Mangelfuld undersøgelse af patient i almen praksis

Praktiserende læger får kritik for ikke at foretage tilstrækkelige undersøgelser af en patient, som flere gange henvendte sig i klinikken med uafklarede problemstillinger i form af hjertebanken, vægttab, svedture, og ledsmerter.

Sagsnummer:

22DNU32

Offentliggørelsesdato:

8. august 2022

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Behandlingssted:

Almen praksis/vagtlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • praktiserende læge A (aut. ID ), for behandlingen den 11. februar
  • praktiserende læge B (aut. ID ), for behandlingen den 6. juni og den 17. juni 2019.

Det betyder, at praktiserende læge A og praktiserende læge B ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge A og praktiserende læge B hos , i perioden fra den 11. februar til den 11. juli 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

  • at ikke blev undersøgt på relevant og tilstrækkelig vis, hvilket resulterede i for sen diagnosticering af kræft.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

I perioden fra den 11. februar til den 11. juli 2019 modtog 48-årige behandling af praktiserende læge A og praktiserende læge B hos .

blev den 11. februar 2019 undersøgt af praktiserende læge A, idet hun af og til oplevede hjertebanken. Der blev i forbindelse med undersøgelsen foretaget en EKG, der viste normale forhold. Der blev ligeledes taget blodprøver, der viste et let nedsat jernniveau og trombocytose (forhøjet antal trombocytter i blodet).

Den 6. juni 2019 blev igen undersøgt af praktiserende læge B, idet antallet af trombocytter var steget, og mængden af jern var faldet siden blodprøvetagningen i februar måned. Praktiserende læge B tog på dette tidspunkt nye blodprøver med henblik på måling af infektionstal og fuldt blodbillede. Blodprøverne viste forhøjet infektionstal og let anæmi samt trombocytose.

Den 17. juni 2019 blev tilset af praktiserende læge B, og hun gav udtryk for, at hendes ledsmerter i hofter samt fingre og tæer muligvis kunne skyldes psoriasisgigt. Praktiserende læge B henviste til videre undersøgelse i reumatologisk regi.

Der blev i forbindelse med den reumatologiske undersøgelse ikke fundet stor mistanke om gigttilstand, hvorfor efterfølgende fik foretaget en CT-scanning med henblik på nærmere udredning. Det kunne ved CT-scanningen konstateres, at havde en 10,5 cm stor nyretumor i venstre side.

Den 11. juli 2019 kom til konsultation hos praktiserende læge B, eftersom hun havde fået konstateret nyrekræft. klagede over træthed og udmattelse, hvor praktiserende læge B vurderede, at der ikke var mere, der kunne gøres, samt at hun havde tid hos urinvejskirurger 5 dage senere.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge A, at der ved den objektive undersøgelse den 11. februar 2019 var normal lungestetoskopi st. P. Der blev ikke noteret normal st. C, hvilket var en forglemmelse, da denne undersøgelse altid udføres i forbindelse med en lungestetoskopi. Videre fremgår det af udtalelsen, at der for så vidt angår biokemien var reageret på lav jernværdi ved, at der blev ordineret jerntabletter.

Det fremgår af en udtalelse fra praktiserende læge B, at han i henvisningen til reumatologisk regi angav, at anden sygdom måtte overvejes. Praktiserende læge B har i udtalelsen videre anført, at henvisningen blev visiteret til, at kom til inden for to uger, og at det derfor ikke havde kunnet gå hurtigere, heller ikke selvom der var blevet bestilt CT-scanning af brystkassen og maven på baggrund af mistanke om ondartet sygdom. Videre fremgår det af udtalelsen, at han med betegnelsen ”anæmi” i henvisningen mente, at der ikke var blødningsanæmi. Anæmi ved kronisk sygdom kan skyldes bl.a. ondartet sygdom, kronisk infektion, reumatiske sygdomme.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at praktiserende læge A ved konsultationen den 11. februar 2019 ikke foretog en relevant undersøgelse af , idet praktiserende læge A ikke forholdte sig til de blodprøver, som lå uden for normalområdet, herunder forholdt sig specifikt til at jern var lavt, ligesom der ikke blev foretaget yderligere udredning af dette, særligt med måling af ferritin. På den baggrund burde dette have foranlediget yderligere undersøgelse og opfølgning, herunder at praktiserende læge A burde have fulgt op på blodprøverne 4 til 6 uger senere.
  • at praktiserende læge A ikke foretog en stetoskopi af s hjerte, hvilket der burde have været foretaget, idet hun klagede over hjertebanken.   
  • at der ved konsultationen den 11. februar 2019 ikke var indikation for, at praktiserende læge A burde have mistænkt kræft, idet blodprøverne og helbredsklagerne på behandlingstidspunktet ikke tilsagde det.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at vægttab, blodmangel og svedeture kan være tegn på alvorlig sygdom, herunder kræft. Forhøjede trombocytter i blodet kan blandt andet være som følge af akut blodtab, akut infektion eller inflammation og jernmangel. Hvis der er mistanke om jernmangelanæmi, bør P-jern altid tolkes sammen med de øvrige blodprøver, herunder ferritin og eventuelt CRP. Lave værdier af jern ses typisk ved jernmangel, men også ved akutte og kroniske sygdomme samt visse cancerformer. 

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 11. februar 2019 hos .

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der er grundlag for at kritisere praktiserende læge B for behandlingen den 6. juni og den 17. juni 2019.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

  • at praktiserende læge B burde have foretaget en objektiv undersøgelse af ved konsultationen den 6. juni 2019, idet hun oplyste om ledsmerter og følelsen af uregelmæssig hjerterytme samt om kendt psoriasissygdom, og det var således ikke tilstrækkeligt kun ved konsultationen at ordinere supplerende blodprøver, herunder trombocytter og jern, idet disse allerede var taget inden konsultationen. Når en patient oplyser om diffuse symptomer i form af hjertebanken, svedtendens, ufrivilligt vægttab og ledsmerter, og herudover i øvrigt også har skæve blodprøver, som i s tilfælde, bør der altid foretages en objektiv undersøgelse af patienten.
  • at praktiserende læge B ikke foretog en tilstrækkelig undersøgelse af ved konsultationen den 17. juni 2019, idet der ved konsultationen kun blev målt blodtryk. oplyste om vægttab på 3 kg, svedtendens, uregelmæssig menstruation samt ledsmerter. Ved konsultationen forelå ligeledes blodprøvesvar med værdier uden for normalområdet, herunder forhøjet CRP, lavt jern, forhøjet ferritin, og faldende blodprocent, hvorfor praktiserende læge B burde have mistænkt mulig alvorlig sygdom, og derfor burde have foretaget en grundig objektiv undersøgelse af .
  • at henvisningen til videre undersøgelse i reumatologisk regi isoleret set var relevant, idet oplyste om ledsmerter sammenholdt med det påvirkede infektionstal og den lave blodprocent og jernmangel, hvilket kan være symptomer på en inflammatorisk tilstand i kroppen, fx en gigttilstand. Det er dog nævnets opfattelse, at en objektiv undersøgelse af kunne have mindsket mistanken om mulig gigtledelsen, og en henvisning til videre udredning for symptomerne kunne være rettet mod mere relevant modtager.
  • at praktiserende læge B ved konsultationen den 11. juli 2019 reagerede sundhedsfagligt forsvarligt, idet allerede var sat op til forløb hos urinvejskirurgerne. Der var således ikke indikation for, at praktiserende læge B ved konsultationen foretog yderligere udredning eller henvisning.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge B handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 6. juni og den 17. juni 2019 hos .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
  • § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

  • § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed