Klage over, at en læge i en erklæring vedrørende en patients forhold til sine børn ikke at havde angivet, hvorfra de anførte oplysninger stammede

Praktiserende læge <****> har overtrådt lægelovens § 8, stk. 1, ved afgivelsen af sin erklæring af 23. september 1998 om en <****>.

Læge udfærdigede den 23. september 1998 en lægeerklæring vedrørende faderens forhold til sine børn. Det fremgår af erklæringen, at denne primært byggede på moderens udsagn, men at den endvidere var bekræftet fra anden side. Erklæringen blev sendt til statsamtet.

Af erklæringen fremgår bl.a., at ved flere lejligheder har tævet moderen, at han systematisk har nedbrudt hendes selvtillid og følelse af egen værd. Endvidere fremgår det, at faderens attitude på alle måder har været klart og udpræget psykopatisk/sociopatisk, og at han truede med at forlange sin ret til at have børnene hos sig hver anden weekend. Endvidere anføres det, at forholdene i hjemmet ikke var i orden, således at faderen kunne tage sig tilstrækkeligt af børnene, idet der bl.a. ikke var noget rækværk ved trappen på 1. sal. Lægen anfører endvidere, at han, med de oplysninger han efterhånden havde samlet om faderen, fandt det overordentligt foruroligende, hvis faderen skulle have samkvemsret med børnene hver 2. weekend uden opsyn.

Patientklagenævnet finder, at læge ikke levede op til den almindelige anerkendte faglige standard i forbindelse med udfærdigelse af lægeerklæringen den 23. september 1998. Lægen havde forud for udfærdigelsen hverken ved undersøgelse eller på anden måde skaffet sig det fornødne lægelige kendskab til de forhold, han udtalte sig om. Endvidere finder nævnet, at det ikke med tilstrækkelig tydelighed i erklæringen blev angivet, hvorfra de givne oplysninger stammede.

Nævnet har herved lagt vægt på, at læge i lægeerklæringen udtalte sig om faderens adfærd overfor sin tidligere samlever og deres fælles børn, samt om at samkvemsret med børnene uden opsyn vakte bekymring, uden selv at have undersøgt faderen eller på anden måde skaffet sig det fornødne lægelige kendskab om oplysningernes rigtighed. Nævnet har videre lagt vægt på, at det af erklæringen fremgår, at oplysningerne primært byggede på moderens udsagn, men også var bekræftet fra anden side. Læge har imidlertid i sin udtalelse oplyst, at det kun er nogle af de fremsatte oplysninger, som politiet kunne bekræfte.

Nævnet finder således, at hvis læge var af den opfattelse, at børnene var i risiko for at lide overlast, burde han have rettet henvendelse til de sociale myndigheder.