Klage over komplikationer ved operation af for stor underkæbe

Patientklagenævnet finder, at overtandlæge <****>, kæbekirurgisk afdeling, <****>, ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> fra den 4. oktober 1995 til den 24. maj 1996.

blev henvist til kæbekirurgisk afdeling, , i marts 1992 til konsultation vedr. kæbe- og bidkorrigerende operation. taler og forstår ikke dansk, og kommunikationen foregik gennem tolk, væsentligst gennem familiemedlemmer. Problemet var, at underkæben var blevet for stor pga. sen vækst som følge af sygdom (akromegali). Der var forkert bid, idet der kun var sammenbidskontakt på 2 tænder. Det sikredes ved kontakt til medicinsk afdeling, at der ikke var medicinsk kontraindikation mod korrigerende operation. Der blev foretaget præoperativ tandreguleringsbehandling og planlægning af den kirurgiske behandling på ortodontiafdelingen, , hvorfra der blev meldt klar til operation i oktober 1995.

Operationen blev foretaget den 5. oktober 1995 af overtandlæge , og ifølge operationsbeskrivelsen havde operationen følgende forløb: Overkæben og underkæben blev løsnet hver for sig, overkæben blev delt i midten for øgning af bredden, og begge kæber blev sat på plads i planlagt stilling og med det ønskede sammenbid ved hjælp af små ti-taniumplader og skruer. blev udskrevet i velbefindende den 11. oktober 1995 til ambulant kontrol. Der opstod en komplikation i form af bristning af slimhinde med tab af et indlagt knogletransplantat og hul til næsen. Tilstanden blev behandlet med en plade, som tillige skulle stabilisere breddeøgningen af overkæben.

Defekten lukkede sig ikke, og blev reopereret den 21. maj 1996, hvor den opståede forbindelse mellem næse og mund (fistel) blev lukket operativt. Der opstod igen slimhindedefekt, men tilstanden helede efterhånden, og i oktober 1996 var der afsluttet heling med lukning af den tidligere fistel. Der blev planlagt opfølgende behandling med del-proteser, som dels kunne erstatte manglende tænder, og dels kunne stabilisere operationsresultatet.

har oplyst, at han fik fjernet flere tænder i overmunden. Overtandlæge har forklaret, at der ikke blev fjernet nogen tænder. I journalen er der ikke anført noget om tandudtrækninger. Patientklagenævnet har derfor lagt overtandlæge forklaring herom til grund.

Behandlinger af denne type strækker sig tidsmæsssigt over et forløb, som ofte varer flere år og omfatter visitation, ortodontisk forbehandling, operation, ortodontisk efterbehandling og retention. Det er journalført, at blev orienteret om operationen. Det ligger også som en forudsætning, at ikke forstår eller taler dansk, og at man har anvendt tolk. Patientklagenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, om man havde anvendt en i sundhedsfaglig henseende professionel tolk ved de afgørende beslutninger.

Tilfældet var af stor sværhedsgrad, og man havde lagt en ambitiøs behandlingsplan, som rent faktisk blev fulgt og gennemført. Der opstod en komplikation i form af slimhindebrist med dannelse af en fistel mellem mund- og næse-hule. Dette er hændeligt, og den opståede komplikation blev behandlet korrekt ved at hullet blev afdækket med en proteselignende ganeplade og lukket ved en senere operation.

Med den aktuelle tandstatus og behovet for stabilisering af et parodontosekompromitteret resttandsæt samt den opererede overkæbe er protetisk behandling med aftagelige delproteser på støbt stel den tandlægefagligt korrekte og økonomisk mulige rehabilitering. En sådan behandling, som ikke er en hospitalsopgave, blev senere sat i værk.

Patientklagenævnet finder således ikke, at overtandlæge udviste manglende omhu. Patientklagenævnet finder dog, at det havde været mere hensigtsmæssigt, om en sundhedsfagligt professionel tolk havde medvirket i kommunikationen vedrørende information og ved vigtige beslutninger.