Utilstrækkelig undersøgelse af lændesmerter

Fysioterapeut får kritik for ikke at have foretaget en tilstrækkelig undersøgelse af lændesmerter, herunder bl.a. om disse kunne skyldes en mulig diskusprolaps med nervepåvirkning.

Sagsnummer:

21DNU59

Offentliggørelsesdato:

19. oktober 2021

Speciale:

Fysioterapi

Faggruppe:

Fysioterapeuter

Behandlingssted:

Øvrig privatpraksis

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • fysioterapeut (aut. ID ), , for behandlingen den 1. december 2020.

Det betyder, at fysioterapeut ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af fysioterapeut , den 1. december 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at fysioterapeut ikke foretog en relevant og tilstrækkelig undersøgelse af s lændesmerter.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 1. december 2020 var 54-årige til konsultation på grundet opblussen af venstresidige lændesmerter igennem et par måneder med udstråling ned i venstre ben. Han blev undersøgt af fysioterapeut , som vurderede, at skulle lave øvelser og motion, før han kunne forvente en bedring af sine smerter, og der derfor ikke kunne tilbydes yderligere behandling. Fysioterapeuten lavede herefter en tilbagemelding til s praktiserende læge med sin vurdering.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra fysioterapeut , at han foretog mobilisering i alle retninger af s lænd med og uden vægtbæring, hvor han havde smerter i alle bevægeretninger, hvorfor fysioterapeuten fravalgte manuel ledmobiliserende behandling. Det fremgår videre, at fysioterapeuten instruerede i at foretage en stabiliserende muskeløvelse med lænden i neutral stilling, som han skulle udføre i 2 minutter 4 gange dagligt. Herudover gav fysioterapeuten eksakte anvisninger i forhold til gåture, som gradvist skulle blive længere fra uge til uge, men med fokus på, at der ikke måtte opstå opblussen af smerter varende længere end 5 minutter efter træning, samt at han skulle have mulighed for at hvile sig ved behov i forbindelse med gåturene.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det fremgår af klagen, at fysioterapeut kun brugte 10 minutter på undersøgelsen, hvilket ikke var tilstrækkeligt til at fortage en relevant undersøgelse.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra fysioterapeut , at det ikke var tilfældet, at konsultationen alene varede 10 minutter, da fysioterapeuten brugte en fuld konsultations varighed på at snakke med , undersøge og instruere ham i øvelser samt skrive disse øvelser ned, ligesom fysioterapeuten udformede et brev til s praktiserende læge.

Der foreligger således modstridende oplysninger fra og fysioterapeut om, hvorvidt konsultationen kun varede 10 minutter.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at der ikke foreligger yderligere oplysninger i sagen, der kan understøtte den ene forklaring frem for den anden.
  • at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at konsultationen kun varede 10 minutter.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere fysioterapeut for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at fysioterapeut ikke foretog en tilstrækkelig behandling af , da fysioterapeuten ud over undersøgelse af i hvilke bevægeretninger der opstod smerter, ligeledes burde have foretaget manuel undersøgelse af s ryg for at kunne foretage en relevant vurdering af, hvilken behandling han havde behov for.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det fremgår af de nationale kliniske retningslinjer på området, at der bør foretages eller tilbydes en manuel undersøgelse og behandling, som indebærer en undersøgelse af ryggens led og muskler med henblik på at vurdere, om patienten vil kunne have gavn af manuel behandling med henblik på smertelindring på kort sigt. Manuel behandling består af manipulation eller ledmobilisering af ryghvirvlerne i lænden eller bækkenet og andre forskellige former for bløddelsbehandling af muskulatur og senevæv.

Hvis manuel undersøgelse samt behandling ikke kan lade sig gøre, grundet at patienten er stærkt smerteforpint, bør fysioterapeuten efter sædvanlig praksis henvise til eller vejlede patienten om, hvor der i så fald kan ske videre udredning.

  • at fysioterapeut burde have overvejet, om smerterne kunne skyldes en diskusprolaps, henset til s symptomer i form af lændesmerter med udstråling til benet samt behov for krykkestok grundet forringet gangfunktion, og idet han kun kunne finde hvile i siddende eller liggende stilling. Efter sædvanlig procedure bør der herefter foretages en sensibilitetstest af huden, strakt benløft-test og reflekstest for at undersøge om nerverne til ryggen er påvirket, da denne tilstand kan være operationskrævende
  • at fysioterapeut burde have tilbudt et længere forløb, herunder med superviseret træning eller have foretaget afprøvning i klinikken af hvilke øvelser, han var i stand til at udføre samt for at instruere ham yderligere i den korrekte udførelse heraf med henblik på, at øvelserne kunne laves hjemme
  • at fysioterapeut ikke foretog en tilstrækkelig tilbagemelding til s praktiserende læge, da fysioterapeuten ikke gjorde opmærksom på, hvilke undersøgelsesresultater der lå til grund for vurderingen, hvilke øvelser der var instrueret i, samt om der havde været konkrete overvejelser i forhold til multimodal (tværsektionel) behandling.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at fysioterapeut handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. december 2020 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje om anbefalinger for tværsektionelle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter fra 2017:

  • Punktum 4.5 om manuel behandling
  • Punktum 4.7 om vurdering af operationskrævende tilstand
  • Punktum 4.9.4.2 om praktiserende kiropraktor og fysioterapeut

Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje om behandling af nyopståede lænderygsmerter fra 2019:

  • Punktum 7 om ledmobilisering
  • Punktum 8 om superviseret fysisk træning