Klage over mangelfuld udredning af komplikation efter operation i brysthulen

Den behandling, som <***> modtog på brysthulekirurgisk afdeling og intensivafdelingen, <***> Sygehus, i perioden fra den 13. til den 21. oktober 1995, var ikke omhyggelig og samvittighedsfuld.

Da det ikke har været muligt for Patientklagenævnet at finde frem til den sundhedsperson, der havde ansvaret for behandlingen, sendes afgørelsen til sygehuset ved administrerende overlæge <***>, brysthulekirurgisk afdeling, <***> Sygehus, til orientering.

Patientklagenævnet fandt ved sin afgørelse af 17. april 1998, at administrerende overlæge <***>, brysthulekirurgisk afdeling, <***> Sygehus, og administrerende overlæge <***>, anæstesiologisk afdeling, <***> Sygehus, har overtrådt lægelovens § 6, stk. 1, fordi de ikke har været tilstrækkelig omhyggelige og samvittighedsfulde i omsorgen for, at <***> blev tilset i tilstrækkeligt omfang af kompetente thoraxkirurger i forløbet efter operationen den 11. oktober 1995.

Administrerende overlæge <***>, brysthulekirurgisk afdeling, administrerende overlæge <***>, anæstesiologisk afdeling, og cheflæge <***>, <***> Sygehus har ved brev af 29. april 1998 oplyst, at anæstesiologisk/intensiv afdeling og brysthulekirurgisk afdeling dagligt har fælles konference, hvor alle røntgenoptagelser fra intensiv afdeling bliver gennemgået og drøftet, og at alle brysthulekirurgiske patienter i intensivafdeling rutinemæssigt bliver tilset af kompetent thoraxkirurg hver formiddag og eftermiddag. Endvidere afholder brysthulekirurgiskafdeling hver morgen konference, hvor alle akutte nyopererede og intensive patienter bliver drøftet.

Ved brev af 14. oktober 1998 har administrerende overlæge <***>, brysthulekirurgisk afdeling, administrerende overlæge <***>, anæstesiologisk afdeling, og cheflæge <***>, <***> Sygehus, uddybende oplyst, at de beslutninger, der bliver truffet på konferencerne ikke bliver journalført, men afspejler sig i stuegangsnotaterne for den pågældende dag. Ved konferencerne på brysthulekirurgiskafdeling var administrerende overlæge <***> ansvarlig.

Administrerende overlæge <***> har ved brev af 2. februar 1999 oplyst, at han deltog i konferencerne dagligt i perioden fra den 13. oktober til den 3. november 1995, dog ikke den 19., 20. og 24. oktober 1995.

Patientklagenævnet har herefter fundet grundlag for at behandle sagen igen, for så vidt angår klagen over, at komplikationerne efter operationen den 11. oktober 1995 blev mangelfuldt udredt.

<***> blev indlagt på brysthulekirurgisk afdeling, <***> Sygehus, den 10. oktober 1995, med henblik på operation af en 3 cm stor svulst beliggende i brysthulen til højre for rygsøjlen.

Svulsten, som var godartet, blev fjernet ved operation den 11. oktober 1995. Ifølge beskrivelsen forløb operationen ukompliceret.

Første notat i journalen efter operationen er den 13. oktober 1995, hvor <***> blev overflyttet til anæstesiologisk/intensiv afdeling til behandling for forskellige lungekomplikationer. Det konstateredes, at der havde udviklet sig luft i halsens bindevæv, samtidig med at der kom rigelig luft i det peroperativt anlagte dræn. Røntgenundersøgelse den 12. og 13. oktober 1995 viste herudover væske i begge lunger og sammenfald af venstre nederste lungelap.

Den 14. oktober var <***>s tilstand fortsat meget dårlig, hun havde høj feber og dårlig vejrtrækning, og der blev udtømt 1,3 l blodig væske fra lungesækken på venstre side. På baggrund af tilsyn fra kardiolog blev der påbegyndt Digoxin-behandling.

Den 15. oktober 1995 blev der iværksat respiratorbehandling, idet <***>s hjerte nu var påvirket. Røntgenundersøgelse den 16. oktober 1995 viste en sygdomsproces i højre side af brystet, og <***> havde fortsat høj feber.

Den 17. oktober 1995 blev <***> igen opereret på grund af væskeansamling og delvis sammenfald af højre lunge. Ved operationen viste det sig, at <***> havde en stor betændelsesansamling i højre lungehule.

Trods den antibiotiske behandling havde <***> fortsat feber, og røntgenundersøgelse den 20. oktober 1995 viste tiltagende forandringer såvel på højre som på venstre lunge. Hun blev derfor endnu engang opereret den 21. oktober 1995, efter en CT-scanning havde givet mistanke om betændelse mellem lungehinderne. Ved operationen fandtes betændelsesvæske i højre lungesæk, og der påvistes en læsion højt opadtil på bagsiden af spiserøret, og der blev indlagt dræn. Den antibiotiske behandling blev forsat og udvidet med endnu et stof.

De følgende dage havde <***> vanskeligt ved at opretholde et tilfredsstillende åndedræt. Feberen faldt og væskebalancen bedredes, men tilstanden var stadig alvorlig. Den 25. oktober 1995 fik <***> igen forhøjet temperatur.

Den 26. oktober 1995 konstateredes det, at fødesonden og drænet i maven fungerede rigtigt. Undersøgelserne tydede ikke på gennembrud af tarmvæggen eller bylddannelse i bughulen, og det vurderedes, at <***> ikke skulle opereres. Fra den 28. oktober fandtes det dog nødvendigt at give tarmen ro ved at give ernæring igennem blodårerne. Omtrent samtidig viste det sig, at <***> nyrefunktion var påvirket. Der blev endvidere iværksat behandling for blodforgiftning, og det blev fundet nødvendigt at udføre tracheostomi den 29. oktober 1995. Væske i bughulen blev fjernet ved drænage fra den 28. oktober 1995. Den 29. oktober 1995 var <***> ukontaktbar, og hun havde ingen urinproduktion. Samme dag blev der suppleret med et nyt antibiotikum.

<***>s nyrefunktion bedredes nu noget, men hun havde fremtrædende symptomer på lidelse i bughulen. Kikkertundersøgelse den 30. oktober 1995 viste, at der var mørhed i tarmvæggen på den øverste del af tyktarmen, og at der i bughulen var væske fyldt med sondemad. Der var således tale om bughindebetændelse i svær grad, hvorfor der blev gennemført en akut operation. Til grund herfor lå en perforation ved spidsen af den ernæringssonde, der var indlagt ved operationen den 21. oktober 1995. Det viste sig i øvrigt, at ernæringssonden ikke var anlagt i første del af tyndtarmen, men i nederste del af tyndtarmen.

De efterfølgende dage var <***>s tilstand særdeles kritisk. Væskebalancen var fortsat svær at regulere, men hendes åndedræt var tilfredstillende. Der blev forsøgt sondeernæring, men det måtte opgives. Den 2. november 1995 blev <***>s tilstand vurderet som desperat, og der blev påvist leverpåvirking. Antibiotika behandlingen blev ændret i forhold hertil. Den 3. november 1995 tilstødte der kredsløbsproblemer, og samlet vurderedes det, at blodforgiftningen var afgørende for tilstanden.

Som en sidste mulighed blev <***> igen opereret den 3. november 1995. Ved denne operation konstateredes det, at tyndtarmen var ved at "dø". Der blev fundet et sted, hvor der atter var kommet hul på tarmen, og der var betændelsesvæske i bughulen. Tarmen kunne ikke reddes operativt, og på grund af den samtidige svigten af andre organsystemer vurderede to overkirurger fra henholdsvis lungekirurgisk og gastroenterologisk afdeling samt en overlæge fra intensiv afdeling, at <***> var uden for lægelig behandlings rækkevidde. Der blev derfor ordineret fortsat respiratorbehandling og morfin. Samme dag døde <***>.

Der er klaget over, at komplikationerne efter operationen den 11. oktober 1995 blev mangelfuldt udredt.

Patientklagenævnet finder, at læsionen på <***>s spiserør burde være diagnosticeret allerede den 13. oktober 1995, idet hun frembød kliniske og røntgenologiske tegn på læsion af enten spise- eller luftrør på dette tidspunkt.

Nævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af journalen den 13. oktober 1995, at der havde udviklet sig luft i halsens bindevæv (subkutant emfysem), samtidig med, at der kom rigelig luft i det peroperativt anlagte dræn. Der blev anlagt et ekstra dræn i højre pleurahule.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at røntgenoptagelse af thorax den 12. og 13. oktober 1995, viste tiltagende luft i halsens bindevæv, væske i begge pleurahuler og sammenfald af venstre nederste lungelap.

Nævnet finder således, at det er udtryk for manglende omhu og samvittighedsfuldhed, at læsionen på <***>s spiserør først blev opdaget den 21. oktober 1995.

Administrerende overlæge <***>, brysthulekirurgisk afdeling, har oplyst, at alle brysthulekirurgiske patienter i intensiv afdeling rutinemæssigt bliver tilset af kompetent thoraxkirurg hver formiddag og hver eftermiddag, og at brysthulekirurgisk afdeling holder konference hver morgen, hvor alle akutte nyopererede og intensive patienter bliver drøftet. Desuden holdes der alle hverdage fælles konference mellem brysthulekirurgisk afdeling, intensiv afdeling og røntgenafdelingen med deltagelse af en radiolog. Administrerende overlæge <***>, har oplyst, at dette også var tilfældet for <***>.

Administrerende overlæge <***> har oplyst, at han var ansvarlig for konferencerne i brysthulekirurgisk afdeling, og at han har deltaget i disse konferencer dagligt fra den 13. oktober til den 3. november 1995, undtagen den 19., 20. og 24. oktober 1995.

Administrerende overlæge <***>s advokat, <***>, har ved brev af 3. august 1999 oplyst, at administrerende overlæge <***>s oplysning kun vedrører konferencernes afholdelse og gennemførelse, men ikke spørgsmålet om det lægelige ansvar for indholdet af konferencedrøftelserne og eventuelle konferencebeslutninger og den på baggrund heraf gennemførte patientbehandling. Ansvaret for undersøgelse og behandling af de på hospitalet indlagte patienter påhviler, i dette som i alle andre forekommende tilfælde, alene den/de i undersøgelsen og behandlingen af patienten deltagende læger.

Efter lægelovens § 6, stk. 1, er enhver læge forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udførelsen af sit arbejde. Lægen er således som udgangspunkt selvstændigt ansvarlig for en given behandling. Spørgsmålet om placering af ansvar for behandlingen bliver efter Patientklagenævnets opfattelse aktuelt, når lægen konfererer med en anden mere ansvarlig læge om behandlingen, eller hvis behandlingen senere vurderes og godkendes på en konference.

I en situation som den foreliggende, hvor behandlingen af <***> ifølge det oplyste blev drøftet på konference på brysthulekirurgisk afdeling hver morgen, finder nævnet, at ansvaret for at den korrekte diagnose ikke blev stillet, må påhvile den/de læger på konferencen, som har den højeste kompetence vedrørende beslutning om diagnose og behandling af <***>.

Det er ikke oplyst for nævnet, hvem der havde det lægelige ansvar for de beslutninger, der blev truffet på konferencerne om behandling af <***>. Afgørelsen meddeles derfor til orientering til administrerende overlæge <***>.

Administrerende overlæge <***> har oplyst, at der ikke ved konferencer rutinemæssigt bliver gjort journalnotater, men beslutninger foretaget på disse konferencer, afspejler sig i stuegangsnotaterne for den pågældende dag.

Patientklagenævnet har bemærket, at administrerende overlæge <***> har taget til efterretning, at der ikke findes daglige notater i journalen fra brysthulekirurgisk afdeling.