Berettiget at kræve COVID-19 test

Der gives ikke kritik til:

• praktiserende læge A (aut.ID ), Lægehuset , for behandlingen.

• praktiserende læge B (aut.ID ), Lægehuset , for behandlingen.

Det betyder, at praktiserende læge B og praktiserende læge A udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af praktiserende læge B og praktiserende læge A i Lægehuset , i perioden fra den 17. til den 21. januar 2022.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at der ikke blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s henvendelser vedrørende stress, herunder at det ikke var relevant at henvise hende til at kontakte psykiatrisk skadestue.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 17. januar 2022 havde 40-årige , der var kendt med emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderline-typen og flere tidligere selvmordsforsøg, telefonisk kontakt med praktiserende læge A i Lægehuset . Hun oplyste, at hun følte sig psykisk stresset, men hun havde ingen selvmordstanker. Hun var bekymret for lunger og lungekræft, og hun oplyste om længerevarende hoste uden feber. Den praktiserende læge vurderede, at lød respiratorisk upåvirket i telefonen, og han foreslog en COVID-19 test med hurtigt svar, eller at hun kunne vente uden for lægehuset og ses om fire timer. Dette ønskede ikke, og hun oplyste, at hun ønskede akut hjælp til stress omkring tanker vedrørende hoste ved sygebesøg. blev herefter tilbudt en lægetid, ligesom hun blev oplyst om, at hun skulle ringe til en psykiatrisk akutmodtagelse eller til lægehuset ved forværring. Videre blev hun tilbudt, at hun kunne blive ringet op af praktiserende læge B. lagde herefter på.

I perioden fra den 18. til den 21. januar 2022 kontaktede flere gange praktiserende læge B via lægehusets e-konsultation, da hun havde stress og ønskede hjælp, ligesom hun ringede til lægehuset, da hun ønskede en akut tid til infektionstal og pusteprøve. I forbindelse med telefonsamtalen blev der konfereret med praktiserende læge B, som besluttede, at lægehuset ikke kunne fravige de generelle regler om negativ COVID-19 test inden tilsyn i lægehuset. I perioden anbefalede den praktiserende læge desuden, at kontaktede et bestemt behandlingstilbud for personer med sindslidelser og behov for støtte. Videre oplyste den praktiserende læge, at hendes problematik ikke kunne fikses over mail, samt hun skulle booke en tid til medicinsnak.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra praktiserende læge B og praktiserende læge A, at i den forudgående måned var blevet vurderet på hjertemedicinsk afdeling, hvor der blev taget et røntgenbillede af lungerne, og at man ikke fandt mistanke om sygdom ved hjerte eller lunger.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Det bemærkes, at behandlingen har fundet sted under COVID-19 pandemien, hvor sundhedsvæsenet har været under stort pres samt ændrede arbejdsgange, hvilket har indgået i vurderingen af, om behandlingen var i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at den praktiserende læge reagerede relevant på s oplysninger om stress uden at have selvmordstanker og hendes bekymring for lungekræft grundet længerevarende hoste, idet den praktiserende læge foreslog, at hun fik foretaget en COVID-19 test med hurtigt svar, hvorefter hun kunne ses i lægehuset, eller at hun kunne vente uden for lægehuset og ses samme dag. Det var i denne forbindelse relevant at foreslå en test for COVID-19 inden fysisk konsultation i lægehuset, idet længerevarende hoste er foreneligt med COVID-19, og idet risikoen for potentielt at smitte andre patienter og personale ved fysisk fremmøde i lægehuset kunne blive minimeret mest muligt ved en forudgående diagnostisk PCR-test.
• at den praktiserende læge på relevant vis anbefalede at kontakte psykiatrisk skadestue ved forværring, da hendes psykiske tilstand og diagnose havde betydning for hendes oplevelse af den aktuelle tilstand med stress og bekymring over lungekræft.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 17. januar 2022 i Lægehuset .

Disciplinærnævnet vurderer videre, at der ikke er grundlag for at kritisere praktiserende læge B for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at der blev reageret relevant og tilstrækkeligt på s henvendelser vedrørende stress, idet den praktiserende læge kom med relevante forslag til, hvordan hun skulle arbejde med sin stress ved hjælp af aktiviteter, som hun tidligere havde haft god effekt af.
• at det var relevant og sundhedsfagligt forsvarligt, at den praktiserende læge stillede krav om en test for COVID-19 inden fysisk konsultation i lægehuset, idet fortsat oplyste om hoste, hvilket er foreneligt med COVID-19, og idet risikoen for potentielt at smitte andre patienter og personale ved fysisk fremmøde i lægehuset kunne blive minimeret mest muligt ved en forudgående diagnostisk PCR-test. Dertil kommer, at ikke fremstod med en akut behandlingskrævende fysisk tilstand, da hun ikke havde påvirket vejrtrækning under telefonsamtalen, ligesom der var foretaget en røntgenundersøgelse af lungerne én måned forinden, hvor der ikke var fundet mistanke om sygdom.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at det følger af dagældende retningslinjer om håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, at mistanke om COVID-19 bør opstå ved alt fra lette symptomer på både øvre og nedre luftvejsinfektion og til symptomer på svær nedre luftvejsinfektion. Typiske symptomer er feber, tør hoste, tab af smags- og/eller lugtesans og vejrtrækningsbesvær. Det følger videre af dagældende retningslinjer, at patienter på 7 år og derover med symptomer forenelige med COVID-19 skulle visiteres til en diagnostisk PCR-test og efterfølgende tilbydes en fysisk konsultation i almen praksis, såfremt der ikke var behov for klinisk undersøgelse samme sag.

• at den praktiserende læge på relevant vis vurderede, at s problemstilling ikke kunne løses over mail, da der ikke bør foregå behandlinger eller samtaler med behandlingssigte pr. mail. Mailkorrespondance med patienter bør alene anvendes til korte svar på simple forespørgsler.
• at det dertil var relevant at opfordre til at kontakte det støttende behandlingstilbud, idet hun ikke udviste symptomer, som gav anledning til at mistænke alvorlig fysisk sygdom, hvorfor de oplevede symptomer måtte anses for at være udtryk for en forværring i den psykiske tilstand.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praktiserende læge B handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af i perioden fra den 18. til den 21. januar 2022 i Lægehuset .

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2010 om forretningsorden for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn:

• § 5, stk. 2, om kompetence for disciplinærnævnets formand og næstformænd

Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet, version 30, udgivet den 4. januar 2022.