Klage over mangelfuld undersøgelse af hofte efter fald

Den 29. november 1996 faldt <***> på et fortov og gled 3-4 meter...

Sagsnummer:

9909317

Offentliggørelsesdato:

1. oktober 2001

Speciale:

Ortopædkirurgi

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Den 29. november 1996 faldt <***> på et fortov og gled 3-4 meter...

Den 29. november 1996 faldt <***> på et fortov og gled 3-4 meter. Han kunne herefter ikke rejse sig uden hjælp og kunne ikke flytte højre ben på grund af smerter.

Han blev herefter kørt i ambulance til skadestuen på <***>, hvor han blev undersøgt af reservelæge <***>, der ikke fandt tegn til brud.

Den 11. december 1996 blev <***> indlagt på ortopædkirurgisk afdeling, <***>, hvor der blev påvist et højresidigt lårbensbrud, og <***> blev opereret den 15. december 1996.

Der er klaget over reservelæge <***>s undersøgelse af <***>.

Reservelæge <***> har anført i sin udtalelse, at ikke husker <***>s henvendelse i skadestuen, og at han således intet har at tilføje til skadesedlen.

Patientklagenævnet har lagt vægt på oplysningerne i skadesedlen, hvorefter reservelæge <***> optog sygehistorie og noterede, at <***> var faldet og havde slået højre lår. Videre har Patientklagenævnet lagt vægt på, at reservelæge <***> foretog en objektiv undersøgelse og fandt ømhed ved strækkemusklen på højre lårs ydre side (musculus vastus lateralis), men at strækkemusklen var blød og ikke omfangsforøget. Endvidere fandt han fri bevægelighed i hofte- og knæled.

Patientklagenævnet har endvidere lagt vægt på oplysningerne i skadesedlen, hvorefter reservelæge <***> udleverede krykkestokke til <***> og anbefalede ispose og codimagnyl mod smerterne.

Patientklagenævnet finder på dette grundlag, at reservelæge <***> har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse af <***>. Det er således nævnets vurdering, at reservelæge <***> foretog en utilstrækkelig undersøgelse, idet han ikke noterede sig omstændighederne omkring faldet, ikke undersøgte for indirekte ømhed og om <***> kunne løfte benet strakt, og ikke ordinerede en røntgenundersøgelse.

Patientklagenævnet kan oplyse, at der ifølge gældende praksis skal være klinisk mistanke om brud samt direkte eller indirekte tegn på knoglebrud, før der er indikation for en røntgenundersøgelse.

Den undersøgende læge bør herudover notere sig, hvorledes ulykkestilfældet er sket, hvordan og hvor langt patienten er faldet, og med hvilken kraft det er sket.