Sproglig barriere skyld i mangelfuld undersøgelse

Der gives kritik til:

• praksisreservelæge <***>, <***>, for behandlingen den 16. oktober 2019.
• vagtlæge A <***>, Lægevagten, Region <***>, for behandlingen den 16. oktober 2019.

Der gives ikke kritik til:

• vagtlæge B <***>, Lægevagten, Region <***>, for behandlingen den 12. oktober 2019.

Det betyder, at praksisreservelæge <***> og vagtlæge A <***> ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det betyder endvidere, at vagtlæge B <***> udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

1. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at <***> ikke modtog en korrekt behandling af praksisreservelæge <***>, <***>, den 16. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at <***> ikke fik en tilstrækkelig og relevant behandling samt undersøgelse, herunder at der ikke blev taget blodprøve, som kunne have stillet diagnosen.
• at <***> ikke blev henvist til et sygehus, henset til hans tilstand og sygdoms-historik.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 16. oktober 2019 blev 3-årige <***> undersøgt af praksisreservelæge <***> hos <***>, da han havde haft ondt i maven i længere tid og opkast i en uge. Han spiste og drak sparsomt. Der blev foretaget en objektiv undersøgelse, hvor maven fandtes spændt.

Det fremgår af klagen, at <***> havde gusten hud, ingen appetit, opkastninger og feber, og at forældrerene opfordrerede lægehuset til at tage blodprøver eller henvise deres søn til et sygehus, men blev afvist.

Det fremgår af en udtalelse fra praksisreservelæge <***>, at hun vurderede, at drengens almentilstand var god, og at han ikke var akut medtaget og derfor fravalgte hun at kalde en kollega ind.

Det fremgår af partshøringssvar fra <***> af den 18. juni 2021, at mavesmerter og opkast i knap 2 uger, uden at der var en sikker årsag, burde have ført til, at <***> fik taget blodprøver eller blev henvist til sygehus for nærmere udredning. Ligeledes, at praksisreservelæge <***> burde have taget situationen mere alvorligt henset til, at familien kom uanmeldt, da de almindeligvis ville have bestilt tid. <***>s far havde en oplevelse af, at når én læge havde sagt, at sønnen ikke fejlede noget, lagde den næste læge det til grund, og der blev ikke foretaget en ordentlig og tilstrækkelig undersøgelse. Det fremgår ligeledes af svaret, at hvis praksisreservelæge <***> vurderede, at det var det sprogmæssige, som var en udfordring i forhold til at forstå den synlige bekymring/fortvivlelse, som familien havde i forhold til <***>s tilstand, burde hun have givet dem en ny tid senere på dagen, hvor en tolk kunne være tilstede. Det kan oplyses, at når familien almindeligvis har bestilt tid ved lægen, ønsker lægen altid, at konsultationen skal gennemføres med tolk.

Det viste sig kort tid efter, at <***> havde akut leukæmi. Han havde lav blodprocent (hæmoglobin koncentration) på 2.4 (normalt 6.6-8.3), og lavt antal blodplader 24 (normalt 174-565), og højt antal hvide blodlegemer 623 (3.6-14), som næsten udelukkende var leukæmiceller.

Han afgik ved døden, den 18. oktober 2019.

BEGRUNDELSE

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere praksisreservelæge <***> for behandlingen.

Disciplinærnævnet har herved lagt vægt på:

• at praksisreservelæge <***>, den 16. oktober 2019 beskrev, at der ikke var målt temperatur. Der blev foretaget en utilstrækkelig objektiv undersøgelse, idet det fremgik, at praksisreservelæge <***> ikke kunne få ham til at slappe af i maven så hun kunne undersøge ham tilstrækkeligt og ligeledes, at han var øm i maven i øverste venstre kvadrant, hun tilskrev det hård afføring og forstoppelse og ordinerede movicol som behandling for forstoppelsen. <***> burde være blevet undersøgt yderligere grundet sine mavesmerter.
• at konsultationen var præget af dårlig kommunikation, og der var travlhed i klinikken. Ifølge praksisreservelæge <***>s partshøringssvar optog hun anamnesen via <***>, der var den i familien, der talte bedst dansk. Hun fik forståelsen af, at <***> var forstoppet.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at når man som læge undersøger et barn, er det vigtigt, at der er en god kommunikation med såvel barn som forældre. Er kommunikationen med forældrene dårlig, eksempelvis grundet forældrenes sprogkundskaber, risikerer man at gå glip af vigtig information om symptomernes karakter, opståen og udvikling. Er kommunikationen med barnet dårlig, kan det være svært at få barnet til at slappe så meget af, at man kan undersøge det tilstrækkeligt.

Såfremt barnet er anspændt og derved ikke kan slappe af i maven ved undersøgelsen, må man forsøge at aflede barnet, så det slapper af i maven, så man kan undersøge ømheden nøjere. Såfremt man ikke kan få barnet til at slappe af, og maven fortsat er spændt, er abdomen ikke undersøgt tilstrækkeligt, og man må overveje, om barnet skal henvises til vurdering på børneafdeling eller eventuelt give familien en opfølgende konsultation med tolk for at få undersøgt barnet tilstrækkeligt, da et spændt abdomen og ømhed ved palpation kan være udtryk for underliggende sygdom.

• at praksisreservelæge <***> derfor burde have forstået, at familien var utrygge ved <***>s tilstand og eventuelt have aftalt en opfølgende tid med tolk, hvor hans mave ligeledes kunne undersøges tilstrækkeligt.
• at symptomerne på leukæmi oftest kan tilskrives påvirkning af knoglemarven. Det resulterer i blodmangel, anæmi, mangel på hvide blodlegemer (leukopeni og neutropeni) og mangel på blodplader (trombocytopeni.) Det viser sig oftest som træthed, bleg, gusten hud, blege slimhinder, feber og infektionstegn, forstørrede lymfeknuder, blødning fra hud og slimhinder. Hvis leukæmicellerne ophobes i milt eller lever kan det resultere i mavesmerter og spændt abdomen. Ophobes leukæmicellerne i knoglerne kan det give smerter og hævelse i knogler og led. Hos personer med mørk hud kan anæmi være svært at konstatere, men kan hos nogle konstateres ved inspektion af mundslimhinden, der fremstår bleg. Ved uforklarede smerter i knogler eller led, ved vedvarende udtalt træthed, ved vedvarende feber uden kendt fokus, ved forstørrede lymfeknuder, ved fremkomst af blå mærker uden forudgående forklarligt traume eller ved slimhindeblødning bør der tages blodprøver for at udelukke eksempelvis leukæmi.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at praksisreservelæge <***> handlede under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***> den 16. oktober 2019, <***>.

2. KLAGEPUNKT

Der er klaget over, at <***> ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge B <***> og vagtlæge A <***> i Lægevagten, Region <***>, den 12. oktober og den 16. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er:

• at <***> ikke blev visiteret til konsultation og at <***> ikke fik en tilstrækkelig og relevant behandling samt undersøgelse, herunder at der ikke blev taget blodprøve, som kunne have stillet diagnosen.

SAGSFREMSTILLING

Den 12. oktober 2019 kontaktede <***> pårørende Lægevagten, Region Syddanmark, idet han kastede op. Vagtlæge B <***> tilrådede fornyet kontakt ved forværring.

Den 16. oktober blev <***> undersøgt af vagtlæge A <***> i Lægevagten, Region <***>, idet han fortsat havde mavesmerter. Han blev sat i behandling med movicol.

Det fremgår af klagen, at <***> ikke blev undersøgt og at <***>s fader og <***> græd af fortvivlelse, og de blev bedt om at gå.

Det viste sig kort tid efter, at <***> havde akut udtalt leukæmi. Han havde lav blodprocent (hæmoglobin koncentration) på 2.4 (normalt 6.6-8.3), og lavt antal blodplader 24 (normalt 174-565) og højt antal hvide blodlegemer 623 (3.6-14), som næsten udelukkende var leukæmiceller.

Han afgik ved døden den 18. oktober 2019.

BEGRUNDELSE

Disciplinærnævnet henviser til ovenstående afsnit vedrørende autorisationslovens § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed og vedrørende ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”.

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag at kritisere Vagtlæge B <***> for behandlingen, den 12. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at <***>s onkel ringede til Lægevagten den 12. oktober 2019 lige efter midnat og forklarede, at <***> havde mavesmerter, hovedpine og kastede op. Opkastningerne havde stået på siden samme morgen. Han fortalte, at han ikke selv havde set barnet og der var ingen oplysninger om varigheden af mavesmerterne. Vagtlæge B <***> spurgte relevant ind til <***>s almentilstand, om han havde feber, kunne stå på sine ben, og om han havde vandladning. Han tolkede symptomerne som akut mavetarminfektion (gastroenteritis) og gav råd om væske og om ny kontakt til læge ved manglende bedring i løbet af det kommende døgn.
• at det var tilstrækkeligt at rådgive om væske natten igennem og informere om alarmsymptomer samt give råd om at genhenvende sig om morgenen ved forværring ud fra de symptomer, der blev oplyst om, da <***>s onkel kontaktede vagtlæge B <***> i Lægevagten den 12. oktober 2019.
• at vagtlæge B <***> informerede relevant om forholdsregler ved opkastninger, om alarmsymptomer og om, at forældrene skulle kontakte læge ved manglende bedring eller forværring. Han informerede også om, at Lægevagten gerne ville se barnet den efterfølgende dag, hvis der var behov for det.

Disciplinærnævnet kan hertil oplyse, at hvis barnet har en maveinfektion, kan man godt have ondt i maven og kaste op i en periode. Hvis barnet eksempelvis har Norovirus kan det have kvalme og kaste op i et par dage. Hvor længe man må have mavesmerter, afhænger at de øvrige symptomer og af almentilstanden, især af om der er feber eller ej. Børn kan have svært ved at forklare følelsen af kvalme og kan angive at have ondt i maven, når de i virkeligheden har kvalme og skal kaste op. Det er vigtigt at vide, at barnet ikke har feber, og at barnet kan stå på benene. Det er vigtigt, at informere om, at forældrene skal sørge for, at barnet får rigeligt væske, og at barnet tisser regelmæssigt, ligeledes, at forældrene informeres om, at de skal kontakte læge ved manglende bedring eller forværring.

• at når man som lægevagt modtager vurdering fra 3. person må man være særlig omhyggelig med at spørge ind til advarselssymptomer. Hvis der er mulighed for det, kan man også bede personen ringe igen, når de har set barnet. Man må også give grundig vejledning og informere om, hvad der skal føre til fornyet lægekontakt. Man må sikre sig, at personen man taler med ved, hvad han skal fortælle videre. Dette kan man sikre sig ved, at personen gentager den lagte plan.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge B <***> handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***> den 12. oktober 2019 i Lægevagten, Region <***>.

Disciplinærnævnet vurderer imidlertid, at der er grundlag at kritisere vagtlæge A <***> for behandlingen, den 16. oktober 2019.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

• at <***> tidligere samme dag var blevet set hos <***> og sat i behandling med movicol på mistanke om forstoppelse. Af vagtlæge A <***>s lægevagtsnotat fremgår det kun, at <***> var i behandling med movicol. Det blev ikke genordineret eller ændret.
• at vagtlæge A <***> skrev i sit lægevagtsnotat, at <***> havde pæne farver, og at maven var blød med naturlige tarmlyde. Han skrev ikke, om <***> havde opkastninger, vandladning eller feber, eller hvordan hans almentilstand ellers var. Vagtlæge A undersøgte derfor ikke <***> tilstrækkeligt.
• at hvis et barn meldes med mavesmerter, vil det være relevant at vide, om barnet spiser, som det plejer, opfører sig som det plejer, eller om barnet kaster op, har feber, om barnet tisser, og om barnet viser tegn til dehydrering. Det var i aktuelle sag under normen, at der ikke blev spurgt ind til de forhold, henset til at der havde været opkast i længere tid og med forværrende tilstand.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge A ikke handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af <***> den 16. oktober 2019 i Lægevagten, Region <***>.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

• § 2, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• § 3, stk. 1 om klager over sundhedsfaglig virksomhed

Bekendtgørelse nr. 731 af 8. juli 2019 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven):

• § 17 om omhu og samvittighedsfuldhed