Underretninger anses ikke som lægeerklæringer

Der gives ikke kritik til:

• overlæge , Børne- og Ungeafdelingen, , for at videregive oplysninger.

Det betyder, at overlæge har overholdt sin tavshedspligt.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at overlæge overtrådte sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger vedrørende i sin underretning af den 2. oktober 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke var grundlag for at foretage underretning, idet overlæge ikke havde grund til at antage, at s forældre havde et fejludviklet billede af, at han var syg, eller at de bragte ham i fare, og at overlægens skøn hvilede på et usagligt og utilstrækkeligt grundlag, og at der er dokumentation for, at underretningen er grundløs
• at underretningen indeholdt urigtige oplysninger og oplysninger, der ikke var væsentlige for kommunens sagsbehandling
• at overlæge ikke forinden underretningen forsøgte at indgå i en dialog med forældrene til om de sygdomsmæssige udfordringer i form af refluks og sanseintegrationsforstyrrelse, og at overlægen heller ikke forsøgte at indhente samtykke til underretningen fra hans forældre
• at overlæge brød sin tavshedspligt ved at orientere Kommune om underretningen og ved efterfølgende at sende underretningen til kommunen.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i underretningen og journalen.

Den 2. oktober 2017 blev der fremsendt en underretning til Kommune vedrørende den 18 måneder gamle . Underretningen var udfærdiget af overlæge , efter at i perioden fra den 20. til den 25. september 2017 havde været indlagt på Børne- og Ungeafdelingen på .

Det fremgår blandt andet af underretningen, at blev indlagt på afdelingen grundet forstoppelse, at forældrene havde været meget frustrerede over, at han fra tre-måneders-alderen havde haft mange skrigeture, og at han var blevet henvist til børnepsykiatrien af den praktiserende læge, men at forældrene alligevel ikke ønskede at få et forløb der og havde meldt afbud, ligesom han senere var blevet henvist til børnepsykiater af en praktiserende speciallæge, men at forældrene også havde afstået fra denne kontakt.

Videre fremgår af underretningen, at havde været fulgt af en praktiserende speciallæge i pædiatri samt af en privatpraktiserende ergoterapeut, der begge beskrev, at han var meget sansesart og havde et stort behov for at blive skærmet, hvilket de tillagde et meget hårdt fødselsforløb. Det fremgår hertil, at dette var sandt for morens vedkommende, men at det ikke så ud til at, at ved fødslen havde været påvirket af det, hvorfor denne sammenhæng ikke var begrundet i almindelig pædiatrisk faglighed. Han var desuden blevet sat i behandling for refluks grundet mistanke om såkaldt silent refluks, og speciallægen i pædiatri samt den privatpraktiserende ergoterapeut havde også beskrevet, at han var forsinket i udviklingen. Ifølge ergoterapeuten var hans motoriske udvikling dog aktuelt alderssvarende, mens han var lidt forsinket sprogligt, hvorfor ergoterapeuten særligt lagde vægt på sansesensibiliteten. Familien gav ham diæt bestående af kogte rodfrugter, kogt kylling og fisk samt figenstang og svesker, og familien undgik gluten og mælk, selvom der intet belæg var for, at han ikke skulle kunne tåle dette. Overlægen beskrev videre, at både den praktiserende speciallæge i pædiatri og den privatpraktiserende ergoterapeut havde meget voldsomme og ordrige beskrivelser af drengens tilstand, hvilket fastholdt familien i en opfattelse af, at han er meget forpint, hvilket efter personalet på afdelingens indtryk af ham ikke var sandt.

Det fremgår ligeledes af underretningen, at begge forældre var sygemeldte på grund af s symptomer, og at de var stærkt belastede af situationen, samt at hans moster, som var pædagog, var ansat til at passe drengen. Overlæge beskrev videre, at personalet på afdelingen så en fin dreng, der var interesseret i legetøj, undersøgte hvad der var i skabene og rodede det ud på gulvet, og at personalet så, at han var opmærksom på dem, men passende reserveret. Overlægen beskrev også, at forældre havde oplyst, at han havde haft timer varende skrige-ture om natten under indlæggelsen, men at den vågne nattesygeplejerske på afdelingen ikke havde oplevet dette.

Endvidere fremgår af underretningen, at brugte helt forståelige ord og ikke var meget forsinket sprogligt. Af hvad overlæge havde set, virkede han heller ikke hyperaktiv, men det havde kun været et kort glimt. Der var dog en stor diskrepans mellem det billede, der var tegnet af den praktiserende speciallæge i pædiatri og af den privatpraktiserende ergoterapeut, og det billede, der blev set af på afdelingen. Overlægen beskrev videre hans mor som meget appellerende, og at faren bakkede hende stiltiende op. Begge forældre var overbevist om, at de havde en meget syg dreng, og de journalførte alt omkring drengen, ligesom de var meget fikserede på detaljer omkring hans tilstand. Forældrene fortalte, at al tid gik med at varetage drengens interesser og at finde mere information og nye kontakter, som understøttede hans sygdom, og at de med henblik herpå googlede en stor del af deres vågne tid, mens mosteren passede . Det var overlæge s vurdering, at der var behov for et intensivt forløb for at få forældrene ud af det fejludviklede billede og sikre drengens naturlige trivsel og udvikling, som ellers ville være truet. Det var ligeledes vurderingen, at hele familiens velfærd, herunder den psykiske velværd, var stærkt truet.

Overlæge beskrev videre at have set eksempler på, at s forældre manglende forståelse for et lille barns behov også kunne medføre, at han var i egentlig fare, hvortil overlægen beskrev to eksempler, som forældrene havde fortalt om. Det første eksempel omhandlede, at i en alder af fire til fem måneder havde været meget skrigende, og at forældrene af sundhedsplejersken var blevet anbefalet at give majsgrød. Moren havde hertil oplyst, at de havde givet ham majsgrød hver anden time. Dette troede overlægen dog aldrig, at sundhedsplejersken havde anbefalet, og overlægen beskrev, at det normale ville være at give ham en eller to portioner per dag, idet det ellers ville komme til at stå i stedet for andre vigtige fødemidler (mælk). Det andet eksempel omhandlede, at forældrene havde fortalt, at en ekspert i ugen for indlæggelsen havde rådet dem til at give ham Microlax de næste dage grundet forstoppelse, og at forældrene ifølge morens fortælling havde endt med at give ham i alt fire doser samme dag.

Endelig fremgår det af underretningen, at var blevet drøftet på en tværfaglig konference, og at det var vurderingen, at det var helt afgørende for hans fremtidige trivsel og udvikling, at han og forældrene fik et forløb ved børnepsykiatrisk afdeling. Hertil fremgår, at dette endnu ikke var forelagt familien. Afslutningsvis beskrev overlæge , at hun spekulerede på, om moren i virkeligheden havde haft en fødselsdepression, som havde været medvirkende årsag til situationen.

Af et journalnotat af den 20. september 2017 fremgår, at en anden læge på hospitalet med speciale i pædiatri forud for underretningen havde talt med s mor, som havde fortalt, at kommunen allerede var involveret, og at lægen havde oplyst hende, at det var vurderingen, at der var behov for at foretage underretning til kommunen. Det fremgår hertil, at moren havde været indforstået med dette. Videre fremgår det af et journalnotat af den 25. september 2017, at en anden læge fra afdelingen havde oplyst moren, at der fra afdelingens side var bekymring for , og at hans situation derfor ville blive drøftet på en tværfaglig konference på afdelingen.

Overlæge havde ikke forud for underretningen oplyst forældrene til om sin bekymring for ham, ligesom overlægen ikke selv havde forsøgt at indhente samtykke fra forældrene til at foretage underretningen.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Det følger af sundhedslovens § 40, stk. 1.

Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 1.

En sundhedsperson kan dog under visse betingelser uden samtykke videregive oplysningerne nævnt i sundhedslovens § 43, stk. 1. En sundhedsperson kan videregive oplysningerne, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling. Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det følger af servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Det fremgår af klagen, at overlæge handlede i strid med god forvaltningsskik, og at overlægen i forbindelse med underretningen handlede i strid med autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed samt i strid med autorisationslovens § 20 om omhu og uhildethed ved afgivelse af erklæringer.

Disciplinærnævnet bemærker hertil, at disciplinærnævnet i klagesager vedrørende underretninger tager stilling til, om sundhedspersonen ved videregivelsen af oplysningerne i underretningen har overholdt sin tavshedspligt efter sundhedslovens § 40, og herunder om der i den konkrete sag blev videregivet oplysninger, som ikke var væsentlige for kommunens sagsbehandling. I forbindelse med denne vurdering prøver disciplinærnævnet ligeledes sundhedspersonens skøn over, om der på baggrund af de foreliggende oplysninger var grundlag for at foretage underretning efter servicelovens § 153.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at disciplinærnævnet ikke tager stilling til, om konkrete sundhedspersoner handlede i strid med god forvaltningsskik.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at disciplinærnævnet i klagesager vedrørende underretninger ikke tager stilling til, om sundhedspersonen handlede i overensstemmelse med autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed, idet en underretning efter disciplinærnævnets opfattelse ikke er udtryk for sundhedsfaglig virksomhed, eftersom en underretning har til formål at gøre kommunen opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis har behov for særlig støtte, hvilket efter disciplinærnævnets opfattelse ikke er et behandlingsmæssigt formål, men et socialretligt formål.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at disciplinærnævnet i klagesager vedrørende underretninger ikke tager stilling til, om sundhedspersonen handlede i overensstemmelse med autorisationslovens § 20 om omhu og uhildethed ved afgivelse af erklæringer. Det skyldes, at disciplinærnævnet, trods tidligere praksis, ikke længere anser underretninger for at være erklæringer. Baggrunden herfor er, at underretninger efter disciplinærnævnets opfattelse adskiller sig fra traditionelle erklæringer på flere punkter, idet erklæringer har til formål at beskrive en patients helbred eller årsagen til en patients død, hvorimod en underretning har til formål at gøre kommunen opmærksom på, at et barn eller en ung muligvis har behov for særlig støtte, hvilket efter disciplinærnævnets opfattelse ikke er et behandlingsmæssigt formål, men et socialretligt formål. Dertil kommer, at bekendtgørelsen om afgivelse af erklæringer m.v. stiller en række krav til sundhedspersoner i forbindelse med udfærdigelsen af erklæringer, som ikke på samme måde stilles i forbindelse med udfærdigelsen af underretninger. Eksempelvis er det i henhold til bekendtgørelsen om afgivelse af erklæringer m.v. et krav, at erklæringen skal indeholde sundhedspersonens navn og autorisationsID, hvorimod en underretning kan sendes anonymt. Endvidere er en erklæring altid skriftlig, hvorimod der ikke stilles krav til en underretnings form, idet der også kan underrettes mundtligt og telefonisk.

Klager har anført, at underretningen indeholdt urigtige oplysninger, herunder vedrørende overlæge s gengivelse af historier om majsgrød og behandling med Microlax, som overlægen anførte til støtte for, at forældrene skulle havde bragt i fare.

Efter disciplinærnævnets opfattelse skal en sundhedsperson i en underretning anføre det, som sundhedspersonen vurderer er af væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling, ligesom sundhedspersonen desuden skal gengive en samtale, således som sundhedspersonen har forstået den. De steder i en underretning, hvor en samtale resumeres og gengives, indeholder således i høj grad en gengivelse af sundhedspersonens forståelse af samtalen og de givne oplysninger.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for at have afgivet urigtige oplysninger i underretningen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at overlæge i underretningen blandt andet anførte oplysninger om at have set eksempler på, at s forældres manglende forståelse for et lille barns behov kunne medføre, at han var i egentlig fare, hvortil overlægen beskrev to eksempler, som overlægen anførte, at forældrene selv havde fortalt om. Det første eksempel omhandlede, at moren skulle havde oplyst, at forældrene havde givet majsgrød hver anden time efter anbefaling fra en sundhedsplejerske, hvilket overlægen ikke troede, at sundhedsplejersken havde anbefalet. Det andet eksempel drejede sig om, at forældrene havde fortalt, at de i ugen for indlæggelsen af en ekspert var blevet rådet til at behandle med Microlax mod forstoppelse de næste dage. Forældrene havde derfor givet Microlax, og idet han stadig skreg, havde forældrene givet ham yderligere en dosis, hvorfor forældrene ifølge morens fortælling havde endt med at give ham i alt fire doser samme dag.
• at de ovenfor refererede oplysninger i underretningen er baseret på samtaler, som overlæge havde haft med s forældre, og at angivelserne i underretningen således er et udtryk for overlægens forståelse af de oplysninger, som forældrene havde givet under samtalerne
• at overlæge i øvrigt baserede sin underretning på indholdet i journalen samt det kendskab, som overlægen og det øvrige personale på afdelingen havde fået til og forældrene under indlæggelsen
• at de ovennævnte oplysninger samt de øvrige oplysninger i underretningen på denne baggrund ikke kan betragtes som objektivt set urigtige oplysninger, uanset at klager har oplyst ikke at kunne vedkende sig beskrivelserne i underretningen.

Det er videre disciplinærnævnets vurdering, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for det skøn, som hun udøvede, da hun ringede og orienterede Kommune om, at der ville komme en underretning, samt da hun udfærdigede den skriftlige underretning vedrørende af den 2. oktober 2017 til kommunen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at de af overlæge i underretningen anførte oplysninger vedrørende forældrenes overbevisning om, at var en meget syg dreng, og at det var overlægens vurdering, at der var et behov for et intensivt forløb for at få forældrene ud af dette fejludviklede billede, var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, ligesom oplysningerne var relevant at anføre i underretningen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne var baseret på observation af og hans forældre samt samtaler med forældrene, og at det anførte således efter disciplinærnævnets opfattelse må ses som et udtryk for overlægens forståelse af de oplysninger, som forældrene havde givet under samtalerne kombineret med overlægens vurdering af forældrenes opfattelse af s helbredsmæssige tilstand. Videre har disciplinærnævnet lagt vægt på, at overlæge og andre læger samt sygeplejersker på afdelingen var bekymrede for, om forældrene havde brug for hjælp til at tolke s signaler, og at alene bekymringen for, at forældre sygeliggør et barn, skal føre til en underretning. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at og forældrene blev observeret, undersøgt og behandlet på afdelingen af flere læger og sygeplejesker i perioden fra den 20. til 25. september 2017, hvor forældrene ifølge journalen flere gange gjorde opmærksom på, at var et meget sygt barn med særlige behov, men at læger og sygeplejesker imidlertid observerede et aldersvarende barn, som var nysgerrigt, relevant skeptisk og bevægede sig som forventet af en 18 måneder gammel dreng, ligesom læger og sygeplejesker på afdelingen ikke havde oplevet de lange skrigeture om natten, som forældrene mente at have oplevet under indlæggelsen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det er velkendt, at forældre til børn, som har været meget syge og urolige i den første del af deres levetid, hvor dette har fyldt meget i familiens liv, kan have brug for hjælp til at tolke barnets signaler. Det er ligeledes velkendt, at følelsen af og bekymringen over ikke at kunne hjælpe sit barn, når det græder, eksempelvis i forbindelse med kolik, refluks og forstoppelse, kan være meget opslidende og påvirke forældrene i lang tid derefter, ligesom det er velkendt, at forældre kan få brug for at få hjælp til at slippe bekymringen over barnet.

• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at det var helt afgørende for s fremtidige trivsel og udvikling, at han og forældrene fik et forløb ved børnepsykiatrisk afdeling, var relevant at anføre i underretningen, ligesom oplysningen var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , samt idet det af journalen fremgår, at familien havde valgt at takke nej til henvisning til børnepsykiatrien. Disciplinærnævnet bemærker hertil, at det faktum, at det fremgår af en statusattest udfærdiget af en privatpraktiserende speciallæge i pædiatri, at det ikke var anbefalingen, at blev set i børnepsykiatrien, ikke ændrer ved det forhold, at andre læger og sundhedsprofessionelle, som havde set og hans familie, havde udtrykt en anden holdning til dette.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at alle behandlingstilbud bør aktiveres, når børn er svært påvirkede, og der er bekymring for en familie, og at børnepsykiatrisk undersøgelse og vurdering her ofte indgår sammen med en pædiatrisk vurdering, hvor de to specialer har en tæt kontaktflade og samarbejdstradition.

• at det ikke kan kritiseres overlæge at have anført oplysningen i underretningen om, at overlægen spekulerede på, om s mor i virkeligheden havde haft en fødselsdepression, som havde været medvirkende årsag til situationen, idet oplysningen ikke udgør en konklusion om, at moren havde haft en fødselsdepression, men efter disciplinærnævnets opfattelse må anses som overlægens overvejelse og en anmodning til kommunen om at have for øje, at dette kunne overvejes som årsag til situationen i familien.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at fødselsdepression oftest debuterer tre til seks måneder efter fødsel og er en relativt hyppig komplikation til fødsel. Tilstanden kan variere fra milde gener til alvorlig depression og skal være tilstede det meste af dagen omtrent hver dag i to uger eller mere, for at tilstanden kan karakteriseres som fødselsdepression. Symptomerne herpå kan være nedtrykthed, gråd, manglende evne til at glæde sig, søvnløshed, træthed, appetitforstyrrelse, selvmordstanker, tilbagevendende tanker om død samt koncentrations- og hukommelsesbesvær. Søvnforstyrrelser er et hyppigt symptom ved depressioner, og der skal derfor altid være opmærksomhed på muligheden for en underliggende depression ved vedvarende søvnproblemer hos moren efter en fødsel. På den anden side kan kvinder, som fremstår som deprimerede efter en fødsel, være udslidte på grund af et ekstremt underskud af søvn grundet vågenætter og for stort ansvar, hvilket kan være tilfældet ved eksempelvis børn med kolik.

• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at forældrene havde et fejludviklet billede af, at var syg, var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, ligesom oplysningen var relevant at anføre i underretningen, idet det fremgår af journalen, at sygeplejerskerne og lægerne på afdelingen, som var omkring under hans indlæggelse, vurderede, at forældrene så en meget mere syg dreng, end lægerne og sygeplejerskerne gjorde, samt idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for
• at oplysningerne i underretningen om, at overlæge havde set eksempler på, at s forældres manglende forståelse for et lille barns behov kunne medføre, at han var i egentlig fare, samt de anførte oplysninger til støtte herfor vedrørende majsgrød og Microlax, var relevante at anføre, ligesom oplysningerne var i overensstemmelse med journalen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at oplysningerne var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom disciplinærnævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at forældrene grundet skrigeture og uro var blevet anbefalet at give majsgrød, hvilket de havde givet hver anden time fra fire-måneders-alderen, ligesom forældrene fra fem-måneders-alderen havde givet blandet kost. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af et journalnotat af 20. september 2017, at havde fået tre doser Microlax denne dag, og at han også havde fået Microlax dagen inden, ligesom det fremgår af overlæge s journalnotat af 22. september 2017, at der de sidste dage var givet Mikrolax og Klyx. Disciplinærnævnet har endvidere lagt vægt på, at oplysningerne om majsgrød og Microlax i underretningen efter disciplinærnævnets opfattelse må ses som udtryk for overlæge s gengivelse af samtaler med forældrene, og at oplysningerne således var udtryk for overlægens forståelse af disse samtaler. Efter disciplinærnævnets opfattelse kan det derfor ikke kritiseres overlægen at have anført oplysningerne i underretningerne, uanset om forældrene blot fulgte anbefalinger om at tilbyde smagsprøver hver anden time og om at behandle med Microlax, og uanset at i så fald ikke objektivt set var i fare.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at Sundhedsstyrelsens anbefaling til spædbarnskost er, at børn kan starte op på skemad fra fire-måneders-alderen, hvor barnet tilbydes smagsprøver, når det er interesseret og udhvilet. Der skal stadig suppleres med amning eller flaske, idet det ikke kan forventes, at barnet kan spise et helt måltid.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at Microlax er en væske i en tube, der gives i endetarmen, som bruges til behandling af blandt andet forstoppelse. Microlax virker ved at øge vandindholdet i afføringen og dermed virke blødgørende, og virkningen indtræder efter cirka 15 minutter. I forbindelse med, at effekten sætter ind, er det normalt, at især børn kan føle ubehag og blive grædende over den begyndende bevægelse i endetarmen. Hvis dette samtidigt er kombineret med, at barnet har hård afføring, der skal kvitteres, er det sædvanligt, at barnet græder.

• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at forældrene havde meldt afbud til udredning i spædbarnspsykiatrien var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, ligesom oplysningen var relevant at anføre i underretningen, idet det fremgår af journalen, at forældrene tidligere havde meldt afbud til udredning i spædbarnspsykiatrien, idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , samt idet oplysningen efter disciplinærnævnets opfattelse må ses i sammenhæng med oplysninger om, hvordan andre sundhedspersoner tidligere havde forsøgt at vejlede familien.
• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at forældrene skulle være af den opfattelse, at var meget forpint, men at dette ikke var opfattelsen hos personalet på afdelingen, var relevant at anføre i underretningen, idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom oplysningen var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, som efter disciplinærnævnets opfattelse må forstås således, at kun var smertepåvirket, så længe behandlingen mod forstoppelse stod på. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 21. september 2017 kl. 22.19, at græd og gjorde modstand i forbindelse med indhældning af Olieklyx, og at det fremgår af journalen den 22. september 2017 kl. 01.06, at han om natten havde været meget ked af det og havde grædt utrøsteligt. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at han herefter blev undersøgt af vagthavende læge, som fandt normale tarmlyde, og at han blev tilset igen flere gange samme nat, hvor han havde sovet. Disciplinærnævnet har endelig lagt vægt på, at fremgår af journalnotater ved indlæggelsen såvel som ved udskrivelsen, at blev beskrevet som værende upåvirket, ligesom det var vurderingen, at han ikke virkede smerteforpint.
• at de af overlæge i underretningen anførte oplysninger om, at beskrivelserne af s tilstand fra en speciallæge i pædiatri og en privatpraktiserende ergoterapeut fastholdt familien i en opfattelse af, at han var meget forpint, og at dette efter opfattelsen blandt sundhedspersonerne på afdelingen ikke var sandt, var relevante at anføre, idet oplysningerne var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom oplysningerne var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det ved gennemgang af oplysningerne i journalen sammenholdt med beskrivelserne fra speciallægen og den privatpraktiserende ergoterapeut kan konstateres, at der ikke er overensstemmelse mellem beskrivelserne fra speciallægen og den privatpraktiserende ergoterapeut og de beskrivelser, der er i journalen vedrørende de på afdelingen under indlæggelsen gjorte observationer af samt fundene ved objektiv undersøgelse af ham.
• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at forældrene mente, at havde været ked af det om natten, men at den vågne nattesygeplejerske ikke havde oplevet dette, var relevant at anføre, idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom oplysningen var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at havde været smerteforpint om natten mellem den 21. og 22. september 2017, i forbindelse med at behandlingen mod forstoppelse var blevet sat i gang, men at der ikke er journalført oplysninger om sundhedspersoners observationer af, at han havde været ked af det andre nætter. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at det den 23. september 2017 kl. 22.16 blev journalført, at moren havde taget fat i en sygeplejerske på gangen, hvor hun havde fortalt, at havde vågnet op mange gange og havde grædt om natten, og at sygeplejersken herefter havde vejledt forældrene i, hvordan de kunne få ham til at falde til ro igen, ligesom sygeplejersken havde anbefalet ro og mørke samt ikke at lave for mange aktiviteter med ham om natten, men at der heller ikke i journalen er dokumenteret observation af gråd denne nat. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at formuleringen i underretningen efter disciplinærnævnets opfattelse må ses som udtryk for en opfattelse af, at oplevelsen af, hvornår var smertepåvirket, ikke var ens fra sundhedspersonalets og forældrenes side.
• at de af overlæge i underretningen anførte oplysninger om, at der intet belæg var for, at ikke skulle kunne tåle gluten eller mælk, og at forældrene undgik dette, var relevant at anføre, idet oplysningerne var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom oplysningerne var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen, idet der ikke af journalen fremgår oplysninger om, at de relevante undersøgelser med henblik på udredning af for cøliaki og mælkeallergi var foretaget, ligesom der ikke fremgår oplysninger om, at han tidligere havde haft symptomer på mælkeallergi.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at cøliaki (glutenintolerance) er en sygdom, hvor det yderste lag i tyndtarmen ødelægges på grund af betændelse forårsaget af en unormal reaktion på stoffet gluten, der findes i flere forskellige melsorter. De typiske symptomer på cøliaki er løse og hyppige afføringer, der ofte er rigelige, gråhvide og mere ildelugtende end normalt, ligesom der kan være mavesmerter, luftgener, mathedsfølelse, blodmangel og vægttab. Cøliaki kan også give andre milde og mindre udtalte symptomer, ligesom der i nogle tilfælde slet ikke er kliniske symptomer. Hertil kan det oplyses, at børn, som lider af cøliaki, kan blive hæmmet i deres vækst og have dårlig trivsel.  Udredningen for cøliaki hos børn følger de europæiske guidelines (ESPGHAN), hvor det de senere år er blevet påvist, at cøliaki hos børn kan diagnosticeres udelukkende ved at tage en række blodprøver. Kun ved tvivlstilfælde skal der suppleres med en vævsprøve, der foretages ved kikkertundersøgelse.

Disciplinærnævnet kan videre oplyse, at udredning for mælkeallergi kræver en blodprøve samt en eliminations– og provokationstest.

Disciplinærnævnet kan endvidere oplyse, at mælkeprodukter er en vigtig kilde til især calcium, men også riboflavin (B2). En sund og varieret kost hos børn mellem tre og ni år kan suppleres med kalktilskud på 500 mg pr. dag, mens der hos børn fra 10 år kan suppleres med kalktilskud på 750 mg pr. dag. Behovet for riboflavin (B2) kan nemt dækkes fra andre fødevarekilder såsom leverpostej, kød, fisk, fjerkræ, æg, brød og kornprodukter, kartofler, frugt og grøntsager. For børn fra et til 10 år er kalkbehovet på 600 til 900 mg, hvilket vil være dækket ved et dagligt indtag af en halv liter mælk/mælkeprodukt samt en til to skiver ost. Kalk findes især i mælkeprodukter, men også broccoli, bønner, grønkål, mandler, havregryn og figen indeholder en del kalk. Såfremt et barn ikke indtager nok kalkholdige fødevarer, kan der suppleres med et kalktilskud i form af tabletter, tyggetabletter eller brusetabletter. Kalktilskuddet behøver således ikke blive dækket via mælk alene.

Disciplinærnævnet har bemærket, at der af klager er fremsendt materiale til sagen om, at en prøve fra s hår viste ekstremt højt niveau af Anti-gliadin IgA, og at dette indikerede immunrespons på gluten i hans diæt. Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at Anti-gliadin IgA er en uspecifik analyse, der ikke siger noget om, hvad patienten fejler. Der fremgår ikke i de europæiske og amerikanske guidelines noget om niveau af Anti-gliadin IgA i en håranalyse. Udredning for cøliaki efter europæisk standard kan således ikke foretages på baggrund af en undersøgelse af niveauet af Anti-gliadin IgA i en håranalyse.

• at den af overlæge i underretningen anførte oplysning om, at forældrene havde været meget frustrerede over, at fra tre-måneders-alderen havde mange skrigeture, var relevant at anføre, idet oplysningen var medvirkende til, at overlægen var bekymret for , ligesom oplysningen var i overensstemmelse med oplysningerne i journalen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at det flere steder i journalen fremgår, at forældrene fremhævede, at havde været meget urolig fra fødslen og havde grædt meget, ligesom det fremgår, at forældrene var frustrerede. Disciplinærnævnet har videre lagt vægt på, at det er velkendt fra forældre i samme eller lignende situation, eksempelvis hos børn med kolik, at søvnunderskud og frustration hos forældrene følges ad.
• at overlæge således under udøvelse af offentligt hverv på baggrund af observation, undersøgelse og behandling af samt observation af hans forældre under indlæggelsen på afdelingen fik kendskab til forhold, der gjorde overlægen bekymret for s sundhed og trivsel, og at dette gav overlægen grund til at antage, at han havde behov for særlig støtte, hvorfor overlægen havde pligt til at foretage underretning efter servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1, hvorfor det var relevant, at overlægen ringede og orienterede Kommune om, at der ville komme en underretning, og at overlægen herefter udfærdigede en skriftlig underretning til kommunen.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at der altid laves en skriftlig underretning, og at der kan suppleres med en mundtlig underretning ved telefonisk kontakt til kommunen, og at det er sædvanlig praksis, at dette sker.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at det følger af punkt 2.2 i vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, at:

”Selvom der er tale om en lovbestemt underretningspligt, forudsættes det, at sundhedspersonen i almindelighed, medmindre der foreligger særlige grunde - f.eks. akutte og truende situationer for barnet eller den unge - forinden underretning til kommunen finder sted, forsøger at indhente et samtykke fra forældrene og evt. barnet eller den unge.

Hvis sundhedspersonen ikke kan få et samtykke til at underrette kommunen, vil det herefter være berettiget, at sundhedspersonen videregiver oplysningerne, forudsat at oplysningerne må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling.”

Disciplinærnævnet finder, at det kan lægges til grund, at s forældre ikke havde givet samtykke til, at overlæge kunne videregive oplysninger vedrørende samt forældrene til Kommune.

Disciplinærnævnet vurderer endvidere, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for at have videregivet oplysninger vedrørende i underretningen af den 2. oktober 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at overlæge ifølge servicelovens § 153, stk. 1, nr. 1, havde pligt til at foretage underretning til Kommune, idet overlægen under udøvelsen af sit hverv fik grund til at antage, at havde behov for særlig støtte.
• at forældre og børn over 15 år skal informeres om en underretning, og at det i forbindelse hermed er afgørende at opnå forældrenes samarbejde til en ændring vedrørende barnets livsbetingelser, ligesom det bør tilstræbes, at hensigten med en underretning gøres klart på en respektfuld måde, idet åbenhed, tydelighed og information generelt er vigtigt i ethvert samarbejde med børn, unge og forældre.
• at sundhedspersoner, som foretager underretning til kommunen, altid skal forsøge at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaverne til at sende underretningen. Kan samtykke ikke opnås, er der lovhjemmel og pligt til at sende underretningen uden samtykke. Der skal desuden sendes kopi af underretningen til forældremyndighedsindehaverne, og hvis det er muligt, skal underretningen også læses igennem med forældrene, inden underretningen afsendes til kommunen. Hvis forældrene har fælles forældremyndighed, skal begge forældre orienteres om underretningen, medmindre der er tungtvejende årsager til andet.
• at der foreligger en landsdækkende retningslinje for underretninger, som er tilgængelig på Dansk Pædiatrisk Selskabs hjemmeside, og som bør følges og kendes af alle, som arbejder med børn og unge.
• at det fremgår af et journalnotat af den 20. september 2017, at en anden læge på hospitalet med speciale i pædiatri forud for underretningen havde talt med s mor og oplyst hende, at det var vurderingen, at der var behov for underretning til kommunen, og at moren havde fortalt, at kommunen allerede var involveret, samt at det hertil fremgår, at moren havde været indforstået med underretning til kommunen.
• at det fremgår af et journalnotat af den 25. september 2017, at en anden læge fra afdelingen havde aftalt stuegang ved overlæge den 9. oktober 2017, ligesom lægen havde oplyst moren, at der fra afdelingens side var bekymring for , og at hans situation derfor ville blive drøftet på en tværfaglig konference på afdelingen, men at der ikke hertil fremgår oplysninger om, hvad forældrenes holdning var til dette.
• at overlæge ikke forud for underretningen havde oplyst forældrene til om sin bekymring for ham, ligesom overlægen ikke selv havde forsøgt at indhente samtykke fra forældrene til at foretage underretningen.
• at det fremgår af en udtalelse fra overlæge , at familien den 20. september 2017 i børnemodtagelsen var blevet informeret om, at der fra afdelingens side ville blive skrevet en underretning til Kommune på baggrund af bekymring for s sygeforløb og den samlede familiesituation, og at det hertil fremgår, at forældrene ikke ønskede, at der fra afdelingens side blev taget kontakt til de sociale myndigheder.
• at det videre fremgår af udtalelsen, at overlæge ringede og orienterede kommunen om, at der ville komme en underretning, og at overlægen herefter skrev underretningen i Sundhedsplatformen og videresendte den til en sekretær. Hertil fremgår, at man på tidspunktet for underretningens udfærdigelse ikke vidste, at det var muligt at vedhæfte en kommentar til sekretæren, men at det var sædvanlig procedure, at sekretæren lagde et print af et dokument til overlægen til underskrift, inden dokumentet blev sendt afsted. Det fremgår ligeledes, at overlægen ville have talt med forældrene om observationerne og konklusionerne i underretningen om eftermiddagen den september 2017, inden underretningen blev sendt, men at i mellemtiden var blevet udskrevet fra afdelingen, ligesom underretningen ved en fejl var blevet sendt til kommunen uden overlægens underskrift, og at det herefter var overlægens plan at tale med forældrene herom ved den planlagte kontrol den 9. oktober 2017, men at forældrene imidlertid ikke ønskede at møde til denne.
• at det endvidere fremgår udtalelsen fra overlægen, at underretningen og indholdet heri var blevet drøftet til tværfaglig konference på afdelingen, samt at det tværfaglige team og afdelingsledelsen havde bakket op om underretningen og afgivelsen heraf.
• at disciplinærnævnet har lagt oplysningerne i udtalelserne fra overlæge til grund, idet disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, eftersom disciplinærnævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen, samt idet kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, hvorfor disciplinærnævnet finder, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.
• at det ikke kan lægges til grund, at ingen af sundhedspersonerne på afdelingen forud for underretningen havde forsøgt at indgå i dialog med forældrene til , herunder om hans sygdomsmæssige udfordringer i form af refluks og sanseintegrationsforstyrrelse, idet det fremgår af journalen, at både sygeplejesker og læger på afdelingen forud for underretningen havde talt med forældrene om og hans udfordringer
• at det er disciplinærnævnets opfattelse, at underretningen burde være blevet gennemgået med s forældre, ligesom forældrene skulle have haft en kopi heraf, og overlæge om muligt burde have læst underretningen igennem med forældrene, inden den blev afsendt til kommunen, men at der efter disciplinærnævnets opfattelse forelå særlige grunde, der i den konkrete situation gjorde, at det ikke kan kritiseres, at overlægen ringede til kommunen for at informere om den kommende underretning, og at overlægen herefter udfærdigede den skriftlige underretning, som efterfølgende ved en fejl blev sendt til kommune, uden at overlægen forinden havde haft en dialog med forældrene om underretningen, samt uden at overlægen havde forsøgt at indhente samtykke fra forældrene til underretningen. Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på, at forældrene to gange i indlæggelsesforløbet var blevet informeret om, at personale på afdelingen var bekymrede for , at forældrene allerede ved indlæggelsen var blevet informeret om, at der fra afdelingens side ville blive foretaget underretning, at forældrene ikke ønskede, at der blev taget kontakt til de sociale myndigheder, og at der efter disciplinærnævnets opfattelse således var en formodning for, at samtykke ikke ville kunne opnås. Videre har disciplinærnævnet lagt vægt på, at overlægen som sundhedsperson havde en personlig pligt til at foretage underretning på mistanke om, at havde behov for særlig støtte, og overlægen havde pligt til at foretage underretning, selv hvis samtykke ikke kunne opnås. Endelig har disciplinærnævnet lagt vægt på, at det efter disciplinærnævnets opfattelse ikke kan kritiseres, at underretningen ved en fejl var blevet afsendt til kommunen, inden overlægen havde haft lejlighed til at gennemgå indholdet heri med s forældre, hvilket hun havde planlagt at gøre om eftermiddagen den september 2017, og hvilket hun dog ikke fik mulighed for, idet i mellemtiden var blevet udskrevet fra afdelingen, ligesom overlægen heller ikke fik mulighed for at tale med forældrene om indholdet i underretningen ved den planlagte kontrol den 9. oktober 2017, idet forældrene ikke ønskede at møde til denne.

Klager har videre anført, overlæge videregav oplysninger, der ikke var relevante, herunder om fødselsdepression hos s mor, om at moren var meget appellerende, og at faren bakkede hende stiltiende op, om at forældrene journalførte alt omkring , og om at forældrene googlede for at få en bedre forståelse af hans sygdom, mens hans moster passede ham, samt at det ikke var relevant, at overlægen anførte betegnelsen ”såkaldt silent refluks” i forbindelse med oplysning om, at var blevet opstartet i behandling for refluks.

Disciplinærnævnet vurderer hertil, at der ikke er grundlag for at kritisere overlæge for at have videregivet irrelevante oplysninger vedrørende og forældrene i underretningen af 2. oktober 2017 til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det er op til den sundhedsperson, som foretager underretning, at udøve et skøn over hvilke oplysninger, der er væsentlige at anføre i en underretning
• at den af overlæge udfærdigede underretning indeholdt de oplysninger, som overlægen fandt væsentlige at anføre, og som det ligeledes på en tværfaglig konference var blevet fundet væsentligt at anføre, og at der efter disciplinærnævnets opfattelse ikke er grundlag for at fastslå, at nogle af oplysningerne i underretningen ikke måtte antages at være af væsentlig betydning for kommunens sagsbehandling

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at en underrettende sundhedsperson efter bedste evne skal forsøge at beskrive årsagen til bekymringen og at fremhæve de oplysninger, som den pågældende mener, kunne være relevante for kommunen at få kendskab til

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede i overensstemmelse med sundhedsloven ved sin videregivelse af oplysninger vedrørende i underretningen af 2. oktober 2017 til Kommune.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 af sundhedsloven:

• § 40 om tavshedspligt
• § 43 om videregivelse af oplysninger

Bekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 af lov om social service (serviceloven):

• § 153 om underretningspligt

Vejledning nr. 9350 af 18. april 2006 om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen:

• Punkt 2.2 om samtykke forud for underretning

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd