Telefoniske henvendelser til vagtlægen

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 21. februar 1999 kl. 8.15 i vagtlægekonsultationen, <***>.Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af nu afdøde <***> den 21. februar 1999 kl. 17.14 i forbindelse med en telefonisk henvendelse.

Sagsnummer:

9912812

Offentliggørelsesdato:

12. december 2000

Speciale:

Almen medicin, incl. Vagtlæger

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <***> den 21. februar 1999 kl. 8.15 i vagtlægekonsultationen, <***>.

Vagtlæge <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af nu afdøde <***> den 21. februar 1999 kl. 17.14 i forbindelse med en telefonisk henvendelse.

Nu afdøde <***> henvendte sig den 21. februar 1999 kl. ca. 8.15 sammen med sin hustru, <***>, hos vagtlæge <***>, på grund af stærke smerter i nederste del af begge overarme. Lægen udskrev en recept til <***> på gigtmedicin (Ibumetin, 600 mg tablet, som skulle indtages 3 gange dagligt). Hvis smerterne fortsatte, fik <***> besked om, at han kunne henvende sig igen.

Ifølge <***>s hustru, <***>, henvendte <***> sig til lægevagten samme dag om eftermiddagen, idet der ikke havde været den ønskede effekt af den udskrevne medicin, selv om han havde taget flere tabletter end ordineret.

Vagtlæge <***> talte den 21. februar 1999 kl. 17.14 telefonisk med <***>, der oplyste, at han selv havde suppleret med anden gigtmedicin (Diclon). Lægen vurderede, at da der ikke var tilkommet nye symptomer, var det indiceret at ordinere stærkere gigtlignende præparat, hvorfor han som supplement til Ibumetin udskrev Dolol (50 mg tablet), som der skulle tages 3 stk. af i døgnet.

Den 22. februar 1999 om natten indtrådte der hjertestop hos <***>. Det fremgår af dødsattesten, at <***> på ca. ¾ døgn havde indtaget 11 stk. Ibumetin á 600 mg, 4 stk. Diclon á 50 mg og 4 stk. Dolol á 50 mg.

Ved obduktion på <***> blev den endelige konklusion, at dødsårsagen måtte antages at være svær kranspulsåreforkalkning i hjertet med blodpropdannelse.

Der er klaget over, at <***> ikke blev undersøgt tilstrækkeligt af læge <***> på <***>, da han henvendte sig den 21. februar l999 kl. ca. 8.15, og at <***> blot fik ordineret yderligere tabletter, da han henvendte sig telefonisk til læge <***> den 21. februar 1999 kl. 17.14.

For så vidt angår læge <***>, finder Patientklagenævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at <***> i løbet af de sidste timer af den foregående nat havde fået stærke smerter i nederste del af begge overarme. Der havde ikke været forudgående traumer eller belastninger. Ved den objektive undersøgelse fandt læge <***> udtalt ømhed i muskulaturen nederst på begge overarme, men i øvrigt fandt lægen ham upåvirket, varm og tør med upåfaldende vejrtrækning og et sundt udseende. <***> havde dog forinden taget svagere smertestillende medicin. Der blev ikke fundet noget abnormt i øvrigt, og specielt var der normale forhold ved hjerteundersøgelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at lægen på det foreliggende konkluderede, at det måtte dreje sig om muskelsmerter, som formentlig var symptomer på en begyndende virusinfektion (influenza.). Lægen udskrev en recept til <***> på gigtmedicin (Ibumetin, 600 mg tablet, som skulle indtages 3 gange dagligt). På forespørgsel fra <***>, om han kunne få en smertestillende indsprøjtning, afviste lægen dette, idet han mente, at medicinen ville have effekt på muskelsmerterne. Hvis smerterne fortsatte, fik <***> besked om, at han kunne henvende sig igen.

Nævnet kan oplyse, at smerter i begge arme kan være udtryk for truende eller akut blodpropdannelse i hjertets kar, men en sådan tilstand vil som oftest være ledsaget af andre symptomer i form af almen smertepåvirkning, let åndenød og blegt svedende i huden.

Nævnet finder, at læge <***> har levet op til almindelig anerkendt faglig standard i forbindelse med undersøgelsen af <***>, idet han foretog en relevant undersøgelse, der ikke viste symptomer, der tydede på sygdom ved hjertet. Endvidere ordinerede lægen relevant medicin mod muskelsmerterne og oplyste korrekt, at han skulle henvende sig på ny, hvis smerterne fortsatte.

For så vidt angår læge <***>, finder nævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at læge <***> den 21. februar 1999 kl. 17.14 telefonisk talte med læge <***>, da der ikke havde været effekt af den tidligere udskrevne medicin, selvom han havde suppleret med anden gigtmedicin. Lægen vurderede, at da der ikke var tilkommet nye symptomer, var det indiceret at supplere den allerede givne medicin med stærkere gigtlignende præparat, hvorfor han udskrev Dolol (50 mg tablet), som der skulle tages 3 stk. af i døgnet. Lægen tydede ikke oplysningerne fra <***>, som om der kunne være noget alvorligt på færde og fandt det derfor heller ikke nødvendigt med en fornyet undersøgelse.

Videre har nævnet lagt vægt på, at læge <***> havde oplysning om resultatet af undersøgelsen hos læge <***> ca. 9 timer tidligere, hvor der ved undersøgelsen blev noteret, at <***> var upåvirket og med sundt udseende, samt at der ikke var fysiske fund, der umiddelbart kunne forklare smerterne.

Nævnet kan oplyse, at blodprop i hjertet som regel vil manifestere sig ved smerter midt i brystet, eventuelt med udstråling til en eller begge arme, skuldre og hals, oftest ledsaget af påvirket almen tilstand.

Videre kan nævnet oplyse, at blodprop i hjertet før 40-års alderen overvejende ses hos sukkersygepatienter, og patienter med familiært betinget forhøjet kolesterol, mens det hos i øvrigt raske er sjældent.

Nævnet finder, at læge <***> ikke kan kritiseres for behandlingen af <***>, idet smerter i begge underarme, uden de omtalte ledsagende symptomer, hos en yngre mand ikke med rimelighed bør lede tanken hen på hjertetilfælde. <***> var 9 timer tidligere vurderet som upåvirket med sundt udseende, og ved kontakten til læge <***> var smerterne uændrede, og der var ikke tilkommet nye symptomer. Dog finder nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, om læge <***> havde foreslået fornyet konsultation, idet der ikke forelå sådanne omstændigheder, at fysiurgiske diagnoser umiddelbart kunne forklares.

Det er nævnet bekendt, at smertevoldende lidelser i bevægeapparatet, for eksempel tennisalbue og seneskedehindebetændelse, kan være endog meget smertefulde og vanskelige at behandle.