Forkerte ordinationer ved udskrivelse

Der gives kritik til:

• Overlæge , , Hjerteafdelingen, , for behandlingen den 1. juli 2020.

Det betyder, at overlæge ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget en klage fra .

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af overlæge på Hjerteafdelingen, , den 1. juli 2020.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at blev hjemsendt på høje doser medicin
• at der ikke var fastlagt en relevant plan for opfølgning, da blev udskrevet.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

66-årige blev indlagt på Hjerteafdelingen, med vand i kroppen og hurtig puls grundet atrieflimren og hjertesvigt. Ved indlæggelsen blev hun sat i medicinsk behandling med Furix retard (vandrivende medicin), og Spironolacton (hjertesvigtsmiddel). Hun fik scannet sit hjerte, og der blev herefter lavet store omlægninger i hendes medicinske behandling for at få væske ud af kroppen, regulere pulsen og aflaste hjertet. Der blev øget i doser af vanddrivende medicin i løbet af indlæggelsen.

Den 1. juli 2020 blev udskrevet af overlæge , som udfærdigede og godkendte den medicinske behandling, som bestod af medicinsk behandling med hjertesvigtsmiddel og vanddrivende medicin samt kaliumtabletter. Derudover fik besked om, at der skulle tages nye blodprøver efter et par uger.

Det fremgår af klagen, at efterfølgende blev genindlagt med svær dehydrering og høje kalium-værdier i blodet og måtte have akut behandling for en alvorligt forhøjet kalium værdi og svær væskemangel.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundheds-personers sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere overlæge for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at patienter med hjertesvigt har tendens til at ophobe væske i kroppen, hvorfor en del af behandlingen mod hjertesvigt er vanddrivende behandling. Det er dog exceptionelt sjældent, at hjertesvigtspatienter med normal nyrefunktion har behov for meget store mængder vanddrivende medicin.
• at der ved behandling med vanddrivende medicin altid er en risiko for dehydrering, som ofte kan afsløres ved en klinisk undersøgelse af patienten samt blodprøvetagning, hvor man kan se, at kreatininværdien i blodet stiger.
• at under indlæggelen blev sat i medicinsk behandling med både Furix, Spironolacton og Kaliumchlorid.
• at ved medicinsk behandling med Furix kommer der et tab af kalium i urinen, som skal erstattes med kaliumtabletter. Man kan ofte supplere hjertesvigtsbehandlingen med det anbefalede hjertesvigtsmiddel Spironolacton, som både aflaster hjertet, er mildt vanddrivende, og holder kalium tilbage i kroppen. Man skal derfor være opmærksom på ikke at supplere med for meget kalium-tilskud, når der samtidig gives Spironolacton.
• at blodprøver fra indlæggelsestidspunktet viste, at s kaliumværdi og kreatinin-værdi var normal, hvilket ligeledes indikerede, at s nyrefunktion var normal.
• at der skete hurtige forskydninger i væskebalancen hos under indlæggelsen, hvor kaliumværdien i blodet initialt faldt, men steg over få dage fra 2,7 mmol/liter til 4,2 mmol/liter, og kreatininværdien blev næsten fordoblet.
• at der blev givet vanddrivendende medicin i en dosis, der var ca. 4,5 gange højere ved udskrivelsen end ved indlæggelsen.

Disciplinærnævenet kan hertil oplyse, at den dosis vanddrivende medicin, som fik ved udskrivelsen, er en dosis, som gives til nyresyge patienter, hvilket ikke var.

• at fik fordoblet sin medicinske behandling med Spironolacton til 100 mg, hvilket var dobbelt så meget, som det maksimalt anbefalede ved hjertesvigt. Det betød, at det var sværere for nyrerne at udskille kalium i urinen. På trods af dette blev der givet 8 kaliumtabletter, hvilket var en høj dosis, når der i forvejen var suppleret med en høj dosis Spironolacton.

Disciplinærnævnet kan oplyse, at den anbefalede dosis Spironolacton til patienter med hjertesvigt er 12,5 mg til 50 mg.

• at overlæge , som den udskrivende læge, havde ansvaret for, hvilken behandling der skulle gives fremover, og han havde ligeledes ansvaret for at gennemse blodprøve-svar og opdage, at der var sket en betydelig stigning i kalium- og kreatininværdien forud for udskrivelsen af .
• at ved udskrivelsen fik besked om, at der skulle tages nye blodprøver efter et par uger.
• at det på baggrund af ovenstående ikke var sundhedsfagligt forsvarligt at udskrive den 1. juli 2020, da der blev givet alt for høje doser af medicin i form af 375 mg Furix, 100 mg Spironolacton og kalumtabletter i en dosis på 6 gram, og da der ved udskrivelsen af allerede var tegn på overbehandling, som indikerede, at den medicinske behandling var forkert.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at overlæge handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 1. juli 2020 på Hjerteafdelingen, .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed