Klage over utilstrækkelig tandfyldning i den kommunale tandpleje

Patientklagenævnet finder, at tandlæge <****> ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med sin behandling af <****> i <****> Kommunale Tandpleje i perioden fra januar 1993 til februar 1997.

var tilknyttet Kommunale Tandpleje fra marts 1982 til september 1997. Tandlæge modtog ham første gang som patient den 13. januar 1993, hvor han fandt rimelig mundhygiejne.

Den 25. februar 1993 blev igen undersøgt af tandlæge , som tog røntgenbilleder af begge kæbehalvdele og udførte fyldningsbehandling af den forreste store kindtand i venstre side af overkæben. Han skønnede, at dette cariesangreb var så stort, at behandlingen måtte foretages over flere gange, for at undgå rodbehandling. Tandlæge foretog herudover fyldningsbehandling af den forreste store kindtand i venstre side af underkæben, og opfordrede til bedre mundhygiejne.

Den 26. marts 1993 fortsatte tandlæge behandlingen. Han udførte fyldningsbehandling af tre fortænder i overkæben med plastfyldninger (tænderne 2+,1+ og +2). Samtidig udførte han forsegling af tyggefladerne på de bagerste store kindtænder i begge sider af underkæben med plastmateriale, for at hindre caries.

Den 11. februar 1994 udførte tandlæge fyldningsbehandling af den forreste store kindtand i højre side af overkæben, og han fandt, at der var stor destruktion af tanden 6+. Denne tand blev færdigbehandlet med fyldning den 10. marts 1994.

Den 14. november 1994 behandlede tandlæge tanden +5 med fyldning, og der blev taget røntgen af begge kæbehalvdele, som viste observationer for karies i 5 tænder i overkæben og 5 tænder i underkæben, som fik påsmurt et middel til forebyggelse af karies. blev tilrådet at bruge tandtråd.

Den 7. december 1994 samt den 5. april og 7. juni 1995 gentog tandlæge behandlingen til forebyggelse af karies.

Den 4. december 1995 blev der på ny taget røntgenbilleder, som fortsat viste de begyndende kariesangreb. Tandlæge påsmurte igen kariesforebyggende middel, og udførte fyldningsbehandling på en kindtand i højre side af underkæben, samt på venstre miderste fortand.

Den 16. januar 1997 viste nye røntgenbilleder behandlingskrævende kariesangreb i tre tænder, som tandlæge gav sølvamalgamfyldninger. Røntgenbillederne viste endvidere begyndende karies i 4 små kindtænder i overkæben, samt i 4 små kindtænder i underkæben, og i 2 store kindtænder i venstre side af underkæben.

Den 25. februar 1997 blev udskrevet fra den kommunale tandpleje til videre behandling hos privat tandlæge. I udskrivningsbrevet noterede tandlæge hvilke tænder, som var blevet behandlet siden den 16. januar 1997 (tænderne 6-,5-,-6) herudover fremgik det, hvilke tænder, der skulle observeres for begyndende karies (tænderne 5+,4+,+4,5+,6-,5-,4-,-4,-5,-6, og –7).

Patientklagenævnet finder, at den behandling, som tandlæge udførte på ikke kan kritiseres, idet spørgsmålet om, hvornår der skulle behandles med fyldning beroede på tandlægens skøn, hvilket var i overensstemmelse med sædvanlig praksis.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at der i hele forløbet regelmæssigt blev taget røntgenbilleder til kontrol af de begyndende kariesangreb, og at de enkelte angreb, som udviklede sig, blev behandlet med fyldning. Endvidere blev ifølge journalen løbende informeret om cariessituationen, samt givet instruktion i tandpleje og –hygiejne.

Nævnet kan oplyse, at der sædvanligvis udvises tilbageholdenhed med fyldningsbehandling af de kariesangreb, som patienten selv er i stand til at rengøre ved daglig mundhygiejne. Dette gælder uanset om kariesangrebet har forårsaget et hul i tanden (kavitetsdannelse).