Klage over, at der i erklæringer udarbejdet af andre speciallæger var anført andre symptomer end dem, der fremgik af den aktuelle erklæring

Overlæge har ikke overtrådt læge-loven ved afgivelse af lægeerklæring den 14. september 1998 vedrørende .

Sagsnummer:

9910116

Offentliggørelsesdato:

20. februar 2003

Juridisk tema:

Lægeerklæringer

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved afgivelse af lægeerklæring den 14. september 1998 vedrørende <****>.

blev den 14. september 1998 set af overlæge med henblik på udfærdigelse af en lægeerklæring til social- og sundhedsforvaltningen i Kommune. Overlægen havde tidligere den 14. maj 1997 udfærdiget en lægeerklæring vedrørende .

Til brug for udfærdigelsen af sin erklæring havde overlæge fra Kommune fået tilsendt speciallægeerklæringer fra af 6. juni 1997 og fra af 21. juli 1998.

Det fremgår af erklæringen af 14. september 1998, at overlæge fandt, at kom frit gående uden halten og hjælpemidler, samt at lagde sig og rejste sig rygret fra lejet.

Tilstanden blev beskrevet som stationær, og overlæge konkluderede, at der var tale om Lumbago og lændesmerter og havde ikke nogle behand-lingsmæssige forslag.

Der er klaget over, at overlæge ikke iagttog s gang, det vil sige trækken på højre ben, og at han ikke observerede, at havde besvær med at klæde om.

Der er endvidere klaget over, at overlæge ikke skrev noget om s rygsmerter eller problemer med at stå eller gå i længere tid ad gangen.

Endelig er der klaget over, at overlæge under afsnittet medicin ikke skrev, hvad fortalte ham.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at overlæge vurderede, at gik frit ved undersøgelse den 14. september 1998. Der er således ikke grundlag for at kritisere, at der er manglende overensstemmelse mellem overlæge s beskrivelse den 14. september 1998 og de tidligere beskrivelser fra den 14. maj 1997 og speciallæge .

Nævnet har lagt vægt på, at det anførte var udtryk for overlægens vurdering af udfra hans observation af ham. Endvidere har nævnet lagt vægt på, at i perioden mellem de to erklæringer havde været i arbejde, ligesom der ikke i overlæge s erklæring, der er afgivet den 21. juli 1998, er noteret noget om en unaturlig gang.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er grundlag for at kritisere, at overlæge vurderede, at kunne afklæde sig frit. Udfra de foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for at antage, at der var et markant besvær med af- og påklædning.

Nævnet har lagt vægt på, at der var overensstemmelse mellem oplysningerne i erklæringen af 14. maj 1997 og erklæringen af 14. september 1998. Endvidere er der i overlæge s erklæring ingen udtalelse om dette forhold, hvilket havde være tilfældet, hvis det var blevet konstateret.

Patientklagenævnet finder, at overlæge s erklæring af 14. september 1998 må anses for en opfølgning af den tidligere udstedte erklæring af 14. maj 1997. Det er i overensstemmelse med sædvanlig praksis ikke at gentage de anførte symptomer, når der henvises til den første erklæring.

Nævnet har lagt vægt på, at der i erklæringen af 14. september 1998 henvises til erklæringen af 14. maj 1997.

Patientklagenævnet finder endelig, at overlæge ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved ikke i erklæringen at have anført s korrekte medicinforbrug.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge har oplyst, at der var tale om en misforståelse, der blev rettet i brev af 10. december 1998 til Kommune.

Patientklagenævnet finder således samlet, at overlæge ikke har udvist manglende omhu og uhildethed ved afgivelse af sin erklæring den 14. september 1998.