Klage over ubrugelige briller leveret af en optiker efter en brillerecept fra en øjenlæge.

Speciallæge i øjensygdomme <***> har ikke overtrådt lægeloven ved sin behandling af <***> den 17. december 1997 på sin klinik.

Optiker <***> har ikke overtrådt lov om optikere ved sin behandling af <***> i tiden fra den 5. til den 15. maj 1998 i <***>.

<***> henvendte sig til speciallæge i øjensygdomme <***> den 17. december 1997, hvor øjenlæge <***> udskrev en brillerecept.

<***> har oplyst, at han den 5. maj 1998 henvendte sig til optiker <***> med brillerecepten og bestilte et par nye briller. <***> fik de nye briller den 15. maj 1998 og klagede med det samme over, at de var for stærke. Han fik det svar, at han i det mindste kunne prøve dem, hvilket han gjorde, men det hjalp ikke.

Der er klaget over, at <***> modtog et par ubrugelige briller leveret af optiker <***> efter en brillerecept fra øjenlæge <***>.

For så vidt angår øjenlæge <***>, finder Patientklagenævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at det af øjenlæge <***>s journal fremgår, at <***> siden 1991 har gået jævnligt til kontrol på grund af forhøjet tryk i øjnene, og at han var i behandling med et middel mod grøn stær (glaukom). <***> havde ved kontrol den 17. december 1997 en synsstyrke på 0.8 på højre øje og 1.0 på venstre øje efter korrektion med egen brille. Hans egen brille korrigerede for langsynethed og bygningsfejl på begge øjne (højre: +1.75, () -0.25 i 131 grader, venstre: +2.00 () –0.75 i 32 grader, add. +2,25). Øjenlæge <***> undersøgte <***> og fandt, at han med korrektion for langsynethed og bygningsfejl havde en synsstyrke på højre øje på 0.9 (+1,75 () –0,5 i 131 gr.) og på venstre øje en synsstyrke på 1,0 (+1,75 () –0,75 i ca. 40 gr). Øjenlæge <***> udskrev en brillerecept til <***>.

Det fremgår af øjenlæge <***>s journal, at han har udskrevet en recept den 17. december 1997. Endvidere fremgår, at <***> senere var i konsultationen den 23. april 1998, og der var der ingen problemer.

Videre har nævnet lagt vægt på, at der på en fotokopi af øjenlægens recept ingen datering er. Brillerecepten angiver, at synet skulle korrigeres til 0.9 (+1,75 () –0,75 i 115 gr.) på højre øje, og 1,0 (+1,75 () –0,50 i 36 gr.) på venstre øje, med nærkorrektion (add.) på +2.75.

Nævnet finder, at øjenlæge <***> ikke kan kritiseres for behandlingen af <***>, idet han foretog en tilstrækkelig undersøgelse af <***>s syn den 17. december 1997, idet synet blev prøvet 2 gange, først med aktuelle brille og derefter i forbindelse med ny brilleudmåling.

Det er nævnets opfattelse, at øjenlæge <***> ikke kan kritiseres for den brillerecept, han udskrev til <***>, idet enhver synsstyrkebestemmelse og brilleudmåling foregår gennem et samspil mellem undersøger og den person, som undersøges. Der er tale om en subjektiv vurdering, hvor resultatet afgøres ud fra den undersøgtes svar. Dette svar nedskrives på brillerecepten. Svaret ligger med hensyn til afstandsdelen i brillen tæt på tidligere besvarelser. Nærtillægget er på 2,75 Dioptri, hvilket er +0,50 D stærkere end ved tidligere noteringer. Resultatet ligger dog inden for den fysiologiske variation, som en del patienter finder tilfredsstillende ved tæt nærarbejde (læsning).

Nævnet finder, at det afgørende er, hvilken afstand patienten ønsker at læse i. Med et tillæg på 2,75 D er den optimale læseafstand på omkring 36 cm. Med et læsetillæg på 2,00 D er den optimale læseafstand på 50 cm. Det vil sige, at <***> også vil kunne læse med den brille, som blev fremstillet efter øjenlæge <***>s brillerecept, blot teksten holdes tættere på øjnene.

For så vidt angår optiker <***>, finder nævnet, at han ikke har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved sin behandling af <***>.

Nævnet har lagt vægt på, at optiker <***> udførte den ordinerede brille i henhold til receptens styrkeangivelser. Den 27. maj 1998, 8 dage efter at have fået udleveret nye briller efter ovennævnte recept, klagede <***> over læseafstanden. Optiker <***> har oplyst, at han foretog en synsprøve og fandt, at nærkorrektionen var for stærk (add. 0.75 dioptrier for stærk). <***> oplyste nu optiker <***> om, at han gik til kontrol hos øjenlægen på grund af grøn stær (glaukom). Optiker <***> bad derfor <***> om at kontakte øjenlægen for at få en udtalelse om, hvorvidt recepten stadig var brugbar, hvilket dog ifølge optikerens udtalelse ikke skete.

Det kan oplyses, at en optiker og en kontaktlinseoptiker skal følge lægens ordination, hvor en sådan foreligger, eller kontakte lægen ved mistanke om fejl ved ordinationen.

Nævnet finder, at optiker <***> har handlet korrekt i forhold til almindelig anerkendt faglig standard, idet den aktuelle brillerecept ikke giver anledning til mistanke om fejl ved ordinationen. Den manglende datering af øjenlægens brillerecept ændrer ikke dennes gyldighed.

Det er nævnets opfattelse, at et interval på 5 måneder fra udstedelse til indløsning af en brillerecept ikke er ualmindeligt. De fleste mennesker bruger et par briller i flere år, hvorfor det ikke med rimelighed kan bebrejdes forbrugeren, hvis denne ikke er opmærksom på en eventuel forældelse. Den omstændighed, at <***> var under behandling for grøn stær, skønnes i den konkrete sag ikke at medføre, at brillerecepten skulle være forældet på indløsningstidspunktet.