Relevant narkose trods skade på stemmelæber

Der gives ikke kritik til:

• overlæge , , for behandlingen.
• anæstesisygeplejerske , , for behandlingen og journalføringen

Det betyder, at overlæge udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder videre, at anæstesisygeplejerske udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen og journalføringen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af overlæge og anæstesisygeplejerske på , den 6. oktober 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at narkosen (generel anæstesi) ikke blev foretaget på relevant vis i forbindelse med operation, idet fik beskadiget sine stemmelæber.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 6. oktober 2020 blev 64-årige , som var kendt med søvnapnø, opereret på . Han fik foretaget en TUR-P (kikkertoperation igennem urinrøret for at skrælle indersiden af blærehalskirtlen). Operationen foregik i fuld narkose (generel anæstesi). Dette blev udført af anæstesisygeplejerske og overlæge . Der blev anvendt anæstesimidlerne fentanyl, propofol og remifentanil.

blev ventileret på maskestørrelse 5, og luftvejene blev sikret med oral intubation størrelse 8 ved direkte laryngoskop. Laryngoskop anvendes for at sikre frit udsyn til luftrøret og glat nedføring af luftvejstuben.

Det fremgår af klagen, at der blev presset et luftrør hårdt ned i halsen på i forbindelse med narkosen, samt at han efterfølgende fik konstateret skade på stemmelæberne.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personers sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerske og overlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at overlæge og anæstesisygeplejerske foretog narkosen i forbindelse med operationen på relevant vis, idet der blev anvendt de rette anæstesimidler, og der var optimale betingelser for intubation. Ligeledes var der ikke indikationer på, at fik forceret eller mast tuben ned i luftrøret. Det er disciplinærnævnes vurdering, at anæstesiforløbet i sin helhed forløb ukompliceret.
• at det var sundhedsfagligt forsvarligt af overlæge og anæstesisygeplejerske at anvende intubation uden muskelrelakserende midler henset til s overvægt, rygning og søvnapnø. Det var ikke nødvendigt at anvende muskelrelakserende midler, idet der blev anvendt propofol i kombination med remifentanil, hvorved næsten samme relakserende effekt opnås.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at blødning i en patients ene stemmelæbe kan være følge af en cuff-ballon. Når tuben er placeret i luftrøret, pustes der en lille cuff-ballon op for at holde luftvejen sikker og tæt. Trykket i den lille cuff-ballon kan i sjældne tilfælde presse på slimhinden på indersiden af stemmelæberne og medføre en trykskade eller blødning.

Den omstændighed, at efterfølgende fik konstateret en skade på stemmelæberne, er efter disciplinærnævnets opfattelse ikke ensbetydende med, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at anæstesisygeplejerske og overlæge handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved deres behandling af den 6. oktober 2020 på .

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at anæstesisygeplejerske ikke foretog en korrekt journalføring af behandlingen af på , den 6. oktober 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at det blev journalført, at blev mundtligt orienteret om anæstesiplanen.

SAGSFREMSTILLING

Den 6. oktober 2020 blev det af anæstesisygeplejerske på , noteret i journalen, at var mundtligt informeret om anæstesiplanen, herunder fordele, ulemper og risici forbundet hermed.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2.

Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om journalføringen har været i overensstemmelse med reglerne om journalføring samt ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god journalføring.

I henhold til autorisationslovens § 21, stk. 1 skal læger, tandlæger, kiropraktorer, jordemødre, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, kontaktlinseoptikere, optometrister og behandlingsfarmaceuter føre patientjournaler over deres virksomhed. Det følger af § 21, stk. 2, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 nævnte grupper af autoriserede sundhedspersoner skal føre journal, herunder om omfanget af journalføringspligten m.v. Det følger endelig af journalføringsbekendtgørelses § 5, at pligten til at føre patientjournal påhviler enhver autoriseret sundhedsperson, der som led i sin virksomhed foretager behandling af en patient, herunder også sygeplejersker.

Det fremgår af dagældende journalføringsbekendtgørelses § 13, stk. 1, at det skal fremgå af patientjournalen, hvilken mundtlig information der er givet til patienten, og hvad patienten på denne baggrund har tilkendegivet.

Det fremgår af klagen, at ikke fik forklaret noget, og at det er usandt, at han blev mundtligt orienteret om anæstesiplanen.

Det fremgår af journalen, at blev mundtligt informeret om anæstesiplanen, herunder fordele, ulemper og risici forbundet hermed, og at han gav samtykke hertil.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at oplysningerne i journalen generelt tillægges stor bevisværdi. Dette skyldes, at journalnotater bliver skrevet i umiddelbar tilknytning til behandlingen og således på et tidspunkt, hvor der endnu ikke er klaget over behandlingen.
• at disciplinærnævnet ikke har mulighed for at få sagen yderligere belyst, da nævnet træffer afgørelse på skriftligt grundlag, og i modsætning til domstolene ikke har mulighed for at afhøre parter og vidner i forbindelse med behandlingen af sagen.
• at kritik af en sundhedsperson er en indgribende reaktion, og nævnet finder derfor, at tvivlen skal komme den indklagede til gode.

Disciplinærnævnet finder herefter grundlag for at fastslå, at blev mundtligt orienteret om anæstesiplanen.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere anæstesisygeplejerske for hendes journalføring.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at det er disciplinærnævnets opfattelse, at sundhedspersoners pligt til at føre journal omfatter oplysninger, der er nødvendige og relevante for behandlingen. Journalen er et arbejdsredskab, som sundhedspersoner har til rådighed, når der skal noteres overvejelser om en patients helbredsforhold
• at det blev journalført, at blev mundtligt orienteret om anæstesiplanen, hvilket var relevant og et udtryk for relevant journalføring.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at anæstesisygeplejerske handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin journalføring af behandlingen af den 6. oktober 2020 på .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed
• § 21 om journalføring

Bekendtgørelse nr. 530 af 24. maj 2018 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) (journalføringsbekendtgørelsen):

• § 13 om information og samtykke m.v.

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2 om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd