Klage over læsion af tungenerven ved fjernelse af visdomstand

Patientklagenævnet finder, at tandlægerne, afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgi, , ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med deres behandling af den 28. april 1993 og den 3. april 1995.

Sagsnummer:

9802818

Offentliggørelsesdato:

12. december 2002

Faggruppe:

Tandlæger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Patientklagenævnet finder, at tandlægerne, afdelingen for tand-, mund- og kæbekirurgi, <****>, ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med deres behandling af <****> den 28. april 1993 og den 3. april 1995.

var skrevet op til fjernelse af visdomstænder i underkæben på efter henvisning fra egen tandlæge. Hun blev undersøgt der den 28. april 1993, hvor hun blev skrevet på venteliste til operation.


Operationen blev foretaget den 3. april 1995. Tanden blev frilagt ved opklapning på ydersiden af kæben, delt og fjernet. Der var tale om en relativt dybt lejret, vandretliggende tand (8-) uden direkte relation til underkæbens nervekanal. Man bemærkede ikke nogen skade på tungenerven (nervus lingualis). Dette blev først konstateret den 10. april 1995, hvor mødte til suturfjernelse, idet hun havde en sovende fornemmelse i højre tungehalvdel.

Patientklagenævnet finder, at der ved operationen den 3. april 1995 skete en læsion af tungenerven i højre side. På baggrund af de kliniske fund finder Patientklagenævnet, at der var tale om en læsion med ophævet ledningsevne i enkelte fascikler (dele af nervens ledningstråde), ikke i hele nerven. Der er tale om en i specialistregi usædvanligt sjældent forekommende komplikation. Patientklagenævnet finder, at det er uafklaret, hvorvidt komplikationen skyldtes selve operationen eller lokalbedøvelsen (nålelæsion).

Specialtandlæge bemærkede ikke noget usædvanligt under indgrebet. Operationen blev foretaget ved hjælp af en teknik, som normalt er risikofri med hensyn til tungenerven.

Patientklagenævnet finder, at specialtandlæge ikke udviste manglende omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med operationen.

Skaden erkendtes på ugedagen, og specialtandlæge fulgte korrekt situationen op, indtil tilstanden var stationær. Med den bevarede/genvundne grad af føleevne var der ikke indikation for forsøg på mikrokirurgisk nerverekonstruktion.

Patientklagenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at der ikke blev informeret om risikoen for, at en sådan komplikation kunne indtræde. Patientklagenævnet har lagt vægt på, at denne komplikation er yderst sjældent forekommende.