret hos . Det blev noteret, at hun tidligere havde været startet i behandling for alkoholmisbrug et andet sted. Hun havde i den forbindelse kontaktet Styrelsen for Patientsikkerhed, da hun ikke mente medicinen blev administreret korrekt. Da styrelsen ringede retur, blev det vurderet, at talte snøvlende.

Den 18. juni 2019 modtog et brev fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det fremgik heraf, af var i et tilsynsforløb for at vurdere hendes egnethed til at virke som sygeplejerske. Styrelsen bad derfor om at påbegynde et kontrolforløb med urinprøver to gange ugentligt til test for alkohol og afhængighedsskabende medicin. Samtidigt bad styrelsen om at blive underrettet øjeblikkeligt, hvis der var tegn på, at oplevede tilbagefald i sit misbrug eller ikke overholdt aftalen.

Samme dag modtog en opringning fra kommunen, hvor var med på medhør. Kommunen oplyste, at gennem flere dage havde haft en promille på mellem 3 og 4.5, og at hun flere gange var blevet afvist på Sygehus, hvor hun havde søgt hjælp til afrusning. Begrundelsen var, at hendes promille var for høj.

har oplyst, at sygeplejerske har videregivet fortrolige og løgnagtige oplysninger om hende til Styrelsen for Patientsikkerhed uden hendes samtykke. Hun har oplyst, at sygeplejersken blandt andet videregav oplysninger om, at hun sov i kirker og var meget dårlig m.v. Hun har også oplyst, at de oplysninger, som sygeplejersken videregav, resulterede i et arbejdsforbud.

har også oplyst, at der i øvrigt kun er hjemmel til at videregive helbredsoplysninger og ikke oplysninger, som kun kan karakteriseres som sladder.

Sygeplejerske har oplyst, at hun kontaktede Styrelsen for Patientsikkerhed første gang den 18. juni 2019, og at hun i de efterfølgende syv måneder løbende orienterede om kontakten til Styrelsen for Patientsikkerhed i forbindelse med kontrolforløbet.

Sygeplejerske har også oplyst, at hun den 18. juni 2019 redegjorde for, at var indskrevet hos , men at hun på dette tidspunkt ikke var i et fungerende ambulant behandlingsforløb. Sygeplejersken oplyste om, at var i tilbagefald, og at s viden om den aktuelle tilstand stammede fra telefoniske henvendelser, dels fra selv, og dels fra andre personer, blandt andet en præst, der var bekymret for hendes tilstand. Sygeplejersken oplyste også styrelsen om, at havde søgt hjælp til afrusning i hospitalsregi.

Sygeplejerske afviser at have oplyst til Styrelsen for Patientsikkerhed, at ”sover i kirker”. Sygeplejersken har dog oplyst, at havde fået en bekymringshenvendelse fra en præst, der flere gange havde observeret i kirken i enten sovende eller stærkt beruset tilstand.

Der er dermed modstridende oplysninger fra og sygeplejerske om, hvorvidt sygeplejersken havde oplyst, at sov i kirker.

Disciplinærnævnet har derfor lagt vægt på oplysningerne i journalen. Journalen har normalt stor bevisværdi, fordi den bliver skrevet i forbindelse med behandlingen og på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget.

Det fremgår af journalen, at der blev afholdt et møde på den 26. juni 2019, da var af den opfattelse, at sygeplejerske havde fortalt Styrelsen for Patientsikkerhed, at hun sov rundt omkring i kirker. Sygeplejersken forklarede, at havde fået flere henvendelser fra en præst, der var bekymret, da havde taget ophold i kirken og angiveligt sad og sov eller i hvert fald havde været påvirket.

Det fremgår også af journalen, at sygeplejerske den 27. juni 2019 præciserede over for Styrelsen for Patientsikkerhed, at ikke havde ”sovet rundt omkring i alle mulige kirker”, men at en præst havde ringet med bekymring omkring , da hun havde siddet i kirken og været påvirket.

Vi har derfor lagt til grund for afgørelsen, at sygeplejerske ikke videregav oplysninger om, at sov i kirker, men at sygeplejersken videregav præstens bekymring omkring s tilstand.

BEGRUNDELSE

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personer og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. Det står i § 43, stk. 2, nr. 1, at oplysninger kan videregives uden patientens samtykke, når det følger af lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.

Det står i autorisationslovens § 5, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med sundhedspersoners faglige virksomhed. Det står også i autorisationslovens § 6, stk. 1, at sundhedspersoner har pligt til at give oplysninger, der er nødvendige for at Styrelsen for Patientsikkerhed kan gennemføre deres tilsyn, hvis styrelsen beder om det.

Sundhedspersonen skal normalt forsøge at få patientens samtykke, inden sundhedspersonen giver oplysningerne videre, medmindre der foreligger særlige grunde. Det står i punkt 5.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

I tilsynssager foreligger der særlige grunde til at fravige kravet om, at sundhedspersonen skal forsøge at indhente et samtykke fra patienten inden oplysningerne bliver videregivet. Det skyldes, at patienten ikke kan modsætte sig, at tilsynssagen bliver behandlet.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere sygeplejerske for at have givet oplysninger om til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne om s tilstand er fortrolige oplysninger, fordi det er oplysninger om hendes helbred.
• at ikke havde givet et skriftligt samtykke til, at sygeplejersken kunne give oplysninger om hende til Styrelsen for Patientsikkerhed.
• at sygeplejersken videregav oplysninger efter ønske fra styrelsen.
• at sygeplejersken efter reglerne havde pligt til at give oplysninger til styrelsen.
• at sygeplejersken dermed kunne videregive oplysninger til styrelsen uden s samtykke.
• at de oplysninger, som sygeplejersken sendte til styrelsen, var relevante for styrelsens sagsbehandling af deres tilsynssag.
• at sygeplejersken ikke videregav flere oplysninger end nødvendigt.
• at der ikke er grundlag for at fastslå, at de oplysninger, som sygeplejersken videregav til styrelsen, var løgnagtige eller urigtige.
• at der ikke kan stilles krav om, at sygeplejersken skulle have forsøgt at indhente et samtykke fra inden oplysninger blev videregivet til Styrelsen for Patientsikkerhed, da oplysningerne blev videregivet til en tilsynssag.
• at i øvrigt løbende under kontrolforløbet blev orienteret om videregivelse af oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed.
• at sygeplejersken derfor lovligt kunne give oplysningerne om til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at sygeplejerske ikke handlede i strid med sundhedsloven.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
• § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
• § 43 om videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål
• § 44 om samtykke

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 5, stk. 1, om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn
• § 6, stk. 1, om pligten til at give oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

• Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke