Kemobehandling i strid med kliniske retningslinjer

Overlæge får kritik for sin fravigelse af kliniske retningslinjer ved ordinationen af medicin til behandling af patientens lungekræft.

Sagsnummer:

21DNU52

Offentliggørelsesdato:

13. september 2021

Speciale:

Kræftsygdomme (onkologi)

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Sygehuse/hospitaler

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

• overlæge A (), Onkologisk Afdeling, Sygehus, for behandlingen den 30. december 2019.

Der gives ikke kritik til:

• overlæge B, Onkologisk Afdeling, Sygehus, for behandlingen.

Det betyder, at overlæge A ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at overlæge B udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af overlæge B og overlæge A på Onkologisk Afdeling, Sygehus, i perioden fra den 30. december 2019 til den 30. marts 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at modtog forkert behandling for sin kræftsygdom.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 30. december 2019 til den 30. marts 2020 var 74-årige i behandling for et tilbagefald af lungekræft af typen planocellulært carcinom på Onkologisk Afdeling, Sygehus.

Den 30. december 2019 blev han visiteret af overlæge A, som på baggrund af en forudgående drøftelse ved multidisciplinær konference informerede om, at kræften var uhelbredelig, og at der således alene kunne tilbydes en livsforlængende kombinationsbehandling med kemoterapi (Carboplatin og Alimta) og immunterapi (Pembrolizumab). Der blev efterfølgende gennemført 2 behandlingsserier med disse stoffer.

Den 17. februar 2020 kom til svar på en statusundersøgelse med scanning ved overlæge B. Scanningen viste, at behandlingen var virksom, hvorfor overlægen tilbød at fortsætte behandlingen med yderligere 2 behandlingsserier, hvilket accepterede.

Den 30. marts 2020 blev overlæge B i forbindelse med svar på fornyede statusundersøgelser opmærksom på, at lungekræften ikke var af den type, som den igangværende behandling sædvanligvis gives for, men derimod af typen uhelbredeligt planocellulært carcinom, som sædvanligvis behandles med Carboplatin og Vinorelbine.

blev efterfølgende vurderet til en behandlingspause, og der blev aftalt fornyet kontrol 2 måneder senere, hvorefter der ville blive taget stilling til den videre behandling.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere overlæge A for behandlingen den 30. december 2019.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at der den 30. december 2019 fejlagtigt blev iværksat behandling med Carboplatin, Alimta og Pembrolizumab. Dette da lungekræften var af typen uhelbredeligt planocellulært carcinom og derfor ifølge de på tidspunktet gældende nationale kliniske retningslinjer burde have været behandlet med Carboplatin og Vinorelbine.

• at der ved gennemgang af patientjournalen ikke findes helbredsmæssige forhold, som kunne begrunde en fravigelse af de kliniske retningslinjer.

• at nævnet ikke bestrider det forhold, at behandlingen ved efterfølgende kontrol viste sig at være virksom, men bemærker samtidig, at den optimale behandling af en kræftsygdom afhænger af dens type, og at de nationale kliniske retningslinjer har til formål at sikre en optimal behandling af patienter. Derfor bør de kliniske retningslinjer kun fraviges i tilfælde, hvor patientens helbredsmæssige forhold gør det nødvendigt.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 30. december 2019 på Onkologisk Afdeling, Sygehus.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at overlæge B alene tilbød en fortsættelse af den igangværende behandling. Hertil bemærkes det, at det ved konsultationer med statussvar ikke er lægens opgave at revurdere beslutningsgrundlaget for den oprindelige behandlingsplan, men i stedet at tage stilling til effekten af den givne behandling, sammenholde denne med bivirkninger og patientens helbredstilstand i øvrigt og på baggrund heraf vurdere, om behandlingen bør fortsættes eller ændres.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra 17. februar 2020 til den 30. marts 2020 på Onkologisk Afdeling, Sygehus.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):
• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):
• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed