Mangelfuld udredning af neurologiske symptomer

Praktiserende læge får bl.a. kritik for optagelse af sygehistorie i perioden med COVID-19 og for mangelfuld henvisning til en speciallæge. Lægen burde bl.a. have spurgt ind til andre neurologiske ledsagesymptomer og iværksat en fysisk konsultation.

Sagsnummer:

21DNU50

Offentliggørelsesdato:

25. august 2021

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik:

  • praktiserende læge (aut. ID ), Lægeklinikken, , for behandlingen i perioden fra den 23. marts til den 30. marts 2020.

Det betyder, at praktiserende læge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge hos Lægeklinikken, , i perioden fra den 23. marts til den 30. marts 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev tilset til en konsultation
  • at burde være blevet henvist til en akut neurologisk undersøgelse og scanning henset til sin tilstand.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 23. marts 2020 henvendte 53-årige sig telefonisk til praktiserende læge hos Lægeklinikken, , idet hun oplevede svimmelhed og balanceproblemer. Lægen anbefalede at søge ørelæge. Samme dag blev lægen igen kontaktet, og det blev oplyst, at ikke kunne skrive sit navn, ikke kunne cykle, og at der var sproglige udfordringer i form af sætninger, som ikke kunne færdiggøres. Lægen henviste på den baggrund til en speciallæge i neurologi.

I perioden fra den 25. marts til den 30. marts 2020 anmodede om en henvisning til en scanning for svimmelhed, og hun søgte en second opinion ved Lægevagten. Læge oplyste, at det var speciallægen i neurologi, som kunne henvise til en scanning. Dertil at det var speciallægen som vurderede hvor lang ventetid, som var forsvarlig.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge , at oplyste om svimmelhed den 23. marts 2020, som normalt ville udløse tilbud om konsultation, men på grund af corona-nedlukningen kunne det ikke tilbydes. Der blev i stedet sendt en henvisning til en svimmelhedsundersøgelse hos øre-næse-hals læge til at begynde med. Det fremgår yderligere, at læge oplyste, at han ikke havde henvisningsret til en scanning af hovedet på indikation af svimmelhed m.m., men at han kunne lave en akut henvisning til en neurolog, som havde denne henvisningsret. På grund af kommunikationsvanskeligheder afgav ikke samtykke hertil, og derfor blev en akut henvisning ikke udarbejdet.

Det fremgår af et partshøringssvar fra praktiserende læge , at der ved den første telefoniske kontakt den 23. marts 2020 havde været svimmelhed i tre måneder uden andre symptomer. De neurologiske symptomer kom først frem senere i forløbet. Dertil at blev tilbudt en henvisning til ny neurologisk vurdering, men vedblev at kræve henvisning til scanning, hvilket han ikke havde mulighed for. Der blev ikke lavet ny henvisning til neurologisk vurdering, da ikke gav samtykke til dette.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende fik konstateret en 3 cm cyste nær lillehjernen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det bemærkes, at behandlingen har fundet sted under COVID-19 pandemien, hvor sundhedsvæsenet har været under stort pres samt ændrede arbejdsgange, hvilket har indgået i vurderingen af, om behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.  

Det fremgår af klagen, at havde symptomer i form af en ikke-funktionsdygtig højre side.

Det fremgår ikke af journalen, at havde en ikke-funktionsdygtig højre side.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
  • at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at praktiserende læge var bekendt med, at havde en ikke-funktionsdygtig højre side.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er ikke grundlag for at kritisere praktiserende læge for ikke at henvise til en scanning.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at det var relevant ikke at henvise til en scanning af hjernen, idet dette ikke er muligt at gøre direkte fra almen praksis. Det kræver sædvanligvis først en henvisning til en speciallæge i neurologi, som derved kan henvise til denne type scanning.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge for den øvrige behandling.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at praktiserende læge ikke spurgte tilstrækkelig ind til symptomer og udviklingen af symptomerne over tid ved de telefoniske kontakter i perioden fra den 23. marts til den 30. marts 2020. I forbindelse med udredning af patienter med svimmelhed bør der spørges ind til andre neurologiske ledsagesymptomer som eksempelvis hovedpine, lammelser, synsforstyrrelser, taleforstyrrelser eller koordinationsbesvær, hvilket ikke skete ved behandlingen af .
  • at der på baggrund af fremskredne symptomer i form af forværring af motorik, manglende evne til at læse, hvad hun skrev og usammenhængende tale, enten burde have været iværksat en fysisk konsultation, en akut eller subakut henvisning til en speciallæge i neurologi, eller at praktiserende læge konfererede med sygehusets speciallæger i perioden.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det fremgår af dagældende vejledning fra Sundhedsstyrelsen, at brugen af telefonkonsultationer skulle udvides i videst mulige omfang for at reducere smitte med COVID-19 blandt alle, der kom ind i sundhedsvæsenet. En erstatning for en fremmødekonsultation med en telefonkonsultation krævede en omhyggelig vurdering af sygehistorien og symptomer. Ved tvivlstilfælde var der forsat mulighed for fremmødekonsultation eller for at konferere med sygehusets speciallæger.

  • at henvisningen af den 23. marts 2020 til en speciallæge i neurologi var mangelfuld, idet den var kortfattet og uden redegørelse for det tidsmæssige perspektiv i sygehistorien og symptomerne. Videre burde praktiserende læge have vurderet, hvorvidt der skulle iværksattes en akut eller subakut henvisning henset til fremskredne symptomer i form af forværring af motorik, manglende evne til at læse, hvad hun skrev og usammenhængende tale. Det er almindeligvis den henvisende læges ansvar at vurdere, om der foreligger en tilstand, som kræver akut eller subakut udredning. Ved tvivlstilfælde bør lægen konferere med relevant speciallæge eller sygehusafdeling.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at hvis det forventes, at en speciallæge skal vurdere hvilken ventetid, der er forsvarlig, må der som minimum kræves en udførlig henvisning med beskrivelse af symptomerne og sygehistorien, så det kan vurderes, om der er tale om en akut indsættende eller hurtigt fremskreden tilstand.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at den videre udredning af patienter med svimmelhed og uden ledsagesymptomer ofte foregår ved ørelæge, mens udredningen ved neurologiske ledsagesymptomer oftest vil foregå via speciallæge i neurologi eller neurologisk afdeling. Hvorvidt en patient med svimmelhed og neurologiske symptomer skal udredes akut (samme dag), subakut (inden for få dage) eller elektivt (på venteliste), afhænger både af symptomerne og sygehistorien. Ved akut indsættende neurologiske symptomer må mistanken primært rette sig mod cerebrovaskulær årsag (blodprop mv), hvilket normalt vil medføre en akut indlæggelse eller evt. subakut udredning. Ligeledes vil nyopståede neurologiske udfaldssymptomer, som udvikler sig hurtigt over dage til uger uden anden oplagt forklaring, give mistanke om hjernekræft og indicere akut/subakut udredning i kræftpakkeforløb.

  • at praktiserende læge ikke var forhindret i at afsende en ny henvisning med supplerende oplysninger eller kontakte speciallægen i neurologi med henblik på en akut eller subakut tid, idet allerede den 23. marts 2020 havde anmodet om en henvisning til en neurolog og dermed afgivet sit samtykke hertil.

Den omstændighed, at der ifølge praktiserende læge var kommunikationsvanskeligheder, kan efter disciplinærnævnets vurdering ikke medføre, at behandlingen var i overensstemmelse med normen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge handlede under med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 23. marts til den 30. marts 2020 i Lægeklinikken, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Sundhedsstyrelsen, Håndtering af COVID-19: Almen praksis rolle i forbindelse med epidemi med COVID-19, udgivet den 18. marts 2020:

  • minimering af smitterisiko ved varetagelse af kritiske funktioner i almen praksis
  • generelt vedr. henvisning til sygehus