Klage over oplysninger om forældres alkoholforbrug ved en afdelings afgivelse af lægeerklæringer til kommunen

De læger på børneafdelingen, <****>, der var involveret i undersøgelse og behandling af <****> i perioden fra den 8. juni til den 10. september 1998, har ikke overtrådt læge-loven, herunder ved afgivelsen af erklæringer af henholdsvis 15. juni, 7. juli, 20. august og 10. september 1998 til <****> og <****> kommuner om <****>.

blev født den 8. juni 1998 på i , 2-3 måneder for tidligt og med en fødsels-vægt på 986 g.

På grund af den lave fødselsvægt, tidlige fødsel og hjerteproblemer var det nødvendigt at have adgang til at give væske, energi og medicin i hendes blodårer i mere end en måned i træk efter fødslen. Der er ikke i lægejournalen anført særlige problemer vedrørende droplægning eller angivet tidspunkter, hvor der har været udført ekstraordinært mange forsøg på anlæggelse af drop.

Administrerende overlæge har i sin udtalelse oplyst, at afdelingen forsøger at lægge perifert drop (drop på arme eller ben) for at nedbringe risikoen for blodforgiftning. Det er vanlig procedure, at opgaven overgår til en anden, hvis lægen ikke indenfor ca. 3 forsøg kan lægge droppet.

Den 14. juli 1998 noterede afdelingslæge i journalen, at der ved s venstre håndled var en rød bule i underhuden med en anelse hvidt i bunden, formentlig begyndende bylddannelse efter tidligere drop (anlæggelse af nål til ernæring, medicin m.v.). Ved indstikstedet havde der været trykket pus ud, men det så nu fredeligt ud. Ved journalnotat den følgende dag noterede en læge, at bulen fortsat så fredelig ud.

Ved stuegang den 16. juli 1998 noterede afdelingslæge i journalen, at der var en lille betændelsesproces på venstre under-arm (i journalnotatet formentlig fejlagtigt anført "højre"). Den målte ½ x ½ cm og var gul omgivet af en 1 cm rød bræmme. Afdelingslæge åbnede med en nål bylden og udtømte et par dråber grøngulligt pus, som blev sendt til dyrkning og direkte mikroskopi samt med gramfarvning. Det blev konstateret, at det drejede sig om bakterier af typen gram-positive kokker i kæde. Afdelingslæge aftalte samme dag med mikrobiologisk af-deling, at der ikke var behov for antibiotika, men at peni-cil-linpræparat kunne gives, hvis der opstod almene symptomer eller forværring af lokal symptomerne. Det fremgår af journalen, at der var tale om lokal byld uden almene symptomer.

Den 17. juli 1998 konstaterede afdelingslæge , at der kunne udtrykkes en dråbe pus fra bylden, og senere om aftenen samme dag, at der var rødme på strækkesiden af højre håndled på ca. 1 cm i diameter med et lille hul på bylden. Afdelingslæge ordinerede blodprøve til undersøgelse for infektion (CRP). Den følgende dag konstateredes ved stuegang, at CRP var lav, og samme dag konstaterede afdelingslæge ved stuegang, at betændelsesabscessen var næsten forsvundet, at CRP var faldet, og at podningssvar viste gule stafylokokker samt streptokokker gruppe A.

Administrerende overlæge har i sin udtalelse oplyst, at in-fektioner efter dropanlæggelse af og til ses i forbindelse med et intensivt neonatalforløb, og at dette ikke skyldes, at der er anvendt usterilt materiale (ved droplægning).

Det fremgår af journalen, at s mave fra den 23. juni 1998 var præget af megen luft, og at den ved stuegang de følgende dage var præget af nogen udspilning, dog med nogen svingning. Da den udspilede mave påvirkede vejrtrækningen, forsøgte lægerne at nedsætte den mængde væske/føde, som indtog gennem munden. Der er ikke i journalen bemærket noget om afføringen før den 16. juli 1998, hvor afdelingslæge noterede, at havde svært ved at komme af med afføringen. Den 17. juli 1998 noterede afdelingslæge , at maven måtte aflastes med slange (sonde) i endetarmen. Den 24. juli 1998 er det noteret i journalen, at havde haft spontan lind afføring, hvilket også er noteret de følgende dage. Den 31. juli 1998 er det noteret i journalen, at har daglig afføring. Den 5. august 1998 har en læge noteret, at havde haft tynd afføring to gange samme dag. Den 7. august 1998 noterede overlæge , at afføringen var normalt farvet, men havde været lidt slimet dagen forinden, hvorfor han bad om, at en læge skulle se dagens afføring. Overlæge har noteret, at s almentilstand var god, og at hun ikke virkede syg, men han har udtalt, at afdelingen ønskede at følge hende ret tæt, hvilket også blev gjort. Den 10. august 1998 har afdelingslæge noteret, at afføringen var vekslende og maven fortsat stor, samt at afføringerne ikke var set og at der ikke var noteret noget specielt om dem.

Der er ikke i journalen anført overvejelser om, hvorvidt maveproblemerne kunne skyldes infektion. Afdelingslæge har i sin udtalelse oplyst, at det ikke er usædvanligt, at for tidligt fødte børn har fordøjelsesproblemer, dels i form af meget luft i maven, dels problemer med at komme af med afføringen.

blev udskrevet den 18. august 1998 og opholdt sig efterfølgende på døgninstitutionen i . Den 4. september 1998 var hun til ambulant kontrol hos overlæge sammen med en pædagog fra og sine forældre. Ved undersøgelsen var endvidere en afdelingssygeplejerske til stede. Overlæge har noteret i journalen, at der ved undersøgelsen fandtes en ganske let klassisk bleeksem (bledermatit), som utvivlsomt efter udseen-det at dømme var svampebetinget. Han fandt grundlag for behandling med svampemiddel (Brentancreme) og fandt det ikke nødvendigt at pode. Det fremgår således, at behandling for svamp var lægelig foran-lediget.

Børneafdelingen på har ifølge det fremsendte materiale i forbindelse med indlæggelsen afgivet i alt tre erklæringer til Kommune, dateret henholdsvis 15. juni, 7. juli og 10. september 1998, samt én erklæring til kommune (familiecentret ), dateret 20. august 1998. I erklæringerne fra den 15. juni og 10. september 1998 er s fødselsvægt angivet til 986 g, hvilket er korrekt jævnfør lægejournalen. I erklæringerne af 7. juli og 20. august 1998 er fød-selsvægten ikke omtalt.

I journalnotat af 6. juli 1998 er det anført, at moderen overfor personalet havde oplyst, at hun havde "drukket alkohol". Afdelingslæge har i journalen den 7. juli 1998 anført, at s forældre overfor personalet havde oplyst, at den respektive anden for-ælder havde al-koholproblemer.

I erklæring af 7. juli 1998 til Kommune er det anført, at sygehuspersonalet havde registreret, at duftede af øl, og at hun overfor personalet havde givet udtryk for, at hun ikke kunne komme på afdelingen, når hun lugtede af spiritus. Desuden er det konkluderet, at s forældre ved mødet var bagatelliserende i svær grad overfor deres alkoholproblemer og ikke var moti-veret for hjælp af nogen art, herunder antabus-behandling. Af af-delings-læge s jour-nalnotat fra mødet den 7. juni 1998 frem-går, at "erkender, at hun i den sidste uge er "fal-det i"" (i forbindel-se med alkoholproblemer). Afde-lingslæge har i sin udtalelse henvist til re-ferat af et møde i børneafdelingen den 30. juni 1998, hvor s forældre og farmor deltog, hvoraf det fremgår, at s far havde oplyst til børneafdelingen, ".. at havde alkoholproblemer".

Det fremgår herefter af journalen, at den 18. juli 1998 anmodede afdelingslæge om opstart af antabus, "..fordi hun ellers ville forsøge at glemme det hele med alkohol". Antabusbehandlingen blev efterfølgende styret af rådgivningsklinikken i .

I overlæge s erklæring af 20. august 1998 til kommune er blandt anført, at efter det sidste møde (den 16. juli 1998) var påbegyndt antabusbehandling, og at hun havde alkoholproblemer. Af referatet fra mødet den 16. juli 1998 fremgår, at en sagsbehandler i kommune havde oplyst, at det var kommunens opfattelse, at der var alkoholproblemer i familien, og at der ikke længe forinden havde været et "..bragende alkoholrecidiv (tilbagefald) hos begge forældre”.

Børneafdelingen har ikke i nogen af de fire breve til og kommu-ner anvendt betegnelsen "alko-ho-liker" om .

Der er klaget over, at lægerne i forbindelse med opsætning af drop var nødt til at stikke 5-8 gange i , og at det i nogen tilfælde var nødvendigt at hente en anden læge, som så måtte starte forfra, at fik betændelse i sin arm på grund af et usterilt drop, at lægerne ikke undersøgte og tog prøver, når hun havde problemer med maven, men blot behandlede for infektion, at en afføringsprøve blev glemt i 2 dage i køleskabet og derfor aldrig blev sendt til undersøgelse, at der blev startet behandling mod svampeinfektion uden prøvetagning, og at det af lægeerklæringer til kommunen fejlagtigt frem-går, at er alkoholiker, og at s fødselsvægt er angivet forkert.

Patientklagenævnet kan oplyse, at det kan være meget vanskeligt at anlægge drop med nål i en perifer blodåre (arm eller ben) hos nyfødte, der er født meget for tidligt (svært præmatur). Det sker ikke sjældent, at man på en børneafdeling er nødsaget til at forsøge adskillige gange, det vil sige flere stikkeforsøg, for at opnå en brugbar dropanlæggelse.

Nævnet kan endvidere oplyse, at det hos nyfødte, der er født meget for tidligt, oftest er nødvendigt at anlægge drop på grund af den meget umodne tarmfunktion. Det er nævnets opfattelse, at det er acceptabelt at stikke flere gange ved forsøg på anlæggelse af drop, da det må prioriteres højt at få adgang til at give væske eller medicin uden at belaste mave-tarmfunktionen.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere, at lægerne på børneafdelingen i nogle tilfælde har måttet stikke flere gange for at anlægge drop på , da dette som nævnt ofte er meget vanskeligt ved for tidligt fødte børn, og da det var nødvendigt at anlægge drop for ikke at belaste den umodne tarmfunktion.

Nævnet finder anledning til at bemærke, at afdelingens retningslinjer for håndtering af dropvanskeligheder, hvoraf det fremgår, at en ny læge forsøger at anlægge drop efter tre forgæves forsøg, findes at være i overensstemmelse med god faglig standard.

For så vidt angår infektion i tilslutning til anlæggelse af drop kan Patientklagenævnet oplyse, at der nogle gange opstår infektion eller infektionslignende tilstande, også selvom sundhedspersonalet har været meget omhyggelige med en steril teknik. Dette kan skyldes et utilstrækkeligt udviklet immun- eller infektionsforsvar hos nyfødte, der er født meget for tidligt, eller der kan være tale om meget vævsirriterende virkning hos den medicin eller væske, der gives i droppet.

På denne baggrund finder nævnet ikke anledning til at kritisere lægerne vedrørende det forhold, at der opstod infektion i s arm og behandlingen heraf. Nævnet har herunder lagt vægt på, at der blev podet fra infektionsstedet og overvejet antibiotisk behandling efter kontakt til overlæge fra mikrobiologisk afdeling, da der var mistanke om betændelse.

Vedrørende s tarmfunktion har Patientklagenævnet lagt vægt på, at forløbet ifølge journalen var præget af vekslende tarmfunktion med tendens til ophobning af luft, udspilet maveomfang og træg eller varierende konsistens af afføring. Nævnet kan oplyse, at et sådant forløb er meget hyppigt hos nyfødte, der er født meget for tidligt og kan i nogle tilfælde være forløber for en mere alvorlig tilstand.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at der ifølge journalen blev foretaget hyppige kliniske undersøgelser af s mave, røntgen- og ultralydsundersøgelse, regulering af væske og mad samt undersøgelse af afføring.

Det er nævnets vurdering, at observation, undersøgelse og behandling af problemerne med tarmfunktionen og afføring har været i overensstemmelse med almindelig praksis. Nævnet finder således ikke grundlag for at kritisere lægerne med hensyn til klagen vedrørende s tarmfunktion.

Vedrørende afføringsprøve foreligger der formentlig en misforståelse, idet det ikke var meningen at afførin-gen skulle sendes til undersøgelse, men derimod skulle obser-veres af en læge.

For så vidt angår s ble-eksem finder Patientklagenævnet ikke anledning til at kritisere, at der blev ordineret Brentan-creme uden forudgående svampeundersøgelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at eksem i bleområdet ofte ses i den pågældende alder, og at det hyppigt drejer sig om svampeinfektion.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at det ved en klinisk undersøgelse kan vurderes, om eksem er betinget af en svampeinfektion. Det vil kun i ganske specielle situationer være relevant at foretage mere specifikke svampeundersøgelser.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der ikke var konstateret specielle hudproblemer ved den kliniske undersøgelse af .

Endelig har nævnet lagt vægt på, at Brentan-creme er et kendt og meget brugt svampemiddel.

Vedrørende angivelse af fødselsvægt samt oplysning om alkoholforbrug i de afgivne erklæringer til og kommuner finder Patientklagenævnet ikke anledning til kritik.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af erklæringerne af 15. juni 1998 og 10. september 1998 til kommune, at fødselsvægten var 986 g, og at disse erklæringer ikke indeholder oplysninger om alkoholforbrug.

Endvidere har nævnet lagt vægt på, at erklæringerne af 7. juli 1998 til kommune og 20. august 1998 til kommune ikke indeholder oplysninger om s fødselsvægt.

Videre har nævnet lagt vægt på, at de ovenfor omtalte beskrivelser af alkoholproblemer i erklæringerne af 7. juli og 20. august 1998 ifølge sagens oplysninger er fremkommet på baggrund af forældrenes oplysninger om alkoholproblemer hos den anden part, at personalet på afdelingen har registreret, at har duftet af øl ved ankomst til afdelingen, og at er startet på antabusbehandling. Nævnet finder det herefter relevant, at man af hensyn til barnets tarv i erklæringer til de respektive kommuner har oplyst om forældrenes alkoholproblemer.

Patientklagenævnet finder herefter samlet, at de læger på børneafdelingen, , der var involveret i undersøgelse og behandling af i perioden fra den 8. juni til den 10. september 1998 ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved afgivelse af erklæringer af 15. juni, 7. juli, 20. august og 10. september 1998.