Manglende diagnosticering af testikelkræft.

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 12. august 1998 på sin klinik.Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 1, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført undersøgelsen af <***> den 12. august 1998.

Sagsnummer:

9912711

Offentliggørelsesdato:

20. september 1999

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 12. august 1998 på sin klinik.

Praktiserende læge <***> har overtrådt lægelovens § 13, stk. 1, jf. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 244 af 26. juli 1937 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser, fordi han ikke i tilstrækkeligt omfang har journalført undersøgelsen af <***> den 12. august 1998.

<***> følte i begyndelsen af juni måned 1998 under udsendelse til Bosnien-Hercegovina ømhed og hævelse i højre testikel. Han henvendte sig på grund af smerter i midten af juli måned 1998 til det nærmeste NATO-felthospital i Mostar. På hospitalet blev han undersøgt af en fransk militærlæge, der også foretog en ultralydskanning. På baggrund af undersøgelse og skanning skønnede lægen, at der var tale om væskeansamling (spermatocele) i forbindelse med sterilisation (foretaget 1992). Lægen kunne dog ikke udelukke infektion, men fandt sandsynligheden lille og udtalte, at sandsynligheden for kræft var meget lille. For at udelukke denne diagnose krævedes vævsprøveanalyse, hvortil han henviste til undersøgelse hos egen læge i Danmark.

<***> henvendte sig efter hjemkomst til Danmark den 12. august 1998 i konsultationen hos praktiserende læge <***>.

Efter hjemkomst i begyndelsen af november måned 1998 fra fornyet rejse til Bosnien opsøgte <***> praktiserende læge <***> på grund af fortsatte symptomer i form af konstant hævelse og ømhed ved højre testikel. Efter undersøgelse blev <***> henvist til <***> Sygehus, hvor han den 18. november 1998 blev opereret med fjernelse af højre testikel på grund af kræft (seminom).

Der er klaget over, at praktiserende læge <***> ved konsultationen i august måned 1998 ikke havde overvejet muligheden for testikelkræft og henvist <***> til speciallæge.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge <***> ikke har udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***> og i forbindelse med journalføringen af denne.

Ifølge klagebrevet oplyste <***> i konsultationen, at der fortsat var ømhed og hævelse i højre testikel og foreviste ultralydsbillederne. <***> har opgivet, at han blev undersøgt af lægen. Ifølge <***> afviste lægen infektion og kræft og henviste til ny henvendelse ved tiltagende smerter.

Ifølge praktiserende læge <***>s udtalelse var <***> symptomfri. Lægens journal beskriver ingen undersøgelse, og ifølge lægens udtalelse har han ingen erindring om konsultationen. Lægen fandt med baggrund i tidligere foretagen sterilisation, alder og symptomfrihed ikke indikation for yderligere udredning af sygdomsbilledet.

Nævnet har lagt vægt på, at det af praktiserende læge <***>s journal fremgår, at <***> ca. 4 uger tidligere havde fået foretaget en ultralydskanning på grund af hævelse af højre testikel. Lægen har anført diagnosen væskeansamling, og at <***> var symptomfri.

Nævnet finder, at praktiserende læge <***> burde have journalført de objektive fund, der dannede grundlag for vurderingen af, at <***> var symptomfri. En anførsel af, at han var symptomfri, udelukker ikke en hævelse af højre testikel.

Det kan oplyses, at testikelkræft forekommer med stigende hyppighed, at sygdommen ikke sjældent forekommer i <***>s aldersklasse, og at sygdommen kan behandles med tiltagende gode resultater.

Nævnet finder, at praktiserende læge <***>, da der i hvert fald forud for konsultationen havde været en hævelse af højre testikel, burde have søgt at komme diagnosen nærmere, enten ved at foranstalte en opfølgende konsultation med kontrolundersøgelse til sikring af, at normalitet var indtrådt, eller ved henvisning til videre udredning.

Det er nævnets opfattelse, at både spermatocele og testikelkræft er mulige diagnoser i den aktuelle sygehistorie. Hvis lægen i sin kliniske undersøgelse føler sig overbevist om en godartet diagnose, vil det være helt acceptabelt at se tiden an, men det er vigtigt, at der aftales kontrol for at sikre sig, at den oprindelige diagnose er rigtig.