Manglende afklaring af medicinforbrug

Der gives kritik til:

• privatpraktiserende tandlæge (aut. ID ), tandlægeklinikken, , for behandlingen den 2. oktober 2018.

Det betyder, at privatpraktiserende tandlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af privatpraktiserende tandlæge i tandlægeklinikken, , i perioden fra den 2. oktober 2018 til den 11. februar 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at ikke modtog en tandlægefaglig forsvarlig implantatbehandling af hjørnetandsregionen i venstre side af underkæben (regio -3)
• at ikke blev relevant og tilstrækkeligt undersøgt og behandlet ved de efterfølgende konsultationer.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Den 2. oktober 2018 fik 82-årige isat implantater i hjørnetandsregionen i begge sider af underkæben (regio 3- og -3) af privatpraktiserende tandlæge i tandlægeklinikken, .

Den 7. januar 2019 blev undersøgt af tandlæge , da hun efter isætning af implantaterne oplevede smerter i regio -3. Tandlægen optog røntgenbilleder af området, der viste god placering af implantatet og ingen betændelse.

Den 7. februar 2019 blev igen undersøgt af tandlæge , der ikke fandt betændelse omkring implantatet regio -3.

Den 11. februar 2019 fik foretaget endnu en undersøgelse af tandlæge . Tandlægen ville se tiden an, da implantatet ikke var løst, og der ikke var sygdom omkring implantatet. 

fik efterfølgende fjernet implantatet regio -3 hos en anden tandlæge på grund af infektion.

Det fremgår af sagen, at igennem flere år havde været i medicinsk behandling mod knogleskørhed (osteoporose) med præparatet denosumab.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1 og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har til brug for sagen indhentet røntgenbilleder fra klageperioden og efterfølgende røntgenbilleder.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere tandlæge for implantatbehandlingen den 2. oktober 2018.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at ikke modtog tandlægefaglig forsvarlig implantatbehandling regio -3, idet tandlæge iværksatte operationen uden at fastslå, om modtog medicin eller havde bagvedliggende sundhedsmæssige tilstande, der kunne give implantatbehandlingen en dårligere prognose.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det centrale i en implantatbehandling er, at implantatet kan vokse fast i knoglen, hvorfor det er vigtigt at få afdækket eventuelle problemer i knoglens evne til at hele. modtog medicinsk behandling mod knogleskørhed med præparatet denosumab, hvilket kan have betydning for kæbeknoglens evne til at fæste sig i implantatet, ligesom det kan øge risikoen for, at der opstår nekrose (vævsdød) af den opererede knogle.

Disciplinærnævnet vurderer dog, at der ikke er grundlag for at kritisere tandlæge for behandlingen i forbindelse med de efterfølgende konsultationer.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at tandlægen på relevant og tilstrækkeligt vis undersøgte og behandlede ved de efterfølgende konsultationer, idet det ikke er muligt at konstatere, om der var indikation for at fjerne implantatet i forbindelse med disse konsultationer, da der er tale om en tilstand, der udvikler sig over tid, hvorfor det kan være vanskeligt at stille den rigtige diagnose i den tidlige fase.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den typiske betændelse omkring et implantat breder sig fra implantatets krave og ned langs implantatet. Det er således sandsynligt, at der ikke var tegn på denne type betændelse hos , da problemet formentlig var knyttet til udviklingen af en knoglenekrose forårsaget af medicinforbrug, og da betændelsen i et sådant tilfælde ikke nødvendigvis breder sig fra implantatkraven og ned.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at privatpraktiserende tandlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 2. oktober 2018 i tandlægeklinikken, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed