Klage over utilstrækkelig dokumentation

Lægerne på neurologisk afdeling <****>, <****>, har ikke overtrådt læge-loven ved deres behandling af <****> fra den 7. april til den 12. oktober 1998.

Praktiserende læge <****> har ikke overtrådt læge-loven ved sin behandling af <****> den 10. marts 1999 i sin praksis.

begyndte i juni 1996 at få diarré og fik herefter ryg- og nakkesmerter. På grund af dette var hun flere gange indlagt fra juli 1996 til december 1997.

Den 7. april 1998 blev indlagt på neurologisk afdeling, . Den 14. maj 1998 blev hun indlagt på . Der blev foretaget talrige undersøgelser, der alle var normale. På den baggrund blev der stillet diagnosen ”somatiseringstilstand”. I et samarbejde mellem neurologisk ambulatorium, , og blev der aftalt intensiv fysioterapi og ergoterapi.

Ved et psykiatrisk tilsyn den 9. juni 1998 på fandt en overlæge ikke nogen psykologisk eller psykiatrisk forklaring på s legemlige sygdomssymptomer, og overlægen fandt ikke grund til at antage, at der skulle være tale om en funktionel tilstand.

Den 29. september 1998 blev undersøgt på . Psykologen fandt, at der ikke var grundlag for diagnosen somatiseringstilstand. Der var formentlig tale om en vanskelig identificerbar cerebral påvirkning, muligvis i forbindelse med en svær maveforgiftning.

var indlagt på neurologisk afdeling, , fra den l. til den 12. oktober 1998, idet tillige havde haft anfald med bevidstløshed. Undersøgelserne gav anledning til diagnosen "observation pga. mistanke om sygdom i nervesystem". Man fandt ikke, at disse anfald kunne have fysiologisk baggrund, men måtte være udtryk for psykologiske mekanismer.

begyndte i september 1998 at få aflåsningstilfælde i venstre knæ efterfulgt af tiltagende kramper. Undersøgelse på neurologisk afdeling den l. oktober 1998 viste, at stivhed i venstre arm og ben var funktionelt præget (det vil sige ikke karakteristisk for legemlig lidelse).

tilmeldte sig praktiserende læge den l. marts 1999.

I en erklæring til kommune af 10. marts 1999 udtalte læge blandt andet, at modtog højeste helbredsbetingede førtidspension på grund af et meget svært handicap med en række alvorlige symptomer. Hun udtalte endvidere, at lidelsens nærmere art ikke havde været let at klassificere. På vegne af anmodede læge kommune om en specialuddannet personlig hjælper, idet lægen anførte, at - uanset diagnosen - var særdeles handicappet og havde brug for kvalificeret hjælp. Læge oplyste endvidere i erklæringen, at nok havde andet og mere end alene en hysterisk neurose, - muligvis en borderlinetilstand med diskrete spiseforstyrrelser og bizarre fornemmelser i tarmen.

Der er klaget over, at lægerne på neurologisk afdeling, , blokerede for yderligere neurologiske undersøgelser af . Endvidere er der klaget over, at praktiserende læge ikke havde tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne om s psykiske tilstand i erklæringen, samt at hun ikke undersøgte s venstre ben tilstrækkelig grundigt.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på neurologisk afdeling, , undersøgte tilstrækkeligt fra den 7. april til den 12. oktober 1998, idet nævnet finder, at lægerne gennemførte et undersøgelsesprogram udover, hvad der fagligt set var nødvendigt.

Nævnet har lagt vægt på, at under 1. indlæggelse frembød en kombination af symptomer, som ikke kunne forklares ud fra nogen kendt neurologisk sygdom. Ved klinisk undersøgelse fandtes en række forhold, der ikke kunne forårsages af nogen kendt sygdom eller skade i nervesystemet.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at 2. gang blev indlagt på grund af anfaldsfænomener, og der blev foretaget video-EEG med optagelse under anfald. Undersøgelsen viste normale forhold, således at det kunne udelukkes, at anfaldene kunne have sin årsag i en organisk sygdom i hjernen.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge havde tilstrækkelig dokumentation for oplysningerne om s psykiske tilstand i erklæring af 10. marts 1999 til Kommune. Nævnet finder dog, at det havde været hensigtsmæssigt, om lægen i erklæringen havde indføjet, at hun kun havde set patienten denne ene gang, samt henvist til, at erklæringen byggede på tidligere læges journal samt diverse epikriser.

Nævnet har lagt vægt på, at læge som grundlag for erklæringen benyttede sig af blandt andet epikriser fra neurologisk afdeling, , samt psykologisk undersøgelse på .

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge i erklæringen har anført, at der er tale om ”noget andet end en almindelig hysterisk neurose” og argumenterer herfor, ligesom hun oplyser om muligheden for en blandingssygdom (borderline tilstand), der både giver legemlige og psykiske symptomer.

Patientklagenævnet finder, at praktiserende læge undersøgte s venstre knæ tilstrækkeligt den 10. marts 1999.

Nævnet har lagt vægt på, at læge den 10. marts 1999 fandt reflekserne normale og tilbød revurdering af psykiater, idet hun fandt, at tilstanden kunne være psykisk betinget, når man tog s tilstand med psykiatriske og psykologiske undersøgelser i betragtning. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at læge foreslog ny neurologisk undersøgelse, hvis revurdering ved psykiater ikke førte til noget.