Underretning berettiget sendt uden samtykke

Der gives ikke kritik til:

• reservelæge , Diagnostisk Center Medicin, , for behandlingen
• reservelæge , Diagnostisk Center Medicin, , for at videregive oplysninger.

Det betyder, at reservelæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at reservelæge har overholdt sin tavshedspligt.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge hos Diagnostisk Center Medicin, , i perioden fra den 7. til den 21. december 2017.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at udredningen og behandlingen ikke var relevant og tilstrækkelig, da reservelæge vurderede, at symptomerne ikke stammede fra et flåtbid, og at han ikke foretog udredning med den udvidede flåtpakke.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 7. til den 21. december 2017 blev 41-årige behandlet af reservelæge hos Diagnostisk Center Medicin, , da hun havde venstresidig ansigtslammelse, som var opstået cirka fire uger efter et flåtbid. Ved konsultationen den 7. december 2017 optog reservelægen hendes sygehistorie, herunder den udredning hun tidligere havde været igennem. Han noterede endvidere hendes aktuelle gener, blandt andet i form af fingersmerter, fodsmerter, sovende fornemmelse, øget søvnbehov, svær hovedpine, koncentrationsbesvær og perioder med sløret syn på højre øje.

havde prøvet behandling med antibiotika i form af Doxycyclin 100 mg igennem tre uger på mistanke om borrelia eller anden infektionssygdom, og hun havde haft en eklatant effekt i forhold til sine gener, og i perioden følte hun sig rask. Da hun afsluttede kuren, fik hun den efterfølgende dag tilbagefald af symptomer, hvorefter hun fik iværksat en ny tre ugers behandling med Doxycyclin, og da hun stoppede med denne kur i midt november, kom symptomerne tilbage.

Reservelæge foretog en objektiv undersøgelse af , hvor han konstaterede, at billedet på ingen måde var klart, men at borrelia ikke var særlig sandsynlig, da udredningen herfor havde været normal. Reservelægen iværksatte udredning for kræft og infektionssygdomme i form af et bredt panel af blodprøver og ultralydsundersøgelse af maven og CT-scanning af brystkassen.

Den 21. december 2017 blev igen tilset af reservelæge , hvor han efter at have konfereret med en infektionsmediciner igen konstaterede, at der ikke var nogen mistanke om borrelia eller anden infektionstilstand. Ved konsultationen gav han hende svar på det iværksatte udredningsprogram, hvor der ikke var fundet tegn på behandlingskrævende sygdom. fortalte, at hun på eget initiativ havde genoptaget behandling med Doxycyclin. Reservelægen informerede hende hertil om, at han ikke fandt mistanke om borrelia, og at han havde konfereret med en infektionsmediciner, som heller ikke fandt mistanke om anden infektionsmedicinsk diagnose. Dertil anbefalede reservelægen hende at stoppe behandlingen med Doxycyclin, som han ikke fandt indiceret. Han havde ikke yderligere forslag til yderligere behandling i deres regi, hvorfor reservelægen afsluttede hende til videre opfølgning hos hendes praktiserende læge.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at forud for udredningen hos reservelæge var blevet udredt for ansigtslammelse i juli 2017, hvilket var blevet undersøgt både af ørelæge og i neurologisk regi, blandt andet i form af blodprøver, lumbalpunktur og spinalvæske to gange, MR-scanning af hjernens blodkar og CT-scanning af ansigtsskelettet. Ved de foretagne undersøgelser var der ikke fundet tegn på borrelia, som er den mest almindelige årsag til sygdom hos mennesker efter flåtbid. Borrelia kan i de fleste tilfælde behandles med antibiotika og helbredes, uden at patienten får varige mén. Hvis der er mistanke om lammelser efter flåtbid (neuroborreliose), bliver man henvist til en specialafdeling på et sygehus for udredning og behandling.
• at reservelæge ved sin undersøgelse den 7. december 2017 gennemgik de allerede foretagne undersøgelser, resumerede s konkrete klager og optog sygehistorie. Herudover foretog reservelægen en objektiv undersøgelse med inspektion, palpation for unormale udfyldninger, undersøgelse for muskelkraft, følesans og reflekser, samt undersøgelse for ømme og hævede led. Ved undersøgelsen konstaterede reservelægen, at hun havde en klar blodudtrækning omkring venstre øje, og at der var ømhed af MCP-leddet på 3. finger på venstre hånd. Der var normal sensibilitet på højre side, både i forhold til ben, arm og ansigt. Hendes venstre mundvig hang lidt, og der var let hængende øjenlåg på højre side.
• at reservelæge ved konsultationen iværksatte et udredningsprogram for både kræft, bindevævssygdomme og infektioner, selvom der alene var en beskeden mistanke til at finde en veldefineret sygdom. Reservelægen iværksatte endvidere en opfølgende konsultation, der skulle finde sted den 21. december 2017. 
• at der den 11. december 2017 blev udført lavdosis CT-scanning af brystkassen og ultralydsscanning af maven, der begge viste normale forhold. Det forhold, at der i beskrivelsen af ultralydsscanningen endvidere blev anført, at hvis røntgenundersøgelse af brystkassen, ultralydsscanning af maven eller s blodprøver ikke forklarede hendes symptomer, så kunne hun henvises via elektronisk henvisning til Klinik for Mistanke om Alvorlig Sygdom, er efter disciplinærnævnets vurdering en tilføjelse til beskrivelsen, der ikke var relevant for den videre behandling. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det afgørende ved beskrivelsen var vurderingen af fundene ved ultralydsscanningen, hvor der blev fundet normale forhold, og at den videre behandlingsplan lægges af den behandlingsansvarlige læge.
• at reservelæge ved den afsluttende konsultation den 21. december 2017 sammenfattede s sygehistorie og de foretagne undersøgelser, og han vurderede relevant, at der ikke var symptomer eller tegn på en veldefineret eller alvorlig sygdom. I langt de fleste tilfælde af flåtbid er der ikke indikation for at foretage særlige blodprøver, og da de allerede foretagne blodprøver ikke viste tegn på behandlingskrævende sygdom, var der ikke indikation for, at reservelægen iværksatte yderligere udredning med flere blodprøver.
• at reservelæge på grund af s vedholdende klager opfordrede hende til at føre feberdagbog, da der kun i tilfælde af sikkert konstateret feber ville være indikation for yderligere infektionsmedicinsk udredning. Han frarådede yderligere behandling med antibiotika, da der ikke var en klar indikation herfor, og endelig anbefalede reservelægen videre opfølgning ved s praktiserende læge, da der ikke var indikation for yderligere udredning i sygehusvæsenet.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 7. til den 21. december 2017 hos Diagnostisk Center Medicin, .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at reservelæge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger vedrørende i sin underretning af 7. december 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at reservelæge brød sin tavshedspligt ved at sende underretningen med urigtige oplysninger vedrørende .

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i underretningen og/eller journalen.

Den 7. december 2017 fremsendte reservelæge en underretning med oplysninger vedrørende til Kommune.

Det fremgår af underretningen, at kom til undersøgelse med sin mand, og at de sammen havde to børn på 10 og 13 år. Reservelægen var stærk bekymret for, at blev udsat for vold af sin mand. Hun virkede kuet under hele samtalen, og hun havde et sæbeøje på venstre side, som hun fortalte, var opstået spontant, og uden man havde spurgt hertil, angav hun: "at det er ikke min mand, der har slået mig". Det fremgår videre af underretningen, at det ikke var muligt at være i enerum med , da manden fulgte hende meget tæt. Da lægen var bekymret for og parrets børn, sendte reservelægen denne underretning. Reservelægen havde ikke informeret om underretningen forud for fremsendelse af denne.

Det fremgår af en udtalelse fra reservelæge , at det fremgår af Kommunes hjemmeside, at man ikke skal informere familien om underretningen i sager med mistanke om vold. Det fremgår endvidere af udtalelsen, at beslutningen omkring underretning til Kommune blev truffet efter konsultationen under grundig afvejning og efter samtale med ambulatoriets øvrige personale i form af sygeplejersker og en overlæge.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af sundhedslovens § 40, stk. 1.

Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 1.

En sundhedsperson kan dog under visse betingelser uden samtykke videregive oplysningerne nævnt i sundhedslovens § 43, stk. 1. En sundhedsperson kan videregive oplysningerne, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, og at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for overgreb. Det følger af servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1 og nr. 4.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte, og at et barn eller en ung har været udsat for overgreb.

Det er disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge for det skøn, som han udøvede, da han fremsendte underretningen af 7. december 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at en sundhedsperson ved mistanke om vold i et hjem med mindreårige børn har pligt til at underrette kommunen om dette.
• at det fremgår af en udtalelse fra reservelæge , at han forud for underretningen drøftede mistanken med ambulatoriets sygeplejersker og en overlæge. Efter disciplinærnævnets vurdering er der endvidere ikke oplysninger i sagens materiale, der giver grundlag for at tilsidesætte det skøn, som reservelægen udøvede den 7. december 2017, og disciplinærnævnet finder ikke grundlag for at fastlægge, at underretningen indeholdt urigtige oplysninger vedrørende . Det forhold, at s praktiserende læge den efterfølgende dag ikke fandt tegn til blodansamling ved hendes øje, ændrer ikke disciplinærnævnets vurdering heraf.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af punkt 2.2 i vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, at:

”Selvom der er tale om en lovbestemt underretningspligt, forudsættes det, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde - f.eks. akutte og truende situationer for barnet eller den unge - forinden underretning til kommunen finder sted, forsøger at indhente et samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge.

Hvis sundhedspersonen ikke kan få et samtykke til at underrette kommunen, vil det herefter være berettiget, at sundhedspersonen videregiver oplysningerne, forudsat at oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.”

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at ikke havde givet samtykke til, at reservelæge kunne videregive oplysninger til Kommune.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge for at have videregivet oplysninger vedrørende i underretningen af 7. december 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at reservelæge ikke forsøgte at indhente et samtykke fra , før han fremsendte underretningen til Kommune.
• at der grundet mistankens karakter om vold i et ægteskab med børn forelå sådanne særlige grunde, at reservelæge kunne fravige udgangspunktet om at forsøge at indhente samtykke fra forud for fremsendelse af underretningen.
• at underretningen endvidere kun indeholdt oplysninger, der var nødvendige, for at kommunen havde mulighed for at undersøge de beskrevne forhold nærmere.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger vedrørende i underretningen af 7. december 2017 til Kommune.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 40 om tavshedspligt
• § 43 om videregivelse af oplysninger

Bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 af lov om social service (serviceloven):

• § 153 om underretningspligt

Vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen:

• Punkt 2.2 om samtykke forud for underretning

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd