Klage over utilstrækkelige undersøgelser af pludselige smerter i venstre flanke

Læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af nu afdøde <***> den 19. september 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Hospital.Læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 19. september 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Hospital.1. reservelæge <***>, medicinsk afdeling, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. og 19. september 1998 på <***> Hospital.

Sagsnummer:

9912512

Offentliggørelsesdato:

20. oktober 1999

Speciale:

Kirurgi, Intern medicin

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af nu afdøde <***> den 19. september 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Hospital.

Læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 19. september 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Hospital.

1. reservelæge <***>, medicinsk afdeling, har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 18. og 19. september 1998 på <***> Hospital.

<***> havde siden 1990 været i tablet-behandling for sukkersyge. Desuden tidligere behandlet for galdegangssten og påvirkning af bugspytkirtlen.

<***> blev indlagt på kirurgisk afd., <***> Hospital, via skadestuen den 18. august 1998 kl. 13.15 på grund af et halvt døgn varende pludselige smerter i venstre flanke. På kirurgisk afdeling blev hun undersøgt af læge <***>.

På grund af sukkersygen blev <***> tilset af medicinsk 1. reservelæge den 18. september 1998 kl. 20.

Den 19. september 1998 kl. 2.30 blev <***> tilset af kirurgisk læge <***> på grund af et lavt blodtryk, en hastig puls og aftagende vandladning. Læge <***> ordinerede insulinbehandlingen fortsat.

Den 19. september 1998 kl. 05.30 blev <***> på ny undersøgt af læge <***>, der konfererede med læge <***>.

Kl. 7.00 blev <***> overflyttet til medicinsk afdeling efter tilsyn af 1. reservelæge <***>.

Den 19. september 1998 kl. 10.00 blev de planlagte røntgenundersøgelser udført, og CT-skanning viste en 7x12 cm udvidelse af legemspulsåren under nyrekarrenes afgang. Udvidelsen var bristet. <***> blev overflyttet til <***>s karkirurgiske afdeling og opereret, men døde den 1. oktober 1998.

Der er klaget over, at lægernes undersøgelser af <***> på <***> Hospital den 18. og 19. september 1998 var utilstrækkelige, herunder at <***> først den 19. september 1998 kl. 10.00 fik foretaget en røntgenundersøgelse til trods for, at hendes tilstand under indlæggelsen løbende blev forværret.

For så vidt angår læge <***> og læge <***>, begge kirurgisk afdeling, finder Patientklagenævnet, at de har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> efter afsluttet skadestuebehandling kl. 16.50 blev indlagt på kirurgisk afdeling hvor læge <***> foretog en ny vurdering i form af udspørgning og undersøgelse af hende.

Nævnet finder, at udspørgning var meget summarisk, og at det ville have været hensigtsmæssigt, om læge <***> havde udspurgt <***> om tidligere relevante kirurgiske lidelser, idet hun i såvel 1995, 1996 og 1997 på <***> Hospital var blevet behandlet for galdesten og ledsagende betændelse i bugspytkirtlen.

I øvrigt har nævnet lagt vægt på, at læge <***> ved den objektive undersøgelse fandt et blodtryk på 140/70, en puls på 108 og en temperatur på 36. Ved undersøgelse af maven fandtes denne blød, med normale tarmlyde, men udtalte smerter i venstre flankeregion. Blodprøver viste, at der var et forhøjet blodsukker (23 mmol/l), en nedsat nyrefunktion (Se-kreatinin 172 mmol/l) og en normal blodprocent (Hæmoglobin 7,2 mmol/l). På mistanke om nyresten ordinerede læge <***> røntgenundersøgelse af maven og venstre nyre, og samtidig smertestillende indsprøjtninger (Ketogan).

Nævnet finder, at det ikke kan kritiseres, at læge <***> vurderede, at diagnosen venstresidig nyresten fortsat var nærliggende, og at denne diagnose blev søgt afklaret. Da blodprøvesvaret viste, at nyrefunktionen var lidende, kan det ikke kritiseres, at det ikke fandtes tilrådeligt at foretage en akut røntgenfotografering af nyrerne. Det blev i stedet aftalt, at der skulle foretages en røntgenfotografering af bughulen samt en ultralydskanning af nyrerne med henblik på afklaring af diagnosen venstresidig nyresten den følgende dag.

Det er ligeledes nævnets vurdering, at det var relevant, at der til regulering af sukkersygen blev aftalt tilsyn ved medicinsk afdeling, da der blev fundet forhøjet blodsukker og sukker i urinen.

Videre har nævnet lagt vægt på, at det af sygeplejekardex fremgår, at <***> kort tid efter indlæggelsen på kirurgisk afdeling havde et betydeligt blodtryksfald, ligesom hun var kold og klamtsvedende. Blodtrykket blev stabiliseret efterfølgende, idet der blev givet 250 ml blod og 2 liter saltvand. Kl. 22.30 var der igen et betydeligt blodtryksfald, ligesom <***> igen var kold og klamtsvedende. Blodtrykket rettede sig umiddelbart efter, at der blev givet 1 liter saltvand.

Nævnet har tillige lagt vægt på, at vagthavende læge <***> kl. 2.30 blev tilkaldt, idet <***> fortsat og igennem de foregående timer havde haft et lavt blodtryk, og idet der siden indlæggelsen kun havde været en vandladning på 50 ml. I øvrigt fremgik det af journalen, at <***>s mave ved medicinsk tilsyn var fundet med betydelig ømhed.

Nævnet finder, at læge <***> burde have foretaget en mere grundig undersøgelse af <***> på baggrund af oplysningerne fra sygeplejekardex med tilfælde af blodtryksfald, det forhold at der kl. 2.30 var givet 3 liter saltvand og 250 ml blod, at der i journalen var noteret, at hendes mave ved medicinsk tilsyn var betydelig øm, at blodprøvesvar kl. 23 havde vist yderligere svækkelse af hendes nyrefunktion, og at kaliumindholdet i blodet var stigende.

Det er nævnets opfattelse, at der med de oplysninger, der forelå ved indlæggelsen på kirurgisk afdeling, var sket en væsentlig ændring i <***>s tilstand, som gjorde, at diagnosen nyresten burde have været revurderet. Det var også usandsynligt, at hendes tilstand med lavt blodtryk og ophævet nyrefunktion skyldtes væskemangel på grund af dårlig reguleret sukkersyge, idet hun siden indlæggelsen havde fået i alt 3 liter saltvand og 250 ml blod, ligesom der efter <***>s undersøgelse blev ordineret yderligere 1 liter saltvand.

Nævnet finder, at det var relevant, at læge <***> kl. 2.30 tog kontakt til medicinsk afdeling med henblik på regulering af det høje blodsukker, og at det var korrekt, at der blev ordineret et hjertekardiogram.

Kl. 5.30 foretog læge <***> igen en undersøgelse af <***>, idet hun stadig havde lavt blodtryk, og idet der fortsat ikke var vandladning, på trods af at der 3 gange var givet vanddrivende medicin direkte i blodårene, og at der samlet var givet 4 liter saltvand samt 250 ml blod siden hendes indlæggelse kl. 17 den 18. september 1998. Det fremgår af journalen, at læge <***> konfererede med læge <***>, og at de konkluderede, at der aktuelt ikke var tale om en kirurgisk behandlingskrævende problemstilling.

Nævnet finder, at læge <***> kl. 5.30 burde have foretaget en grundig undersøgelse af <***>, idet diagnosen nyresten ikke kunne forklare hendes tilstand, og da det på baggrund af væsketilførslen til hende var usandsynligt, at det lave blodtryk og den manglende nyrefunktion skyldtes væskemangel.

Videre finder nævnet, at læge <***>, da han blev kontaktet af læge <***>, burde være mødt frem til en nærmere vurdering af <***>, da hendes tilstand siden indlæggelsen var blevet betydelig forværret.

For så vidt angår 1.reservelæge <***>, medicinsk afdeling, finder nævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> på grund af det forhøjede blodsukker (sukkersyge) blev tilset af medicinsk 1. reservelæge <***> den 18. september 1998 kl. 20. 1. reservelægen fandt betydelig ømhed i hele venstre side af maven og mente, at den nedsatte nyrefunktion skyldtes væskeunderskud på grund af den dårligt regulerede sukkersyge. Han foreslog behandling med væske og insulin.

Nævnet finder, at 1. reservelæge <***> ordinerede relevant behandling af det forhøjede blodsukker med saltvand og insulin.

Videre har nævnet lagt vægt på, at <***> efter tilsyn af 1. reservelæge <***> blev overflyttet til medicinsk afdeling den 19. september 1998 kl. 7.00, hvor et forhøjet Kaliumindhold i blodet normaliseredes.

Nævnet finder, at 1.reservelæge <***> foretog en relevant undersøgelse af <***> og gjorde sig relevante overvejelser om de medicinske problemer, ligesom han sørgede for overflytning til nøje kontrol af forløbet hos hende.