Klage over manipulation i forbindelse med en testning og over manglende inddragelse af patientens opfattelse i forbindelse med udarbejdelse af testrapport

Patientklage-nævnet finder, at chefpsykolog <****> ikke har overtrådt psykolog-loven ved sin psykologiske undersøgelse af <****> foretaget henholdsvis den 28. oktober og den 4. november 1996 på <****>.

blev den 12. september 1996 af distriktspsykiatrien, , henvist til en psykologisk undersøgelse med henblik på diagnostisk udredning og behandling.

Den 28. oktober og den 4. november 1996 blev derfor undersøgt af chefpsykolog .

Ifølge klagen blev der i forbindelse med den psykologiske undersøgelse udvist manipulation fra chefpsykolog s side, idet hun ved sin udspørgen forsøgte at påvirke resultatet af undersøgelsen ved ikke at være neutral og objektiv.

Det er i testrapporten beskrevet, hvorledes det var meget svært at etablere en alliance med omkring udførelsen af undersøgelsen. Chefpsykolog har i rapporten anført, at blev oplevet som en person, der lagde endog megen vægt på at få tildelt pension, og hun stolede ikke på, at chefpsykolog kunne være objektiv med den begrundelse, at psykologen var behandler. skulle ifølge rapporten have haft den opfattelse, at behandlingssystemet forsøgte at styre hen imod, at hun skulle opgive forældremyndigheden til hendes børn.

Det fremgår endvidere af testrapporten, at kontakten med af chefpsykolog blev opfattet som anstrengende, idet var både vag i sine formuleringer og uhyre omstændelig i samtalen. Chefpsykolog har i sin udtalelse anført, at årsagen til, at kooperationen blev oplevet som vanskelig kunne være et ønske fra s side om at blive erklæret for varig erhvervsudygtig.

Patientklagenævnet har ved sin afgørelse lagt vægt på, at kooperationen har været meget vanskelig, og hvor chefpsykolog for overhovedet at kunne gennemføre testningen meget tænkeligt har været mere styrende end sædvanligt.

Derimod finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at chefpsykolog skulle have haft den skjulte dagsorden at fremme s motivation for at opgive forældremyndigheden. Det fremgår tværtimod, at spørgsmålet om s erhvervsevne og spørgsmålet om pension har været i fokus i testrapporten, og ikke spørgsmålet om s forældremyndighed.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det i testrapportens problemafgrænsning står anført, at " ansøger om førtidig pension, og der ønskes en supplerende psykologisk undersøgelse til brug for yderligere diagnostisk og psykologisk udredning". Med denne formulering er der indirekte peget på, at den diagnostiske udredning har haft til formål at medvirke til at belyse, om var handicappet i en sådan grad, at det berettigede til pension.

Patientklagenævnet finder herefter på det foreliggende grundlag ikke anledning til at fastslå, at chefpsykolog har udvist manglende omhu og uhildethed i forbindelse med den psykologiske testning.

Der er endvidere klaget over, at chefpsykolog i den psykologiske test ikke inddrog s opfattelse af forløbet.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at kontakten var anstrengt, idet var vag og uhyre omstændelig i samtalen. Ifølge rapporten havde forsinkede responser, især når hun var usikker eller mistroisk, og det var meget svært at få specifikke svar. I stedet for afveg hun massivt overfor emotionelle spørgsmål, og hun gav ofte udtryk for, at hun ikke kunne svare så hurtigt, men måtte tænke over spørgsmålet til næste dag. I overensstemmelse hermed har chefpsykolog oplyst, at var svær at fastholde i en velordnet opfattelse af hendes situation.

På denne baggrund finder Patientklagenævnet ikke grundlag for at kritisere, at chefpsykolog valgte at afstå fra at inddrage s opfattelse af hendes situation. Et forsøg på at give et overblik over s opfattelse af hendes situation kunne meget vel have fået karakter af et gæt og nødvendigvis måtte ske med mange forbehold med hensyn til, om chefpsykolog nu havde forstået rigtig. Nævnet finder det således forståeligt, at resultatet blev, at der ikke i normalt omfang kunne redegøres for s opfattelse af hendes situation i testrapporten.

Der klages tillige over, at undersøgelsen i forhold til det, oplyste ved undersøgelsen, samt det skrevne i journalen, er behæftet med mange fejl og mangler. har to steder fremhævet eksempler på unøjagtigheder. Det ene sted omhandler omtalen af s rækkefølge af søskendeflokken. Det andet sted vedrører beskrivelsen af en traumatisk episode, var ude for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske. Det er s synspunkt, at disse unøjagtigheder kunne have været undgået, hvis chefpsykolog havde checket dem hos hende, og ikke blot stolet på oplysningerne i journalen.

Patientklagenævnet finder det forståeligt, at de pågældende unøjagtigheder må være stødende for og egnet til at svække tilliden til undersøgelsen. Det er derimod ikke nævnets opfattelse, at de har ændret chefpsykolog s vurderingsgrundlag på en sådan måde, at undersøgelsens konklusion var faldet anderledes ud, hvis hun havde fået korrigeret disse punkter af .

Patientklagenævnet finder således ikke anledning til at fastslå, at chefpsykolog har udvist manglende omhu og uhildethed i forbindelse med udarbejdelsen af testrapporten.

Endelig klages der over, at den psykologiske undersøgelse ikke kan have været udført tilstrækkeligt omhyggeligt vurderet ud fra det anvendte tidsforbrug.

Patientklagenævnet har lagt vægt på, at tidsforbruget kun var på 2 x 60-70 minutter. Chefpsykolog har hertil oplyst, at der var afsat 2 x 2 timer til undersøgelsen, men af den afsatte tid ikke blev anvendt fuldt ud på grund af de problemer, der var omkring testningen. Der blev dog ifølge rapporten i dette tidsrum blandt andet taget en personlighedsprøve (Rorschach), samt udvalgte WAIS-R prøver ligesom udfyldte et depressionsspørgeskema. Chefpsykolog har i sin udtalelse fremhævet, at undersøgelsen var at betragte som et supplement til nogle allerede eksisterende psykologiske og psykiatriske erklæringer. Chefpsykolog giver derfor medhold i, at det derfor ikke er alting, der er eksploreret i på en uddybende måde.

Nævnet finder, at undersøgelsen med hensyn til omfang klart har karakter af en supplerende undersøgelse, uden at vurderingen kan siges at være skåret ned i uansvarlig grad.

Imidlertid synes den supplerende undersøgelse også at have efterladt et behov for yderligere testning, idet det i konklusionen fremhæves, at der ved WAIS-R prøverne var bemærket så udtalte forstyrrelser i koncentration og opmærksomhed, at det gav mistanke om en neurologisk problematik. På denne baggrund finder nævnet dog, at det havde været hensigtsmæssigt, at der var blevet iværksat en egentlig neuropsykologisk testning, eller at en sådan i det mindste direkte var blevet foreslået i testkonklusionen.

Samlet finder Patientklagenævnet det således ikke godtgjort, at der på afgørende måde har manglet omhu og uhildethed i forbindelse med chefpsykolog s psykologiske testning og udarbejdelse af testrapport. Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere testrapportens konklusion om at " har store emotionelle vanskeligheder og manglende coping færdigheder samt defekt koncentration og opmærksomhedsfunktion, der forøges under emotionel intensitet", samt at "behandlingsmulighederne ikke skønnes fuldstændig udtømt, men at patienten ikke kan fungere på arbejdsmarkedet i den aktuelle tilstand".