Patient burde være indlagt på mistanke om blodprop

Der gives kritik med indskærpelse til:

• vagtlæge Henrik Holst Jakobsen (aut. ID 00VWY), Lægevagten i Region , for behandlingen den 5. januar 2023.

Der gives ikke kritik til:

• vagtlæge A (aut. ID ), Lægevagten i Region , for behandlingen.

Det betyder, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen ikke udviste tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved behandlingen.

Det skal desuden indskærpes over for vagtlæge Henrik Holst Jakobsen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Afgørelsen uddybes nærmere nedenfor under begrundelse.

Klagen

Der er klaget over, at ikke modtog en korrekt behandling af vagtlæge A og vagtlæge Henrik Holst Jakobsen hos Lægevagten i Region , den 5. januar 2023.

Disciplinærnævnet har forstået, at det centrale i klagen er, at:

• ikke blev relevant og tilstrækkeligt undersøgt og behandlet for sine symptomer på en blodprop i hjertet.

Sagsfremstilling

Disciplinærnævnet har, medmindre andet er anført, taget udgangspunkt i oplysningerne i journalen.

Den 5. januar 2023 ringede på 55 år til Lægevagten i Region . Vagtlæge A tog imod opkaldet.

Disciplinærnævnet har til brug for sagen indhentet lydfil fra opkaldet den 5. januar 2023.

Det fremgår af lydfilen, at oplyste, at han havde ondt midt i brystkassen, og det snurrede ud i begge arme. Han havde haft ondt i 2 timer. Han oplyste, at han tidligere havde haft blodprop i hjertet 2 gange. oplyste, at han stod ude foran lægevagten. Det gjorde ondt, når han trak vejret, og han syntes, at det mindede om de tidligere tilfælde. Vagtlæge A visiterede ham til en konsultation i lægevagten. Vagtlæge A noterede, at det ikke var tydeligt kardielt, hvilket betyder relateret til hjertet.

I lægevagten blev tilset og undersøgt af vagtlæge Henrik Holst Jakobsen. Det blev vurderet, at havde en god almentilstand. Ved hjælp af stetoskopi blev der lyttet på lunger og hjerte, og der blev lavet et hjertekardiogram (EKG) med måling af hjertets rytme. Stetoskopien viste normale forhold, og hjertekardiogrammet viste ikke tegn på unormal hjerterytme, som kunne forårsages af forsnævringer eller blodprop i hjertet.  Der blev også foretaget en måling af iltmætningen i blodet, som var normal. Der blev fundet ømhed ved tryk på brystmusklerne. På den baggrund vurderede vagtlæge Henrik Holst Jakobsen, at der var tale om muskelømhed, og han rådgav om smertestillende samt øvelser.

Det fremgår af klagen, at ved hjemkomsten fra lægevagten faldt om på gulvet, hvorefter han blev hentet med ambulance og bragt til sygehuset, hvor det viste sig, at han havde en blodprop i hjertet.

Det fremgår af en udtalelse til sagen fra vagtlæge Henrik Holst Jakobsen, at af visiterende vagtlæge blev beskrevet med smerter i brystet, som forværredes, når han trak vejret. Smerterne involverede begge sider af brystkassen, og der fandtes ingen ledsagesymptomer som udstrålende smerter til hals, arme, ryg eller mave. Derudover var der ved konsultationen ingen klager over åndenød, svedtendens, svimmelhed, kvalme, opkastning eller andre almensymptomer. Det fremgår videre af udtalelsen, at både sygehistorien og den objektive undersøgelse tydede på muskelsmerter, og ikke på akut koronart syndrom (en blodprop) i hjertet.

Det fremgår af et partshøringssvar fra vagtlæge Henrik Holst Jakobsen, at ikke opfyldte henvisningskriterierne til akut indlæggelse for akut koronart syndrom. Det fremgår, at henvisningskriterierne kræver stigning i biomarkører (troponiner), og derudover skal mindst ét yderligere kriterium være opfyldt for at opfylde diagnosekriterierne for akut koronart syndrom. Disse yderligere kriterier er 1) klassiske brystsmerter og 2) EKG-forandringer.

Vagtlæge Henrik Holst Jakobsen anfører, at hverken opfyldte 1) eller 2) kriterium. Vagtlæge Henrik Holst Jakobsen vurderede, at ikke havde klassiske brystsmerter. Vagtlæge Henrik Holst Jakobsen anfører hertil, at ved konsultationen gav udtryk for at have smerter midt i brystkassen, som involverede begge sider af brystet. Han havde ingen klager over udstrålende smerter. Derudover var smerterne ikke vedvarende, men periodevis tilstede, herunder havde han ikke haft brystsmerter i hvile i over 15 minutter. Smerterne kunne fremprovokeres ved dyb vejrtrækning, og smerterne var aldrig til stede i hvile. Desuden havde han ikke åndenød, svedtendens, svimmelhed, kvalme, opkastning eller andre almensymptomer. Det fremgår videre, at den foretagne EKG var normal. På baggrund heraf var der ifølge vagtlæge Henrik Holst Jakobsen ikke grundlag for at mistænke akut koronart syndrom ifølge kriterierne. Derimod var der grundlag for at vurdere, at der var tale om klassiske muskelsmerter.

Vagtlæge Henrik Holst Jakobsen har gjort gældende, at da der således ikke var mistanke om akut koronart syndrom hos , var det korrekt og i overensstemmelse med instruksen for akut koronart syndrom ikke at indlægge ham akut.

Begrundelse

Disciplinærnævnet behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed og træffer afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel. Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, og § 3, stk. 1.

En autoriseret sundhedsperson er under udøvelsen af sit sundhedsfaglige virke forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Det følger af autorisationslovens § 17. Disciplinærnævnet tager ved sin vurdering af sagen således stilling til, om en sundhedsperson har handlet i overensstemmelse med ”normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for, hvad der må forventes af en almindelig god sundhedsperson med den erfaring, som den pågældende har på behandlingstidspunktet. Disciplinærnævnet tager ved afgørelsen ikke stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Vedrørende vagtlæge A

Disciplinærnævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at kritisere vagtlæge A for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ved telefonsamtalen oplyste, at han havde centrale brystsmerter med snurren ud i begge arme, at han havde vejrtrækningsbesvær, og at han to gange tidligere havde haft blodpropper i hjertet. oplyste om symptomer, der kunne tyde på en blodprop i hjertet, ligesom han oplyste om tidligere blodpropper, som var en risikofaktor. På baggrund heraf var der grundlag for at mistænke en blodprop i hjertet, og der var grundlag for at indlægge ham akut
• når det mistænkes, at en patient har en blodprop i hjertet, skal patienten indlægges akut på sygehuset ved hjælp af en ambulance med udrykning. Det vurderes dog relevant og forsvarligt, at vagtlæge A i stedet for en akut indlæggelse visiterede ham til vurdering i lægevagten, idet allerede stod ude foran lægevagten ved sygehuset. Det er nævnets vurdering, at det var relevant, at A som visiterende vagtlæge vurderede, at hurtigere eller mindst lige så hurtigt kunne blive vurderet af en læge i lægevagten sammenholdt med, hvis han blev indlagt til vurdering i akutmodtagelsen.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge A handlede i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. januar 2023 hos Lægevagten i Region .

Vedrørende vagtlæge Henrik Holst Jakobsen

Det fremgår af vagtlæge A’s journalnotat fra telefonkonsultationen, at havde smerter i brystkassen, og at disse involverede ”begge arbejde”. Hermed menes ”begge arme”, men ved en slåfejl blev det noteret forkert i journalen.

Det fremgår af udtalelsen fra vagtlæge Henrik Holst Jakobsen, at ved opkaldet til vagtlæge A oplyste at have smerter midt i brystkassen, som involverede begge sider af brystet. Det fremgår videre af udtalelsen, at ved telefonkonsultationen ikke havde nogen klager over udstrålende smerter til hals, arme, ryg eller mave.

Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen har misforstået vagtlæge A’s notering af ”involverer begge arbejde”. Det er disciplinærnævnets opfattelse, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsens forståelse heraf var, at smerterne var relateret til begge sider af brystet, og ikke at der var tale om udstråling til begge arme, som var tilfældet.

Disciplinærnævnet finder på det foreliggende ikke grundlag for at fastslå, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen var bekendt med det forhold, at havde oplevet udstråling til armene.

Disciplinærnævnet vurderer, at der er grundlag for at kritisere vagtlæge Henrik Holst Jakobsen for behandlingen.

Disciplinærnævnet har lagt vægt på, at:

• ved smerter i hjertet er der typisk smerter, som er lokaliseret bag brystbenet (retrosternalt) af en varighed af mere end 15 minutter. Der er typisk udstråling til en eller begge arme, hals eller underkæbe. Muskelsmerter i brystet karakteriseret ved, at musklerne gør ondt, når der trykkes på dem, og hvis musklerne mellem ribbenene (intercostalmusklerne) er ømme, kan der være forværring i brystsmerterne i forbindelse med vejrtrækning. Patienten er ellers alment upåvirket. Der er ofte tale om raske mennesker uden historik med tidligere hjertesygdom. Muskelsmerter er oftest lokaliserede og dermed uden udstråling. Det kan være svært at skelne mellem, om brystsmerter hos en patient skyldes muskelsmerter eller en blodprop i hjertet
• havde brystsmerter, som kunne være et symptom på en blodprop. Derudover havde han haft en blodprop i hjertet to gange tidligere, hvilket i sig selv udgjorde en risikofaktor i relation til nye blodpropper. På den baggrund kunne det ikke udelukkes, at der var tale om en ny blodprop. Nævnet vurderer, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen derfor burde have indlagt akut på sygehuset på mistanke om en blodprop. Nævnet finder det ikke afgørende for vurderingen, hvorvidt vagtlæge Henrik Holst Jakobsen var bekendt med, at også havde oplevet udstråling til armene
• den omstændighed, at EKG-målingen var normal, ikke er ensbetydende med, at en blodprop kunne udelukkes. Ofte er EKG-målingen normal, selvom patienten har en blodprop.

Det forhold, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen ikke indlagde akut til trods for brystsmerter samt tidligere sygehistorie med to blodpropper i hjertet, er efter disciplinærnævnets opfattelse en særlig skærpende omstændighed.

Disciplinærnævnet finder på den baggrund, at vagtlæge Henrik Holst Jakobsen handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin behandling af den 5. januar 2023 hos Lægevagten i Region .

Det skal samtidig indskærpes over for vagtlæge Henrik Holst Jakobsen at udvise større omhu i sit fremtidige virke.

Offentliggørelse

Disciplinærnævnet har inden for de sidste 5 år tildelt kritik til vagtlæge Henrik Holst Jakobsen i sine afgørelser af den 25. oktober 2018 og den 9. september 2022.

Denne afgørelse vil derfor blive offentliggjort på www.sundhed.dk og www.stpk.dk med angivelse af titel, navn og autorisationsID for så vidt angår vagtlæge Henrik Holst Jakobsen. Dette følger af klage- og erstatningslovens § 17, og af § 3, stk. 1, nr. 2 og 3, i Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet.

Disciplinærnævnets afgørelser af den 25. oktober 2018 og den 9. september 2022 er også omfattet af offentliggørelsesordningen. 

Patientens navn og alle andre navne, herunder stednavne og identificerbare navne på sygehuse og afdelinger vil blive anonymiseret ved offentliggørelse.

Regler

Disciplinærnævnet har anvendt følgende regler til at træffe afgørelse i sagen:

Bekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023 af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven)

• 2, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 3, stk. 1, om klager over sundhedsfaglig virksomhed
• 17 om offentliggørelse af afgørelse om sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Bekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023 af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven)

• 17 om omhu og samvittighedsfuldhed

Bekendtgørelse nr. 1109 af 11. september 2015 om offentliggørelse af afgørelser m.v. i klagesager på sundhedsområdet

• 3, stk. 1, nr. 2, om kritik med indskærpelse
• 3, stk. 1, nr. 3, om tre gange kritik inden for 5 år