Klage over aktindsigt i en afdød patients journal

Advokat <***> anmodede på vegne af <***> ved brev af 8...

Advokat <***> anmodede på vegne af <***> ved brev af 8. februar 1999 om aktindsigt i afdøde <***>s journal for perioden 1996-1998 på <***> Sygehus. <***> er nevø til <***>.

Begrundelsen for anmodningen om aktindsigt var at opnå dokumentation for <***>s psykiske tilstand på tidspunktet for oprettelse af testamente den 8. september 1997, idet advokat <***> på veg-ne af <***> havde anlagt sag til omstødelse af testamentet.

Anmodningen om aktindsigt blev modtaget af sygehusledelsen på <***>Sygehus.

Administrerende overlæge <***>, medicinsk afdeling, <***>Sygehus, der er i besiddelse af <***>s journal, har oplyst, at han af sygehusledelsen blev pålagt at give advokat <***> aktindsigt i afdøde <***>s journal. Han kontaktede en kontorchef i Sundhedsforvaltningen om aktindsigtens omfang og blev oplyst om, at der skulle gives aktindsigt i alt journalmateriale, som skønnedes relevant. Herefter fik advokat <***> adgang til at læse journalen, dog ikke kontinuation 25.1 og 25.2, der omhandlede forhold, der ikke var direkte relateret til afdøde <***>s sygdom og død. Advokat <***> fik endvidere kopi af de af ham udvalgte dele af journalen, der vedrører tiden fra den 20. januar 1996 til den 29. juni 1998.

Det fremgår af sagen, at <***> var ugift og ikke havde børn. Klager, <***>, har oplyst, at han og <***> havde boet sammen i ca. 21 år indtil hendes død, samt at <***> ikke havde haft kontakt med <***> i de sidste 3-4 år hun levede. Hun afgik ved døden den 17. september 1998 efter mange års alkoholisme.

<***> havde oprettet testamente for notaren sammen med sin samlever <***>, der er indsat som universalarving. Nevøen <***> er i testamentet indsat til at arve brutto kr. 700.000, og der er tingslegater til afdødes søster. Det fremgår endvidere af testamentet, at hvis <***> skulle blive længstlevende, skulle <***> være universalarving, og at hvis <***> skulle blive længstlevende, skulle <***> arve i videst mulige omfang. Notaren har ved sin påtegning på testamentet bekræftet, at <***> og <***> var i stand til fornuftsmæssigt at oprette testamente.

Der er klaget over, at der blev givet advokat <***> aktindsigt i <***>s journal for perioden 1996 til 1998. <***> har anført, at <***> ikke kan betragtes som nærmeste pårørende. Det er endvidere anført, at hvis <***> kunne betragtes som nærmeste pårørende, burde han kun have fået aktindsigt i oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde.

Patientklagenævnet finder, at <***>, der er afdøde <***>s nevø, ikke kan anses for at være nærtstående til <***>, idet <***> og afdøde <***> ifølge <***>s oplysninger ikke havde kontakt med hinanden igennem længere tid op til <***>s død.

Da det er nævnets opfattelse, at <***> ikke kan anses for at være <***>s nærmeste pårørende, er han således ikke berettiget til at opnå aktindsigt efter bestemmelsen i § 28 i lov om patienters rets-stilling om videregivelse af helbredsoplysninger til nærmeste pårørende vedrørende afdøde patienter.

Patientklagenævnet kan oplyse, at en patient som hovedregel har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger. Der kan dog undtagelsesvis videregives oplysninger om patientens helbredsforhold m.v. til private personer til andre formål end behandling, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse, eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre.

Endvidere kan nævnet oplyse, at afgørelsen af, hvorvidt en videregivelse fra en patients journal er berettiget, som hovedregel skal træffes af den overlæge, der er ansvarlig for den sygehusafdeling, hvor patienten er eller har været indlagt, eller af en anden sundhedsperson, som overlægen har be-myndiget hertil.

Nævnet finder, at videregivelsen af oplysninger fra <***>s journal ikke var nødvendig til berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til <***>, idet det er nævnets opfattelse, at hensynet til en privat persons interesse i at kunne få tilsidesat et testamente ikke er et så væsentligt hensyn, at det kan begrunde en undtagelse fra afdøde <***>s krav på tavshedspligt.

Nævnet finder herefter, at administrerende overlæge <***> har brudt sin tavshedspligt, idet han ikke var berettiget til at videregive helbredsoplysninger vedrørende afdøde <***> fra perioden 20. januar 1996 frem til dødstidspunktet til <***>s advokat i henhold til reglerne i lov om patienters retsstilling § 23, jf. § 26, stk. 2, nr. 2. Nævnet har i den forbindelse været opmærksom på, at sygehusledelsen og en jurist i patientservice, <***> Amt, har anbefalet en imødekommelse af anmodningen om aktindsigt.