Uberettiget indhentning ifm. underretning

Læge får kritik for at indhente oplysninger ved elektronisk opslag for at lave en underretning til kommunen. Da lægen kunne have lavet underretningen på baggrund af egne observationer, var det ikke nødvendigt at indhente oplysninger elektronisk.

Sagsnummer:

22DNU61

Offentliggørelsesdato:

23. november 2022

Juridisk tema:

Opslag i patientjournaler

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser

Der gives kritik til:

  • praktiserende læge , (aut. ID ), for indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag den 30. juni 2021.

Der gives ikke kritik til:

  • praktiserende læge for at have videregivet urigtige og misvisende oplysninger den 30. juni 2021.

Det betyder, at praktiserende læge har handlet i strid med sundhedsloven ved indhentning ved elektronisk opslag.

Det betyder også, at praktiserende læge ikke har handlet i strid med sundhedsloven ved videregivelse af oplysninger til kommunen.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

KLAGEN

Der er klaget over:

  • at praktiserende læge indhentede oplysninger i s elektroniske journal uden samtykke den 30. juni 2021.
  • at praktiserende læge har brudt sin tavshedspligt ved at give urigtige og misvisende oplysninger om i underretning af 30. juni 2021 til Kommune.

SAGSFREMSTILLING

Disciplinærnævnet har lagt vægt på oplysningerne i underretningen, medmindre andet fremgår.

Den 30. juni 2021 sendte læge en underretning til Kommune vedrørende s datter.

Det fremgår af underretningen, at læge havde haft en lang samtale om familieproblemer. Hun var først den dag blevet klar over, at familien var splittet, og at der var mistanke om incest. Læge havde kendt familien gennem i hvert fald 6 år. Begge forældre og især havde været uhyre pertentlige med datterens diabetes. Læge havde for flere år siden konfronteret med det noget uhensigtsmæssige mønster, hvor datteren blev kontrolleret i meget høj grad. Til trods for at pigen, som noget fuldstændigt usædvanligt havde haft fuldtidshjælper i skolen, havde moderen været på telefonen konstant med kontrol af nogle i øvrigt fuldstændigt velbehandlede blodsukre. Læge var bekymret over den konstante overvågning, som datteren havde været udsat for.

Det fremgår også, at datteren sidste år i marts havde haft en episode med lidt blødning fra vagina. Formentlig fra en rift. Der var flere oplagte forklaringer, da hun havde lige haft børneorm og havde leget i skoven dagen forinden. Læge var dagen for underretningen blevet klar over, at episoden havde fastlåst i, at faderen havde udsat datteren for incest. Læge kunne ikke afgøre sagen, men havde ikke været betænkelig i den retning. Til gengæld havde hun været meget betænkelig og bekymret over, at datteren konstant befandt sig i et meget paranoidt miljø. Moderen har to søskende, som har været udsat for incest fra faderen, og hun var selvfølgelig nervøs for, at dette skulle ske for datteren.

Det fremgår videre, at havde en hjerneskade efter en herpes betændelse i 2011. Hun havde fået førtidspension på baggrund af denne.

I underretningen var anvendt et notat fra 2011 fra tidspunkt efter sygdomsforløbet. Det fremgår, at det samlede indtryk ved herværende undersøgelse sammenholdt med udtræk fra e-journal var, at led af kronisk træthedssyndrom (neurateni) udløst af en Herpes Zoster encephalit. Hun havde svære kognitive forstyrrelser og udtrættedes både fysisk og mentalt, samt led af hypersonni, hvor hun sov op til 17 timer i døgnet. Hendes funktionsevne var svært kompromitteret. Hun ville mere, end hun kunne, hvilket havde ført til mange situationer, hvor hun var totalt udtrættet og præget af svære kognitive forstyrrelser og overstimulation. Hun blev svært irritabel og kom med vredesudbrud. Dette havde hun igennem behandling på fået mere styr på, så der var en bedre balance mellem hvile og aktivitet.

Det fremgår endelig af underretningen, at læge var svært bekymret for, at var alene med sin datter og prægede hende meget ensidigt og opildnede en meget uhensigtsmæssig paranoid opfattelse af faderen, som var ubegrundet. Faderen fortalte desuden, at havde slået ham gennem de sidste 10 år, og at hun havde fået det værre efter ophør af antidepressiv medicin. Faderen havde været forvist fra hjemmet i 7 måneder. Efter han havde besøgt hjemmet på fredelig vis, tilkaldte naboerne angivelig politiet, og råbte og skreg af ham. Faderen talte med politiet og aftalte, at han ikke kom til hjemmet foreløbigt. skulle angiveligt være taget på krisehjem efterfølgende. Det fremgår, at fader blev orienteret om underretningen, og at læge havde forsøgt at ringe til , men uden held.

har oplyst, at hendes tidligere samlever og far til hendes datter opsøgte læge den 30. juni 2021. Han fortalte læge om familieproblemer, hvilket resulterede i, at læge sendte en underretning til kommunen. Læge valgte at godtage faderens forklaring uden at faktatjekke. Hun underrettede alene på baggrund af oplysninger fra faderen uden at undersøge forholdene nærmere.

har oplyst, at læge ikke orienterede sig i datterens journal. Hun var derfor ikke bekendt med, at datteren havde gennemgået en omfattende retsmedicinsk undersøgelse, som konkluderede, at riften stammede fra penetration af penis eller anden stump genstand. Hun var heller ikke bekendt med, at datteren havde været til udredning i og modtager behandling for børn, der har været udsat for fysisk, psykisk eller seksuel vold. Læge kunne således have fundet ud af, at faderens påstande ikke var korrekte ved blot at slå op i datterens journal. Læge tydeliggjorde ikke i underretningen, hvilke oplysninger der stammede fra faderen, og hvilke der var hendes egne observationer. Hun videregav således helt ukritisk påstande fra en mand, der ikke har måttet se sit barn i halvandet år.

har oplyst, at læge videregav forkerte oplysninger. Hun skulle blandt andet have konfronteret med hendes kontrol af datterens diabetes, hvilket ikke er korrekt. skulle have fået det værre efter ophør af antidepressiv medicin. Dette er dog ikke korrekt, da hun aldrig har taget antidepressiv medicin. Dette burde lægen vide.

ønsker ikke at klage over, at læge videregav fortrolige oplysninger, men derimod at der blev videregivet urigtige og misvisende oplysninger, samt en lang række udokumenterede påstande, som stammede fra faderen.

har oplyst, at læge lavede et opslag i hendes journal, som var 10 år gammelt. Oplysningerne om hendes funktionsniveau i 2011 var fra før læge tiltrådte lægehuset. Dette mener hun er et uberettiget journalopslag.

Læge har oplyst, at hun ikke mener, at hun har brudt sin tavshedspligt eller videregivet forkerte oplysninger ved at sende en underretning til kommunen den 30. juni 2021. Ud fra de oplysninger, som hun havde om og barnet og ud fra de oplysninger, som hun fik fra faderen, blev hun bekymret for barnet og de omstændigheder, barnet levede under. Læge fandt det nødvendigt at underrette kommunen med henblik på hjælp og støtte til barnet fra kommunen. Hun fulgte således den skærpede underretningspligt, som hun har efter serviceloven.

Læge har oplyst, at hun ikke kan anerkende, at hun skulle have foretaget et uberettiget opslag i s journal.

Disciplinærnævnet har på baggrund af oplysningerne i underretningen lagt til grund, at praktiserende læge indhentede oplysninger i s elektroniske journal. Nævnet har også lagt til grund, at opslaget blev foretaget i klinikkens elektroniske journalsystem, som har en onlineadgang, og at mere end én sundhedsperson havde adgang til at skrive notater i journalsystemet.

Disciplinærnævnet har også lagt til grund, at ikke havde givet sit samtykke til, at læge kunne indhente oplysninger i hendes elektroniske journal.

BEGRUNDELSE

Reglerne om indhentning af oplysninger ved elektronisk opslag

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner. Disciplinærnævnet træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Reglerne i sundhedslovens kapitel 9 handler blandt andet om lovligheden af indhentning af oplysninger i patientjournaler, når indhentningen sker i elektroniske systemer.

Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger. Det kræver dog, at det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten. Aktuel behandling kan fx være undersøgelse, diagnosticering eller behandling. Indhentning kan ske med eller uden patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 a.

Sundhedspersoner kan også i andre situationer indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det gælder fx, hvis indhentningen er nødvendig for at varetage en åbenbar almen interesse, eller det sker af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre. Det står i sundhedslovens § 42 a, stk. 2.

Det er dog et krav, at formålet med indhentningen klart overstiger hensynet til patientens ret til selv at bestemme.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger om en patients helbred og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Det kan i nødvendigt omfang ske med patientens samtykke. Det står i sundhedslovens § 42 d.

Sundhedspersoner kan nogle gange indhente oplysninger uden patientens samtykke. Det kan fx ske, når sundhedspersonen har brug for oplysningerne til at evaluere sin egen indsats i behandlingen.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at oplysninger i s elektroniske journal er fortrolige oplysninger.

Disciplinærnævnet vurderer også, at praktiserende læge s indhentning af oplysninger i s elektroniske journal ikke var lovlig. 

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at læge ikke indhentede oplysninger i journalen i forbindelse med aktuel behandling af .
  • at ikke havde givet samtykke til, at læge kunne indhente oplysninger i hendes journal.
  • at læge kunne have lavet underretningen til kommunen på baggrund af den bekymring hun fik til konsultationen.
  • at det derfor ikke var nødvendigt for praktiserende læge at indhente oplysninger i journalen.
  • at der ikke var andre lovlige grunde til, at praktiserende læge kunne indhente oplysninger i journalen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge har handlet i strid med sundhedsloven ved sin indhentning af oplysninger om ved elektronisk opslag den 30. juni 2021.

Reglerne om tavshedspligt

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoner og træffer afgørelse om, hvorvidt sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 9. Det står i klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

Sundhedspersoner har tavshedspligt om de oplysninger, de får, når de behandler patienter. Tavshedspligten gælder for oplysninger om helbred og andre fortrolige oplysninger. Det står i sundhedslovens § 40.

Oplysninger om helbred er oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand. Det er også oplysninger om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været indlagt eller er indlagt. Det fremgår af punkt 4.1 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

En sundhedsperson kan dog ifølge sundhedslovens § 43, stk. 1, give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke. Et samtykke skal ifølge sundhedslovens § 44 være skriftligt. Samtykket behøver dog ikke være skriftligt, hvis sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler herfor.

En sundhedsperson kan i nogle tilfælde give oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, uden patientens samtykke. En sundhedsperson kan fx give oplysningerne, når der er pligt til det efter anden lovgivning. Det står i § 43, stk. 2, nr. 1.

Læger skal underrette kommunen, hvis de får viden eller mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det står i servicelovens § 153, stk. 2 og § 1 i bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service.

Sundhedspersonen skal normalt forsøge at få patientens samtykke, inden sundhedspersonen giver oplysningerne videre, medmindre der foreligger særlige grunde. Det står i punkt 5.2 i vejledning om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.

En sundhedsperson behøver ikke nødvendigvis forsøge at få et samtykke inden en underretning bliver sendt. Det er fordi, sundhedspersonen i visse situationer har pligt til at underrette kommunen. Sundhedspersonen bør dog normalt orientere om, at der bliver sendt en underretning til kommunen.

Det beror på sundhedspersonens konkrete skøn, hvornår der er mistanke om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte.

Sundhedspersoners tavshedspligt indebærer også, at sundhedspersoner er forpligtede til kun at videregive korrekte oplysninger om patienten, forudsat at betingelserne for at videregive i øvrigt er opfyldte. Det betyder, at videregivelse af ukorrekte oplysninger om patienten kan udgøre et brud på tavshedspligten.

Disciplinærnævnets resultat

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere læge for at give urigtige og misvisende oplysninger om i underretningen til Kommune.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på:

  • at oplysningerne i underretningen er fortrolige oplysninger, fordi det er en oplysning om s helbred, familiære og sociale forhold.
  • at ikke havde givet samtykke til, at læge kunne give oplysninger om hende til kommunen.
  • at læge forsøgte at orientere om underretningen den 30. juni 2021.
  • at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det skøn, som læge lavede, da hun sendte underretningen. s anførte mangler havde samlet set ikke afgørende betydning for skønnet om, hvorvidt der var grundlag for at antage, at s datter havde brug for særlig støtte.
  • at s oplysninger om, at oplysningerne i underretningen var urigtige eller misvisende, ikke kan føre til et ændret resultat. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for nærmere at vurdere rigtigheden af oplysningerne i underretningen. Disciplinærnævnet har ikke mulighed for at få sagen oplyst mere, fordi nævnet afgør sagen på skriftligt grundlag. Nævnet har heller ikke mulighed for at afhøre parter og vidne ved behandlingen af sagen.
  • at underretningspligten allerede indtræder, når sundhedspersonen får grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Der er ikke krav om, at sundhedspersonen skal vide dette med sikkerhed eller foretage yderligere undersøgelse for at bekræfte sin antagelse.
  • at s oplysninger om, at underretningen var misvisende og mangelfuld, ikke kan føre til et andet resultat. Underretningen var tilstrækkeligt beskrevet, da underretningen beskrev de forhold, som gav læge grund til at antage, at s datter havde brug for særlig støtte. En underretning har ikke til formål at give en komplet beskrivelse af samtlige observationer. Oplysningerne i underretningen er udtryk for lægens opfattelse af situationen.
  • at det heller ikke kan føre til et andet resultat, at underretningen til dels baserede sig på oplysninger fra faderen til s datter. Læger har skærpet underretningspligt. Der er ikke noget til hinder for at lægge vægt på oplysninger fra tredjemand.
  • at læge derfor lovligt kunne sende underretningen uden s samtykke.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at læge ikke handlede i strid med sundhedsloven ved at videregive oplysninger om i underretningen til kommunen.

REGLER

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Love og bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 995 af 14. juni 2018 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven):

  • § 2, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9
  • § 3, stk. 1 om klager over forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 9

Bekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 af sundhedsloven:

  • § 5 om behandlingsbegrebet
  • § 40 om tavshedsbelagte oplysninger
  • § 42 a, stk. 1, om indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med aktuel behandling
  • § 42 a, stk. 2, om indhentning af oplysninger til varetagelse af en åbenbar almen interesse
  • § 42 d, stk. 1, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling med patientens samtykke
  • § 42 d, stk. 2, om indhentning af oplysninger til andre formål end behandling uden patientens samtykke
  • § 43, stk. 1, om videregivelse af helbredsoplysninger med patientens samtykke til andre formål
  • § 43, stk. 2, nr. 1, om videregivelse uden patientens samtykke
  • § 44, stk. 1 og 2, om samtykke til videregivelse

Bekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 af lov om social service (serviceloven):

  • 153 om underretningspligt

Bekendtgørelse nr. 1651 af 3. august 2021 om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service:

  • § 1 om personer omfattet af underretningspligten

Vejledninger

Vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.:

  • Punkt 4.1 om helbredsoplysninger
  • Punkt 5.2 om videregivelse uden patientens konkrete samtykke