Diagnostik af blodprop i hjernen.

Lægerne på neurologisk afdeling, <***> Sygehus, har ikke overtrådt lægeloven ved deres behandling af <***> fra den 25. oktober den 1. december 1998.

Den 25. oktober 1998 blev <***> akut indlagt på neurologisk afdeling, <***> Sygehus, på grund af vekslende symptomer med flimrende synsforstyrrelser, talebesvær, lammelse i højre side af ansigtet og højre side af kroppen. I den periode, hun var indlagt, vekslede symptomerne mellem at tiltage og aftage.

Den 2. november 1998, da <***> blev udskrevet, var der ingen lammelser af arme og ben, men udtalt talebesvær og højresidig ansigtslammelse.

Den 19. november 1998 blev <***> indlagt på neurokirurgisk afdeling, <***>, efter henvisning fra neurologisk afdeling, <***> Sygehus. En MR-scanning, foretaget den 27. oktober 1998, viste forandringer i venstre hjernehalvdel, som var følger efter blodpropper.

Den 1. december 1998 blev <***> igen indlagt på neurologisk afdeling, <***> Sygehus, til videre behandling.

Der er klaget over, at lægerne på neurologisk afdeling, <***> Sygehus, ikke stillede en korrekt diagnose, idet lægerne på <***> Sygehus på baggrund af en MR-scanning den 27. oktober 1998 vurderede, at <***> havde 5% sandsynlighed for en blodprop i hjernen, men at lægerne på <***> på baggrund af samme MR-scanning vurderede, at <***> havde 95% sandsynlighed for en blodprop i hjernen.

Der er yderligere klaget over, at der ikke med det samme skete en henvisning til undersøgelse på <***> Sygehus, samt at der gik elleve dage, fra der blev stillet en diagnose på <***> Sygehus, til <***> blev indlagt på neurologisk afdeling, <***> Sygehus.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på neurologisk afdeling <***> ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved deres behandling af <***>.

Nævnet har herved lagt vægt på, at <***> den 25. og 26. oktober 1998 blev undersøgt af to neurologiske speciallæger, som fandt, at der ifølge CT-scanning var forandringer i venstre side af hovedet, men at det ikke med sikkerhed kunne siges, hvad det var, dog kunne det dreje sig om en blodprop (infarkt), og <***> blev derfor indstillet til en MR-scanning. Nævnet har tillige lagt vægt på, at CT-scanningen, foretaget den 25. oktober 1998, viste en patologisk proces i venstre side af hjernen, og en MR-scanning, foretaget den 27. oktober 1998, viste en proces på 3 cm i diameter i venstre hjernehalvdel med betydeligt tryk mod hjernens hulrum.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af journalen fremgår, at <***> den 28. oktober 1998 blev undersøgt af overlæge <***>, som på baggrund af CT- og MR-scanningen fandt, at det drejede sig om svulst i hjernen (tumor cerebri), men at det var vanskeligt at forklare forløbet (apopleksilignende udvikling), som kunne tyde på blodpropper (infarktforandringer), og han henviste derfor <***> til neurokirurgisk afdeling, <***>, med henblik på afklaring af diagnosen og stillingtagen til den videre behandling. Nævnet har tillige lagt vægt på, at overlæge <***> ifølge journalen den 30. oktober 1998 vurderede, at en vis observationstid efterfulgt af en ny scanning kunne afklare tvivlen, om der forelå en hjernesvulst eller blodprop i hjernen.

Nævnet kan oplyse, at der undertiden kan opstå tvivl i forbindelse med at skelne blodprop i hjernen fra visse hjernesvulster. En initial stærk formodning om den ene diagnose kan ende med, at den anden diagnose bliver slutresultatet, og dette forløb kan gå begge veje. I den forbindelse er vurdering af symptomernes udvikling eller bedring i løbet af 1-2 måneder, samt en fornyet scanning, den sædvanlige procedure for at opnå afklaring, og for i visse tilfælde at undgå biopsitagning fra hjernen. Ved en hjernesvulst vil symptomerne og scanningsforandringerne ikke aftage men tiltage, medens der ved en blodprop vil ses bedring af både symptomer og scanningsforandringer i løbet af de følgende uger til måneder. I tvivlstilfælde er det almindelig praksis at gentage scanning af hjernen efter en tid.

Endelig har nævnet lagt vægt på, at <***> ifølge journalen blev behandlet med magnyl (blodfortyndende medicin), Trileptal (forebyggende medicin mod kramper) samt fysio- og ergoterapi.

Patientklagenævnet finder, at lægerne på neurologisk afdeling har handlet i overensstemmelse med almindelig faglig standard ved der undersøgelse og vurdering af <***>, og nævnet finder videre, at de skøn, der blev foretaget, ikke ligger udenfor en rimelig klinisk vurderingsramme. Endvidere finder nævnet, at tidsforløbet var i overensstemmelse med almindelig faglig praksis, og den ventetid, som <***> var udsat for, afspejlede en aktuel ressourcebetinget rimelig prioritering.