Utilstrækkelig behandling af patient med blod i urinen.

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> fra den 20. april til den 9. juni 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus.Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 25. maj 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

Sagsnummer:

9913003

Offentliggørelsesdato:

20. september 1999

Speciale:

Kirurgi, Urinvejskirurgi (urologi)

Faggruppe:

Læger

Type:

Behandling

Kategori:

Vejledende og principielle afgørelser (før 1/1-2011)

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> fra den 20. april til den 9. juni 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

Overlæge <***> har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi han ikke har været tilstrækkelig omhyggelig og samvittighedsfuld ved sin behandling af <***> den 25. maj 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus.

<***>, der gennem en årrække havde haft problemer med tømning af blæren, blev den 29. januar 1998 indlagt akut på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus med vandladningsstop (urinretention). <***> fik tømt blæren ved hjælp af et kateter. Det blev vurderet, at vandladningsstoppet skyldtes forstørret blærehalskirtel, hvorfor <***> den 25. februar 1998 blev genindlagt med henblik på operation. <***> blev opereret af <***> den 26. februar 1998. Operationen foregik via kikkert gennem urinrøret (TUR-P), og <***> fik herved fjernet blærehalskirtlen. <***> blev udskrevet den 28. februar i velbefindende.

Da der 2 uger efter operationen begyndte at optræde blod i urinen, blev <***> behandlet med antibiotika af egen læge uden effekt. Da blodet i urinen tiltog, af og til med klumper af blod (koagler), blev <***> indlagt akut den 20. april 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus. Her blev symptomerne tolket som værende en følge efter operationen på blærehalskirtlen.

Der blev ordineret en kikkertundersøgelse af blæren (cystoskopi), men denne undersøgelse blev ikke udført, og <***> blev udskrevet den 23. april 1998. Af journalen fremgår endvidere, at der var rødme omkring navlen, hvilket blev tolket som følger efter et medfødt navlebrok. Efter udskrivelsen fik <***> atter blod i urinen, og der var et par mindre tilfælde af vandladningsstop, som egen læge behandlede med udtømning ved hjælp af kateter. Ved ambulant kontrol på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus den 25. maj 1998 blev <***> sat i antibiotikabehandling på grund af fortsatte gener, som blev tolket som symptomer på urinvejsinfektion. Næste kontrol blev aftalt til en måned senere.

<***> blev genindlagt akut den 30. maj 1998 på kirurgisk afdeling, <***> Sygehus, på grund af vandladningsstop som blev behandlet med kateter. Der blev udtømt 650 ml stærkt blodig urin. Kateteret blev fjernet den 2. juni 1998, idet urinen var rosafarvet, hvilket blev tolket som aftagende blødning. <***> blev udskrevet den 2. juni 1998 til næste ambulante kontrol sidst i juni. <***> henvendte sig imidlertid på ny om aftenen på <***> Sygehus på grund af manglende vandladning. <***> blev atter kateriseret, og der blev udtømt 700 ml blodig urin. De efterfølgende dage var der stadig blodig urin, og der var også vævsrester i urinen. Den 9. juni 1998 blev <***> cystoskoperet af <***>, som fandt følger efter tidligere kateriseringer, men ellers en normal blæreslimhinde. Der var ingen blødning ved det tidligere operationssted for blærehalskirtlen, men et par sårbare steder, som blev behandlet med brænding (elektrokoagulation). Det blev endvidere bemærket, at der var et håndfladestort udslæt omkring navlen med rødme og irritation af selve navlen. I navlen fandtes endvidere et let knudret område med hvidlig belægning langs den ene side. <***> blev udskrevet den 10. juni 1998 uden blod i urinen og med aftalt ambulant kontrol en måned senere.

<***> blev den 11. juni 1998 indlagt akut på kirurgisk afdeling A, <***> Universitetshospital på grund af blod i urinen og vandladningsstop. Af journalen fremgik, at <***> siden januar 1998 havde haft vekslende, men tiltagende forandringer svarende til navlen, som man fandt svært hævet og hård. Navlen var let øm med belægninger i kanten. Undersøgelser viste, at der var tale om kræft i navlen. Der blev endvidere fundet en 6-7 cm stor svulst i blærens top med mindre svulster i den umiddelbare omkreds.

Der er klaget over, at der ikke blev udvist den fornødne omhu ved operation for prostata den 26. februar 1998, idet <***> efter et par uger begyndte at bløde ved vandladning, og at <***>s navle så mærkelig ud og væskede. Der er klaget over, at lægerne på <***> Sygehus ikke foretog tilstrækkelige undersøgelser og ikke var lydhøre, da <***> henvendte sig på grund af manglende vandladning, og da <***> flere gange gjorde opmærksom på, at der kom blodklumper i kateterposen, når han trykkede på området omkring navlen.

Patientklagenævnet finder, at der ikke er udvist manglende omhu ved operationen den 26. februar 1998. Nævnet finder derimod, at <***>, kirurgisk afdeling, <***> Sygehus, efter den 20. april 1998 ikke har været tilstrækkelig opmærksom på, at der kunne være en anden årsag til <***>s vedvarende blodige urin (hæmaturi) og senere blødning fra navlen (umbilicus) end urinvejsbetændelse. Patientklagenævnet finder, at <***> på grund af den vedvarende blødning fra urinblæren burde have været cystoskoperet (kikkertundersøgt af blæren) tidligere end den 9. juni 1998. Overlæge <***> burde således både ved udskrivelsen den 23. april og ved udskrivelsen den 2. juni 1998 have erkendt nødvendigheden af at få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren på grund af den blodige urin.

Nævnet finder, at vedvarende makroskopisk hæmaturi bør <***> mistanke om, at der kunne foreligge en blæresvulst og bør give anledning til cystoskopi inden for en rimelig tid.

Nævnet kan oplyse, at senere optræden af blødning fra operationssåret er en forekommende komplikation, som ses op til 4 uger efter en kikkertoperation af blærehalskirtelen, men dette vil imidlertid forekomme yderst sjældent efter 8 ugers forløb.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det ved udskrivelsen efter kikkertoperationen (TURP) af blærehalskirtlen den 28. februar 1998 er anført, at urinen er helt klar. Ved de foretagne urinundersøgelser efter den 20. april 1998 er der ikke forhold, der peger på, at <***> skulle have urinvejsinfektion. Endvidere fremgår det af journalen, at der fortsat var blodig urin endog med afgang af blodklumper, på et tidspunkt hvor blødning efter kikkertoperationen skulle være ophørt. Det fremgår af journalen den 20. april 1998, at <***> fandt grundlag for en kikkertundersøgelse af blæren, men da <***> den 23. april 1998 udskrev <***> var denne endnu ikke effektueret.

Patientklagenævnet finder endvidere, at overlæge <***> den 25. maj 1998 burde have erkendt nødvendigheden af at få foretaget en kikkertundersøgelse af blæren på grund af den massivt blodige urin.

Nævnet har herved lagt vægt på, at overlæge <***> den 25. maj 1998 aftalte kontrol med <***> efter en måneds forløb.

Patientklagenævnet finder endelig, at kikkertundersøgelsen af blæren den 9. juni 1998 ikke blev gennemført i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard. Undersøgelsen burde have påvist udtalte unormale forhold i blæren.

Nævnet har herved lagt vægt på, at der ved kikkertundersøgelsen af blæren udført på kirurgisk afdeling A på <***> Universitetshospital den 19. juni 1998 blev der fundet udtalte unormale forhold i blæren, idet blæren strakte sig helt op til navlen, hvor der i toppen kunne iagttages svulstvæv. <***> fandt følger efter tidligere kateriseringer, men ellers en normal blæreslimhinde. Der var ingen blødning ved det tidligere operationssted for blærehalskirtlen, men et par sårbare steder, som blev behandlet med brænding (elektrokoagulation).