Manglende visitation af patient i kemoterapi

Der gives kritik til:

• reservelæge A (aut. ID ),
  Afdeling for , Hospital, for behandlingen den 9. august 2020.

• afdelingslæge B (aut. ID ), Afdeling for , Hospital, for behandlingen den 17. august 2020.

Der gives ikke kritik til:

• reservelæge C,
  Afdeling for , Hospital, for behandlingen den 16. august 2020.

Det betyder, at reservelæge A og afdelingslæge B ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at reservelæge C udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af reservelæge A, reservelæge C og afdelingslæge B på Afdeling for , Hospital, i perioden fra den 9. august til den 17. august 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret tilstrækkeligt på oplyste symptomer ved de telefoniske henvendelser til afdelingen, herunder at der burde have været tilbudt konsultation og indlæggelse.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 9. august 2020 ringede 66-årige s datter til Afdeling for , Hospital, hvor hun talte med reservelæge A. Der blev oplyst om, at han var utilpas, og at hans puls tidligere samme dag var målt til 116. Reservelægen spurgte ind til brystsmerter og åndenød, hvilket datteren afviste, hvorfor det blev aftalt, at datteren skulle kontakte Lægevagten med henblik på en indlæggelse på Afdeling.

Den 16. august 2020 ringede s datter igen til Afdeling for , hvor hun talte med reservelæge C. Her oplyste datteren om en puls på 120 og hjertebanken. Reservelægen spurgte ind til væskeindtaget, symptomer på anæmi, samt brystsmerter og udstråling, hvorefter det blev aftalt, at datteren ville kontakte Lægevagten ved brystsmerter eller stigende puls.

Den 17. august 2020 ringede s datter for tredje gang til Afdeling for , hvor hun talte med afdelingslæge B. Formålet med samtalen var at blive orienteret om indlæggelsesreglerne, hvor afdelingslægen oplyste, at datteren ved behov for akut indlæggelse af sin far skulle kontakte hans egen læge eller , og at han i så fald ville blive visteret til sin lokale afdeling.

var på behandlingstidspunktet kendt med småcellet lungekræft med spredning til hjernen, for hvilket han tidligere havde modtaget kemoterapi i Danmark, og for hvilket han aktuelt modtog regional-kemoterapi i Tyskland.

Det fremgår af en udtalelse fra reservelæge A, at hun henviste til hans lokale sygehus til udredning.

Det fremgår ikke af journalen, at reservelæge A foretog en egentlig visitation til indlæggelse med kontakt til det modtagende sygehus, men at hun alene opfordrede hans pårørende til at tage kontakt til Lægevagten med henblik på visitation.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.

Disciplinærnævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at reservelæge A personligt henviste til hans nærmeste lokale sygehus med henblik på udredning.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere reservelæge A og afdelingslæge B, Afdeling for , Hospital, for behandlingen den 9. august og den 17. august 2020.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge A ikke reagerede tilstrækkeligt på de oplyste symptomer ved den telefoniske henvendelse af 9. august 2020, idet hun vurderede, at var indlæggelseskrævende grundet hans symptomer, hvorfor hun burde have visiteret ham direkte til indlæggelse og vurdering på hans lokale sygehus. Det er nævnets opfattelse, at reservelægens opfordring til de pårørende om selv at kontakte Lægevagten med henblik på visitation udgjorde en urimelig forsinkelse i udredningen og behandlingen af en akut patient, som var vurderet indlæggelseskrævende.
• at afdelingslæge B agerede i strid med den gældende Visitationsinstruks for Indlæggelser på Afdeling ved den telefoniske henvendelse af 17. august 2020, idet hun orienterede s pårørende om, at en eventuel akut indlæggelse af ifølge afdelingens indlæggelsesregler skulle foregå gennem henvendelse til hans praktiserende læge eller . Det er nævnets opfattelse, at på dette tidspunkt opfyldte kriterierne for kontakt til Afdeling for , Hospital, idet han fortsat modtog kemoterapi, om end i Tyskland, og endnu ikke var afsluttet fra afdelingen. Nævnet finder således, at de pårørende i stedet burde have været vejledt om at kontakte Afdeling for , Hospital, ved behov for akut indlæggelse, i hvilket tilfælde selve indlæggelsen ville foregå på hans lokale sygehus.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge A og afdelingslæge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 9. august og den 17. august 2020 på Afdeling for , Hospital.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der ikke er grundlag for at kritisere reservelæge C, Afdeling for , Hospital, for behandlingen den 16. august 2020.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at reservelæge C reagerede tilstrækkeligt på de oplyste symptomer ved den telefoniske henvendelse af 16. august 2020, idet hun spurgte ind til væskeindtaget, symptomer på anæmi, samt brystsmerter og udstråling, og på denne baggrund relevant konkluderede, at der ikke var symptomer på akut og alvorlig hjertesygdom eller anæmi.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at reservelæge C handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 16. august 2020 på Afdeling for , Hospital.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed