Klage over nervelæsion ved fjernelse af visdomstand

Patientklagenævnet finder, at tandlægerne på tandklinikken, <****> , ikke har overtrådt tandlægeloven i forbindelse med deres behandling af <****> fra den 10. december 1993 til den 21. januar 1997.

Den 3. december 1993 blev undersøgt af cand.odont. , tandklinikken, , med henblik på odontologisk klargøring til FN-tjeneste i udlandet. Der blev ved undersøgelse konstateret en visdomstand i venstre side af underkæben (regio -8), som havde forbindelse til mundhulen.

Den 10. december 1993 foretog cand.odont. en operativ fjernelse af visdomstanden. Eftersom cand. odont. ikke havde autorisation som tandlæge, var tandlægerne og ansvarlige for hele tandbehandlingen. Tilsynsførende tandlæge var ikke tilstede under behandlingen af .

Patientklagenævnet finder, at tandlægerne på tandklinikken, , ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af .

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 3. december 1993 fremgår, at visdomstanden havde kommunikation til mundhulen, hvorfor det blev besluttet at fjerne tanden inden skulle ud i FN-tjeneste til det tidligere Jugoslavien.

Nævnet kan oplyse, at når en visdomstand har kommunikation med mundhulen, kan der komme mundhulebakterier i det hulrum, der omgiver visdomstandens krone. Visdomstanden udgør derfor et potent udgangspunkt for infektion, hvorfor visdomstænder i almindelighed fjernes. Dette er især vigtigt, hvis man fremtidigt skal befinde sig i en geografisk lokalitet, hvor behandlingsfaciliteter med mere ikke er optimale.

Nævnet har videre lagt vægt på, at tilsynsførende tandlæge havde aftalt, at overtandlæge skulle træde til, såfremt cand.odont. havde behov for assistance under operationen.

Nævnet kan oplyse, at det er ofte forekommende, at en tilsynsførende tandlæge i praksis ikke kan være tilstede ved alle behandlinger, som den cand.odont., der er under tilsyn, udfører.

Nævnet har videre lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at der blev fjernet en knogle ud for tanden (facialt), hvorefter tanden blev delt. Kronen blev derefter fjernet i to stykker, hvorefter cand. odont. tilkaldte overtandlæge , idet han bedømte at fjernelsen af rodkomplekset var vanskeligt og ønskede en mere erfaren kollegas hjælp. Herefter fjernede overtandlæge roden i flere stykker. Cand.odont. foretog derefter sårtoilette og suturering.

Patientklagenævnet finder, at tandlægerne på tandklinikken, , har handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard. Der var indikation for at fjerne visdomstanden, idet den udgjorde en potent mulighed for infektion, og eftersom stod foran en udsendelse i FN-tjeneste, skulle infektionsmuligheden fjernes for at sikre tjenesteduelighed. Nævnet finder videre, at tilsynsførende tandlæge ikke kan kritiseres for sit tilsyn af cand. odont. under operationen af , idet han havde draget omsorg for, at en kompetent assistance til cand. odont. var disponibel, og det var korrekt at overtandlæge blev tilkaldt, idet fjernelsen af visdomstanden viste sig vanskeligere end forventet. Ved den operative fjernelse af visdomstanden blev der brugt en operationsteknik, som var i overensstemmelse med almindelig praksis.

Ifølge journalen klagede efterfølgende den 16. og 20. december 1993, den 25. januar, 9. marts og 7. november 1994, samt den 10. januar 1996 over føleforstyrrelser, en snurrende fornemmelse og kraftige smerter i venstre side af underkæben. Den 21. januar 1997 henvendte hun sig for at få en henvisning til s tand-, mund- og kæbekirurgiske afdeling.

Nævnet har lagt vægt på, at det af journalen den 16. december 1993 fremgår, at der var en rimelig pæn indheling, hvorfor suturene blev fjernet. Det fremgår endvidere, at tandlægerne valgte at se tiden an og observere s tilstand, idet de fandt, at problemerne skyldtes et traume efter fjernelsen af visdomstand. Der blev ikke under operationen konstateret nerveskade.

Nævnet kan oplyse, at det er klinisk praksis, når der efter en fjernelse af en visdomstand opstår nedsat følelse i underlæbe med mere, at observere tilstanden, specielt når der ikke under operationen er konstateret synlig nerveskade. Nerveskader viser normalt en høj grad af spontan heling, særlig ved nerver der ligger i en knoglekanal. Kommer en nervelæsion sig ikke helt, kan der efter en konkret vurdering behandles med en nervetransplation. Dette er imidlertid ofte komplicerede operationer, som sjældent fører til normal følelse og ofte medfører væsentlige gener og eller bivirkninger. Det er ikke videnskabeligt bevist at behandling med soft laser hjælper på skader af underkæbens følenerve.

Patientklagenævnet finder, tandlægerne på tandklinikken, , har levet op til almindelig standard ved at observere tilstanden. Det var således korrekt først at observere nervelæsioner, idet der under operationen af ikke blev konstateret en synlig nerveskade, og derefter først på et relativt sent tidspunkt at henvise hende med henblik på en vurdering om forsøg på nervetransplantation.